Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
previews
Wolfenstein: Youngblood

Wolfenstein: Youngblood - Preview

Før E3 fik fik vi mulighed for at prøve det næste spil i Wolfenstein-serien.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Vi må indrømme, at før vi satte os til at spille Wolfenstein: Youngblood, vidste vi ikke at Arkane Studios var med-udvikler på projektet sammen med Machine Games. Det er et interessant partnerskab imellem mesterene af action-stealth og studiet, der gav os det sublime Wolfenstein II: The New Colossus så sent som sen-2017.

Det tager ikke lang tid før frugterne af partnerskabet bliver åbenlyse. Gennemtænkt leveldesign og smukke grafiske omgivelser, som Arkane har perfekterede i årevis med Dishonored, er tydeligt implementeret fra start. Udforskningen af Dunwall og Karnaca er en af de bedste ting ved Dishonored-serien, da Arkane har en næse for at skabe interessante spilomgivelser.

Alsidighed i omgivelserne har vi også set i Machine Games Wolfenstein-serie, hvor forskellige ruter er bygget ind i banerne, og det virker til at være tilfældet her også - og måske endda en smule mindre forceret - i Wolfenstein: Youngblood, som vi spillede lige før E3.

Men vi må hellere lige stikke en blyant i kassettebåndet og spole lidt tilbage. Youngblood finder sted i 1980, mange år efter begivenhederne i The New Colossus. Anya og BJ lever i et frit land, hvor nazisterne er blevet forvist. Det er dog ikke tilfældet over alt, og derfor bliver BJ kaldt tilbage i kamp. Så han tager til Frankrig, men af grunde der er os ubekendt, går noget galt, der er brug for forstærkninger. Her kommer du ind i billedet.

Som vi nævnte tidligere er spillet sat i 1980 (hvilket tilfældigvis også er året, hvor det første Wolfenstein-spil udkom), men denne gang spiller vi som en af BJ og Anyas tvillingedøtre, Jess og Soph. Søstrene tager til Paris i jagten på at finde deres far, og - åbenlyst - for at dræbe nazister - noget de i øvrigt ynder at fortælle gud og hver mand, selvom de op til dette punkt ikke har dræbt nogle nazister endnu.

Wolfenstein: Youngblood

Som de to Blaskowicz møgunger, skal du meje Nazister ned, i denne co-op fokuserede udgave af Wolfenstein. Du kan enten spille med en ven eller en AI-kontrolleret søster, som du skal gøre papa stolt sammen med ved at plaffe heftigt armerede modstandere ned.

De to søstre spiller forskelligt, men det er mest i forhold til evner og våben - ikke hvordan du bevæger dig igennem omgivelserne. Jess har eksempelvis en opgraderet kampriffel og en evne kaldet 'crush', mens Soph - på den anden side - har en opograderet shotgun og en tilsløringsevne. Det skal doog tilføjes, at du sagtens kan rode rundt med dit loadout gennem en række af våbenopgraderinger, som kan lade dig tilføje lyddæmpere, kikkertsigte og udvidet magasiner til dine våben.

En af de store tilføjelser, der blender godt sammen med den nye co-op tilgang, er brugen af håndtegn eller "pep signals", som de bliver kaldt. Disse gestikuleringer signalerer opmuntring mellem søstrene, der kan booste health, og spillet er balanceret efter, at du rent faktisk bruger dem. Hvis du glemmer at få givet din søster en thumbs up en gang i mellem, vil det uden tvivl føre til jeres førtidige død. Det er en meget fin ide, der holder spillere i kontakt med hinanden, og en anden ting at tænke på end aftrækkeren.

Wolfenstein: Youngblood

En anden interessant feature er den delte livspulje. Hvis en søster går ned under åben ildkamp, kan hun genoplives. Ender det dog med en død, er der dog stadigvæk en række ekstra liv, som kan få dem tilbage i kamp, men du bliver nødt til at genstarte hele banen, hvis du løber tør for liv.

Du optjener xp-point gennem kampe og lader tvillingerne stige i levels og få nye evner. Det ser dog ikke ud til at skilltree'et er særligt omfattende. De evner vi så var ikke videre revolutionerende, men i et spil, der handler om at sparke nazirøv, er der ikke nogen grund til nødvendigvis at genopfinde hjulet.

Wolfenstein: Youngblood

Det er ikke længere så lineært, og spillet åbner op efter introduktionen. Åbenbart kan vi spille missioner i hvilken som helst rækkefølge i forskellige dele af byen. Banerne er derfor også mere sammenlignelige med strukturen i Dishonored, end det er tilfældet med de tidligere titler i Machine Games serie The New Colossus og The New Order. Bethesda kalder det selv det mest åbne Wolfenstein spil til dato, og det betyder også en større mængde våben, teknologi og beskyttende beklædning.

Og du kommer til at have brug for det nye gear, for Wolfenstein: Youngblood er ret så udfordrende. Da vi havde spillet i hænderne, oplevede vi mange "bullet sponge" fjender - den slags nazister, der nægter at dø, selvom du skyder dem lige i smasken. Det virkede til, at der var et system, hvor nogle fjender skal skydes med en bestemt slags ammunition. Vi fik ikke en klar fornemmelse for system ud fra vores korte tid med spillet, men det virkede til at være et forsøg på at udfordre spilleren til at afprøve forskellig våben og tilgange til modstanderne.

Vi startd med at spille en infiltrations mission omboord på et luftskib, og der var nogle underholdende øjeblikke i historien, der virkelig bandt Youngblood til dets forgængere i forhold til tonen. Tvillingerne møder et mix af førstpersons platforming og voldsomme kampsekvenser. Som sædvanlig starter missionen i stealth, og pigerne skal forsøge at tage så mange vagter ud i stilhed. Men naturligvis bryder helvede løs på et eller andet tidspunkt, og så er det om at være klar.

Wolfenstein: Youngblood

I en anden del af demoen, blve vi taget ned på jorden igen, og rammer Parises gader. Vi leder efter modstandsbevægelsen, der gemmer sig i katakomber under byen. Det er især i Paris gader, at vi kan mærke Arkanes indflydelse, med masser af forskellige ruter, stor flotte bygninger, og vagter på deres livs sidste patrulje.

Det hele føles meget Wolfenstein - måske en my hurtigere, men i samme tone som resten af serien. Co-op elementerne synes at være implementeret fint, selvom vi er spændt på, hvordan det føles at spille alene med en AI-søster (hvilket vi ikke havde mulighed for).

Wolfenstein: Youngblood ligner et mix mellem 80'er æstetik og seriens signatur gameplay - tilsat co-op, som virkede til at virke ganske glimrende og forstærker søstrenes bånd. Demoen virkede til at køre ganske gnidningsfrit, godt nok med et par enkelte upolerede hjørner, men der er rigeligt med tid til at pudse den slags af, inden spillet udkommer d. 26. juli.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Relaterede tekster

Indlæser mere indhold