Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor Danmark
previews
Crackdown 3

Vi har spillet Crackdown 3 en sidste gang inden anmeldelsen

Microsoft havde det store våbenarsenal med da de viste spillet i London, og vi har prøvet både kampagnen og multiplayer.

Det var et skæbnesvangert tidspunkt, da det lod som om at Crackdown 3 ville slutte sig til den skare af spil, vi troede vi aldrig skulle se, præcis som Shenmue 3 engang var og som Final Fantasy VII: Remake fortsat er. Der er blevet talt om det i så lang tid, og til trods for bombastiske E3 trailere med Terry Crews har det stadig været en lang vej for spillet, og meget af den vej har været omtåget af mystik og stilhed. Vi blev dog for nylig inviteret til London for at spille spillet langt om længe, som gjorde denne længe ventede efterfølger en smule mere ægte.

Microsoft Studios Senior Art Director, Dave Johnson, startede hele begivenheden med en meget ydmyg tale, hvor han takkede alle for deres tid, og slog samtidig fast at hele holdet har arbejdet stort set non-stop på at sikre at Crackdown 3 lever op til sit fulde potentiale. Derefter slap han os løs, og der var frit valg om man ville starte med kampagnen eller multiplayer først. Vi ønskede dog at blive mere bekendte med styringen og mekanikkerne før det skulle være tid til at straffe vor kolleger, så vi sparkede igang med kampagnen.

Crackdown 3
Crackdown 3Crackdown 3

Spillet startede uden videre introduktion. Vi blev smidt midt ind i kampens hede, og her havde vi så hele byen som legeplads. Der var faktisk ingen kontekst overhovedet, altså bortset fra at der er en ond organisation ved navn Terra Nova, og dem skal du enten irritere eller bare destruere. Byen New Providence er din agents legeplads, og du kontrollerer disse overdimensionerede, magtfulde krigere som har til formål at knuse skurke - længere er den ikke.

Som vi bevægede os rundt, lagde vi mærke til at dette virker som et standard sandkassespil, hvor hele den grafiske stil mindede os en del om Agents of Mayhem. Du har den almindelige blanding af løb til fods, race i biler, fjendtlige fæstninger og ekstra småopgaver som at frigøre fanger fra små fængsler. Det handler alt sammen om at udfordre Terra Novas magtstruktur, og at lokke organisationens overhoveder ud i det åbne, så du kan nakke dem, men det virker også som lidt af en rugbrødsopgave, men bokse der skal tikkes af.

Én smart innovativ feature er dog, at du kan se på dit kort hvilken procentchance du har for at overleve bestemte aktiviteter på dit nuværende niveau, så du ikke valser ind og får smæk lige fra starten af. Johnson slog dog fast, at denne feature eksisterer, fordi spillet ikke afholder dig fra noget indhold overhovedet - alt er tilgængeligt fra starten af. Hvis du ønsker at takle spillets sværeste udfordringer fra starten af, så kan det lade sig gøre.

Du ønsker dog mest sandsynligt at opgradere din agent, før du gør dette, og vi så hvordan Agility-point forøgede distancen din karakter kan springe, og hvordan dette gjorde hurtig bevægelse en del lettere (og nødvendigt da det er klatre på facader er akavet og kedeligt). At få nye våben er også nødvendigt, da en lille pistol ikke kan gøre meget imod skurke med fuld beskyttelse. Der skal du bruge en Cryo Shotgun eller en Grenade Launcher. Det var hurtigt tydeligt at spillet vil byde på mange forskellige former for destruktion, og med tre våben tilgængelige på farten ad gangen, såvel som en ekstra gadget som en granat eller en affyringsplade, så er der plads til masser af variation. Du kan sågar opgradere din egen bil, så den bliver som en form for edderkoppekøretøj, der kan hoppe rundt.

Crackdown 3
Crackdown 3Crackdown 3

Lige meget hvilken vej du vender dig i spillet, så er der konstant en lille monolog, eller noget andet der forsøger at fremmane et smil på læben hos spilleren, og spillets fortæller giver dig konstant opdateringer om, hvad der sker. Naturligvis er Terry Crews der også med sin helt egen form for energi, og hele spillet har masser af personlighed, det kan man ikke tage fra det.

Faktisk er det hele ret "over-the-top", særligt hvis du går ekstra destruktivt til værks, hvor biler eksploderer, fjender bliver kastet omkuld med sjove skrig samtidig med at du hopper rundt - her kan det hele gå op i en højere enhed. Der er konstant nye ting at gennemføre, nye bokse at tikke af.

Da vi havde fået nok af spillets kampagne, begav vi os videre til multiplayer. Vi nævnte tidligere, at vi troede at kampagnen ville berede os på multiplayer-delen, men vi tog 100% fejl. Hvis kampagnen er et solidt 9-tal på kaosskalaen, så skrues der yderligere op til 11 i multiplayer, og det fandt vi ud af få sekunder efter, vi havde tilpasset vores karakter, og begav os ind i Wrecking Zone.

Der er gjort meget ud af den destruktion, du som spiller kan forårsage via den særlige cloud-baserede teknologi i Crackdown 3, som i praksis betyder, at alt det du kan se, kan ødelægges på detaljeret vis. Vi spillede en bane ved navn Hall of Heroes, som er tætpakket med tårne og kolosale statuer. Her spillede vi noget lignende Kill Confirmed, hvor du skal lukke og slukke for dine modstandere ved at samle et emblem op fra deres lig.

Crackdown 3
Crackdown 3Crackdown 3

Da vi først trådte ind på banen, lagde vi mærke til at den var stor, men tænkte ikke yderligere over det. Crackdown 3 beviste dog hurtigt, at disse kampe meget hurtigt kan blive uhyggeligt intense, og vi blev med det samme mindet om de gode gamle Halo-dage, hvor affyringsplader sender spillere op i luften som pinball-kugler. Vertikalitet er en stor faktor i Wrecking Zone, og den generelle hastighed er en del højere her end i kampagnen.

At holde styr på hvor dit mål er henne hele tiden er svært, men Crackdown 3 tydeliggør hvor dine fjender befinder sig via silhuetter på skærmen, og streger der guider dig mod dit mål. Desuden klistrer dit sigtekorn sig fast på en fjende, hvis du sigter i deres retning, og er relativt tæt på. Det lyder ret nemt så, ikke? Problemet er, at alting bevæger sig i så højt et tempo, at det at kontrollere, hvor man skal hen og hvornår er næsten umuligt.

Det var måske en kende for besværligt rent taktisk, men vi kan ikke benægte, at det var en intens oplevelse, og vores hjerne var en smule hægtet af henimod slutningen af vores multiplayer-oplevelse. Tempoet sænker aldrig farten, end ikke i bare ét sekund. Skønheden er dog at fjenden aldrig kan finde ro i at gemme sig i et rum eller i en bygning, for du kan altid bare sprænge den i luften. Udviklerne ved dette, og det er derfor, at du altid har et våben med dig der kan ødelægge disse strukturer.

Begge disse sessioner var korte, men fungerede fint som forsmage på de to sider af den mønt som er Crackdown 3. Vi troede ikke at den eksplosive åbne sandkasse i kampagnen skulle ende med at være den mere rolige side af de to, men det viser bare hvor intenst Crackdown 3 er som samlet pakke. Vi fik ikke megen føling for historien, men interessant virker det. Vi er dog generelt bekymrede for om hvorvidt Crackdown 3 kan skille sig ud fra andre åbne verdener, vi har oplevet igennem de seneste par år. Ja, multiplayer-delen bruger helt ny teknologi, men der er en grund til at vi henviste til Agents of Mayhem i begyndelsen af teksten. Tiden må vise om spillet har det nødvendige krydderi til at få disse dele til at gå op i en højere enhed.