Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
previews
Disintegration

Vi har prøvet kræfter med Disintegration

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

I den fjerne fremtid bliver vores bløde, sårbare hjerner presset ned i mekaniske dragter, så vi i princippet kan leve evigt. Det er i hvert fald sådan selve ideen bag verdenen i Disintegration stiller det op. Det er et spil hvor du, i dine metalliske sko, skal vandre jorden rundt for at generobre din egen medmenneskelighed, din sjæl om man vil. Naturligvis bringer din søgen dig i konflikt med andre robotmennesker, der leder efter det samme, eller om ikke andet noget i den stil, og det er den basale præmis bag V1 Interactives nye hybridskydespil.

Det er så sandelig et spændende twist på FPS-genren, for spillere kontrollere slagets gang fra et hævet perspektiv via en hoverbike, eller "svævemotorcykel". Du sidder på denne maskine, og svæver rundt over slagmarken, og herfra kan du skyde ned på dine modstandere, og det gør du ikke engang alene. Hver eneste spiller kontrollerer et lille hold af soldater, samt en større robot, som bevæger sig nede på landjorden. Disse enheder tager imod direkte ordrer fra dig, og det er igennem dit overblik at de kan flankere fjenden, og give dig overtaget over kampen. Spillet sidder et sted imellem Destiny (tænk Cayde-6 der sidder på en Sparrow med sit Fireteam under ham) og en tætpakket RTS-oplevelse ligesom Company of Heroes. Det er denne mærkværdige og direkte bizarre kombination af genrer der på overraskende vis gør Disintegration ret sjovt.

Disintegration

Singleplayer-delen af spillet blev beskrevet for os snarere end at vi faktisk så det med selvsyn, og det lader til at du kan tilpasse mange aspekter af din robothovedperson, samt dine tropper på landjorden. Derudover skulle du gerne have stor indflydelse på dine og deres evner i kamp. Multiplayer var dog i fokus under vores demonstration, og vi spillede en række runder af en mode, hvor holdene skiftedes om at forsøge at stjæle det modsatte holds "cores", mens modstanderne skulle forsvare sig.

Den store forskel imellem single- og multiplayer er tilsyneladende, at i stedet for at have friheden til at sammensætte tropper på landjorden, samt dine egne evner i luften, så vælger du i multiplayer imellem en række forudbestemte muligheder, som dog hver især har sit eget fokus og sit eget farverige design. Dog synes vi at disse karakterklasser var en kende generiske, og selvom hele spillet er futuristisk, naturligvis, så kan disse klasser let spores tilbage til klassiske multiplayer-klasser. De kosmetiske tilføjelser til hver af dem bruges desuden nærmest eksklusivt til at kunne visuelt adskillige dem på slagmarken.

Det vigtige er dog, at hver eneste klasse har nogle meget distinkte evner, som kan bruges på forskellig vis. Du kan være en fjervægt med mere bevægelighed hvis det er det du ønsker, men som resultat skal der ikke megen fjendtlig beskydning til før du styrter. Modsat kan du være en slags svævende tank med granatkastere og tunge raketter, men du er til gengæld tung og får svært ved at søge dække fra fjendens opmærksomhed. Vi fik kun mulighed for at spille et par runder, så det var svært at tyde hvor står frihed der er i de forskellige klasser, men vi kan dog bekræfte at de føles distinkte, og en rigtig opsætning er altafgørende for det samlede hold.

Disintegration

I de runder vi spillede foregik det i samling faldfærdige bygninger, der uden tvivl er vragresterne af den menneskelige civilisation som vi kender den. Holdene var på fem spillere, og derfor var koordinerede forsvar og angreb afgørende for successen. Kombineret med de mange tropper der konstant sloges på landjorden, og som gav kampene en "frontlinje-feeling" var der rigeligt at se til, og den taktiske dybde var tydelig fra start af. Faktisk formåede hverken vores eller det modsatte hold at score en eneste kerne, og dermed endte kampen som uafgjort, og det var altså efter talløse forsøg fra begge hold.

Efter vores tid med spillet talt vi med udviklingschefen Marcus Lehto, der tidligere har været blandt skaberne af det originale Halo: Combat Evolved, og igennem samtalen med ham fik vi en bedre idé om hvorfra de forskellige ideer til spillets bizarre opsætning er kommet fra. Originalt var ideen at udelukkende skulle overse troppernes handlinger fra en forhøjet position, men det tog ikke lang tid for holdet at indse, at det var en del sjovere for spilleren selv også at have adgang til våben, så slaget kunne påvirkes mere direkte. Det må man sige var en god beslutning, og denne fusion af ideer lader til at give spillere verden over noget ganske nyt, og det er sjældent man får lov til at sige det.

Men vi må i sidste ende vente og se hvordan denne kombination af flere genrer virker i singleplayer-delen, men vi kan dog sige at multiplayer-delen virker intens, strategisk og dyb, og er der mulighed for at få lidt mere ejerskab over de bestemte karakterklasser, så kigger vi her på noget som mange godt kan fortabe sig i. Spillet ankommer på PC, PS4 og Xbox One en gang næste år.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
View comments

Relaterede tekster

Indlæser mere indhold