Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
previews
Blood & Truth

Blood & Truth

Blood & Truth har endelig fået en udgivelsesdato. Vi tjekkede dagsformen for forårets store Playstation VR-titel.

  • Ketil SkotteKetil Skotte

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annonce

'Be the action hero' er London Studios mantra for opfølgeren til The London Heist, som tilbage i 2016 høstede fine anmeldelser. Hvor dét spil, som en del af spilsamlingen Playstation VR Worlds, var designet til at være en kort oplevelse, er Blood & Truth et noget større spil med en længde, der ifølge udviklerne ligger på 6-7 timer. Ud over det udvidede scope har London Studio også udvidet horisonten for inspirationskilderne. London Heist trak i høj grad på film som Guy Ritchies Lock, Stock & Two Smoking Barrels, mens Blood & Truth finder inspiration længere mod vest i et bredt sortiment af klassiske Hollywood-film som for eksempel Die Hard og knap så klassiske Hollywood-film som Taken.

Blood & Truth
Blood & TruthBlood & TruthBlood & Truth

Det er langt fra første gang, Blood & Truth er blevet vist frem siden annonceringen under Paris Games Week 2017, men undertegnede har ikke haft fornøjelsen før nu. Den medbragte demo starter med et forhør af spillets hovedperson, Ryan Marks, som ser ud til at være havnet i en værre suppedas rent juridisk og derfor står til at skulle tilbringe resten af livet bag tremmer. Demoen giver naturligvis ikke svaret, men skruer straks tiden tilbage til en redningsmission i hvad der ligner et mellemøstligt land, hvor Marks skal skyde sig igennem en mindre hær for at redde sin ven og derefter slippe væk med livet i behold. For de uindviede er Blood & Truth et skydespil, der placerer sig et sted mellem on-rails shootere og et mere klassisk FPS. Ryan Marks styres med to move controllere og du kan ikke bevæge dig frit, men skal i stedet benytte prædefinerede punkter. Der er mulighed for at strafe fra side til side og du sigter selvfølgelig frit. Det føles en smule begrænset, men demoen byder til gengæld på et par udmærkede set pieces og kan London Studio blive ved med at ryste dem ud af ærmet, retfærdiggør det i nogen grad den manglende bevægelsesfrihed.

Mekanisk er Blood & Truth umiddelbart velfungerende. Våbnene mangler måske lidt oompf, men ellers føles det godt at skyde fjenderne og spillet sørger for at holde dig beskæftiget med at reloade, samle ammunition, trække våben frem fra forskellige steder på kroppen (pistol fra hoften, maskingevær fra ryggen), dirke låse op og placere sprængstoffer, hvilket betyder, at du hele tiden er beskæftiget med noget. Variationen er stor, selvom demoen kun varede et kvarters tid, hvilket lover godt for det fulde spil. Spillets visuelle del er ligeledes lovende med fine karaktermodeller og ansigtsanimationer. Det kan ses, at Blood & Truth er en stor produktion med næsten 100 personer ombord på holdet, som har fået god tid til at skabe en overbevisende hyldest til actionfilm.

Blood & Truth
Blood & TruthBlood & TruthBlood & TruthBlood & Truth

Alt i alt var min tid med Blood & Truth underholdende og varieret, men spørgsmålet er, om det kan holde dampen oppe fra start til slut. Der er en fare for, at det bliver lidt for overfladisk, men kan London Studio levere en velfortalt historie med variation og gode set pieces, er der potentielt set et stærkt underholdende skydetelt i vente, når Blood & Truth udkommer d. 28. maj.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annonce