Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
previews
Sekiro: Shadows Die Twice

Vi prøver Sekiro: Shadows Die Twice en sidste gang inden anmeldelsen

Vi fløj et smut til London for at se FromSoftwares næste spil for sidste gang inden det er tid til at anmelde.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annonce

At påstå at udvikleren FromSoftware har gjort et indtryk på hele spilbranchen og den dertilhørende kultur på tværs af det sidste årti er nok selve definitionen af en underdrivelse. Med spil som Demon's Souls, tre Dark Souls-spil og det PlayStation 4-eksklusive Bloodborne har den japanske udvikler skabt deres helt egen genre der er defineret af store verdener fyldt med udfordringer (og med et lille drys sadomasochisme). Dem der ikke er blevet bidt af formularen finder det måske svært at forstå hvorfor entusiaster verden rundt higer efter spil hvor ordene "You died" næsten er blevet passé, men tag ikke fejl: belønningen for at husk og at time hver eneste bevægelse for at kunne besejre en frygtindgydende boss er en dopaminrus andre spil ikke kan komme i nærheden af. Faktummet at vi bruger begrebet "Souls-like" om spil der er meget udfordrende såsom Cuphead, Dead Cells og Ashen viser præcis hvor stor en indflydelse FromSoftware har haft.

Med lidt af et rygte at leve op til burde de ikke komme som nogen overraskelse, at forventningerne til det kommende Sekiro: Shadows Die Twice er exceptionelt høje. Bloodborne viste os at FromSoftware ikke behøver at falde tilbage på Souls-verdenen for at skabe spændende, indlevelsesrige titler, som kræver den fulde opmærksomhed fra spilleren, og nu har udvikleren endegyldigt bevæget sig videre fra Souls-serien, så det bliver spændende at se præcis hvilken retning de bevæger sig i.

Sekiro: Shadows Die Twice

Den første tydelige forskel imellem Sekiro og studiets tidligere projekter er omgivelserne vi befinder os i. Væk er den mørke gotiske verden fra Souls-spillene, og lige så er de uhyggelige dunkle katedraler fra Bloodborne. Denne gang går turen til Japan, specifikt Sengoku-æraen i 1500-tallet, en æra med konstant konflikt imellem lokale feudale overhoveder og deres samuraihære, der kan bevæge sig frit på grund af en manglende samlet regering (som først blev formet ordentligt hele 300 år efter). Det er en tid i japansk historie hvor generaler, soldater og lokale bønder var i brutal konflikt, som også gør det til de perfekte omgivelser til at blande det historiske med det overnaturlige, det mytiske, det overtroiske såsom ånder, dæmoner og magi. Det er en kombination der fungerede godt for Nioh for to år siden, så hvorfor skulle det ikke virke nu?

Med denne kombination af en historisk interessant periode over det overnaturlige som tapet for Sekiro, så er det også kun rammende at japansk kampsport og nærkampsteknikker er noget som FromSoftware og Activision vil fokusere på. Dette blev gjort tydeligt øjeblikkeligt under preview-begivenheden, da journalisterne skulle igennem en 75 minutter lang introduktion til Kendo, en japansk kampsport hvor de deltagende benytter træsværd (bokuto) til at slå hinanden med når specifikke kriterier mødes. Basisen for Kendo kommer fra gamle samuraiteknikker, samt Bushido, der er samurains filosofi og betyder "The Way of the Warrior", og er en afgørende del af kampsporten. Det basale element i Kendo er at få din modstander i ubalance ved bruge deres egne bevægelser imod dem. Dette er også en af kernemekanikkerne i Sekiro, hvor kampsystemet centrerer sig om at ødelægge modstandernes stilling med dit sværd og din kunstige arm, før du slår til med et afgørende og dødeligt slag. Souls-spillere vil finde meget af dette genkendeligt når det gælder fokusset på timing, undvigelse og parrering, men konceptet om at knuse fjendens forsvarspostur føles mere unik og raffineret, og faktisk også mere rammende når vi tager den historiske periode og inspirationskilderne i betragtning.

Sekiro: Shadows Die Twice

Efter at have lært en masse om Kendo er det kun endnu mere imponerende at se hvordan kampsystemet i Sekiro sigter efter en bestemt form for realisme når du skal takle dine fjender. Naturligvis kombineres den realistiske og ægte inspiration fra reelle kampteknikker med en ordentlig omgang blod og vold af dark fantasy-karakter, og spillere der udelukkende ønsker hårdkogt realisme må vente på et spil som Ghost of Tsushima. Det står i hvert fald hurtigt klart at Sekiro ikke er for svage sjæle.

Vold eller ej, svage sjæle skal nok tænke to gange før de begiver sig ind i Sekiro under alle omstændigheder, for dette er uden tvivl et spil hvor spilleren bliver mødt med den ene uoverskuelige udfordring efter den anden. Med andre ord - du vil dø. Mange gange. Sekiro er ikke tilgivende, slet ikke, og det tager kun et, måske to, slag før du går i gulvet for fødderne af din modstander. At dø kan være en brutal og nådesløs oplevelse i Sekiro, og udviklerne informerede os om at halvdelen af dine erfaringspoint går tabt idet du dør, og det betyder at det at videreudvikle din karakter og få nye evner kan tage en del længere tid. Når du dør bliver du bragt tilbage til et sikkert hub-område, og herfra skal du begive dig tilbage til der hvor du faldt, dog med halvdelen af dine XP-point. Ja, det bliver ikke helt nemt.
Samtidig føles hver eneste kampscenarie uhyre balanceret, for hver eneste gang vi døde synes vi ikke umiddelbart fordi spillet manglede noget, men fordi vi manglede mere træning.

Sekiro: Shadows Die Twice

Vores timelange session med spillet tog os igennem åbningssekvensen og den efterfølgende første store akt af spillet. Dette gav os kun en vag idé om hvor omfattende historien i spillet er, da du kun kan lære en begrænset mængde information om karaktererne og verdenen igennem denne afgrænsede demonstration. Vi lærte dog at vi spiller som Shinobi-krigeren Wolf, som får til opgave at tjene hans unge mester Kuro, der også er kendt som "The Divine Heir". Han er dog fængslet, og desværre ender et forsøg på at få Kuro ud af fangenskab i fiasko og en duel imod en overlegen modstander på en mark under måneskinnet. Wolfs arm bliver skåret af, det hele går i vasken. Wolf vågner op noget tid senere i et mærkeligt tempel, som også fungere som centralt hub-område i spillet, hvor en bizar karakter har skabt en protese til Wolf. Sammen med en række excentriske karakterer såsom en doktor, en udødelig samurai og skulptør begiver Wolf sig ud for at forsøge at redde Kuro... igen.

Åbningssekvensen giver spillet en distinkt manga-karakter, ligesom Lone Wolf og Cub, og efter at udviklerne fortalte os at spillet handler om tro og vækst, så synes man nærmest at kunne ane lidt narrativ inspiration fra det nye God of War. Dog er det svært at sige præcis hvordan tempoet er, og om hvorvidt FromSoftware introducerer ekstra elementer til fortællingen udover missionen om befri Kuro.

Sekiro: Shadows Die Twice

Den generelle bevægelse i spillet kan nogen gange virke lidt sløv, men heldigvis introducerer Sekiro en gribekrog som kan bruge til at skabe mere vertikal bevægelse. Du kan få fat i trætoppe, tage og nogle afsatser, der både kan fungere som et hurtigt exit, eller en måde at få et strategisk overblik på. Din arm kan desuden opgraderes og den kan også bruges i kamp, både når du allerede er blevet opdaget og før. Det står ret klart at du har mange esser i ærmet i Sekiro, og de mekanikker du har til rådighed er ret dynamiske og alsidige. Nogle små tekniske forbedringer mangler stadig at blive implementeret for at gøre spillet bare en smule mere tilgængeligt, såsom et kort eller en måde at sætte markører, for man farer ofte vild, og ikke på den fede måde. Dog slog Activision fast at dette ikke er den færdige version af spillet.

Der er nu små tre uger til udgivelsen af spillet, og vi er nu ganske sikre på at Souls-fans vil finde masser af elske ved Wolf og hans mission i Sengoku-æraen. Den store udfordring at gøre spillet både svært og underholdende på samme tid, og det er først når verdens Souls-fans har spillet i hænderne at vi finder ud af om den hårfine balance er blevet ramt endnu en gang.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annonce