Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
previews
Outriders

Vi har prøvet tre timers Outriders

Det her er ikke bare en Live Service Destiny-klon, det er faktisk noget helt, helt andet. Vi tog til Polen for at prøve Outriders.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Tidligere på måneden blev Gamereactor inviteret til et Outriders event i Warszawa, Polen. Dette er hjemstavnen for et det store, ambitiøse studie People Can Fly, der tidligere har givet os ret så store spiloplevelser som Gears of War: Judgment og særligt Bulletstorm. Deres nye spil er både en forlængelse af deres arv, og noget helt, helt nyt. Her taler vi om et tredjepersonsskydespil med en række RPG-elementer blandet ind i, i en postapokalyptisk science fiction-verden med mulighed for kooperativt spil op til tre spillere. Vi fik mulighed for at stifte bekendtskab med det henover en tre timer lang session, som tillod os at få en bedre forsteåelse af spillets historie, og dets diverse mekanikker.

Outriders finder sted i et univers hvor Jorden er blevet reduceret til en noget nær apokalyptisk tilstand, som er blevet igangsat af menneskehedens egne krige og overdrevne fourening. For at sikre vor arts overlevelse er omkring en halv million mennesker blevet transporteret op på et gigantisk rumskib ved navn Flores, en slags ark. Kun de klogeste og dygtigste menneskeheden har at tilbyde bor på Flores. Her bliver borgerne trænet som ingeniører, doktorer, arkitekter og forskere. Dem der beskytter dem er dog ret så anderledes, de er tidligere lejesoldater, millitært personale der går under navnet Outriders.

Under vores preview-session fik vi muligheden for at spille spillets prolog, samt de første par kapitler af historien. Når spillet starter befinder Flores-rumskibet sig langvejs hjemmefra, faktisk har det til opgave at finde et nyt hjem til menneskeheden, og efter ekstensive tests fra en række rumprober, så vurderes det at planeten Enoch kunne tjene som et nyt hjem fra vores nu hjemløse art. Den første mission er altså den første landgang på Enoch, hvor du, som en del af fortroppen, skal vurdere om der nu også er så rart som scanningerne foreslog. Flores forbliver i kredsløb om planeten, og venter dermed på at du udfører din mission, så kolonisterne kan komme ud af gemmerne.

I det vi lander på Enoch slår det os øjeblikkeligt hvor meget det ligner omgivelser man kunne finde på Jorden. Gigantiske træer rejser sig i baggrunden, vi hopper over små floder og i horisonten skråner høje plateuer og brede savanner. Der er sågar små områder med blomster. I samme øjeblik som vi krydser en lille flod spæner en gruppe hyæne-agtige væsener tværs over det lille åbne område uden at ænse os, og over os flyver gigantiske fugle. Det ligner Jorden, men det er et fremmed sted, ingen tvivl om det.

Det er her at vi stifter bekendtskab med spillets lidt atypiske måde at styre på, og vi tænker at det kommer til at tage noget tid at vænne sig til. Der er dedikerede knapper til at glide ned i dække, hoppe over ting, våbenskift og brug af diverse krafter, i stedet for at bruge få knapper til flere kontekstbaserede handlinger, og layoutet kan blive lidt forvirrende i længden.

Vi er sendt hertil for i første omgang at hente information fra en rumprobe fra Flores, men herfra tager historien en drastisk drejning. I stedet for at sende data til Flores som den er designet til, så modtager den faktisk et mystisk signal fra selve Enoch, en planet der tilsyneladende skulle være ubeboet og øde. Pludselig er der larm, lys og vragrester der rejser sig fra jorden, og samler sig til det vi nu ved kaldes "The Anomaly", som har sendt det mystiske signal. Til trods for adskillige advarsler fra soldaterne på Enoch, så vælger kolonisternes kommandør alligevel at skubbe koloniseringen fremad, og i samme øjeblik overvældes vi af Anomay-maskiner, og det resulterer i en ildkamp af diabolske dimensioner. Kolonister dør omkring os, det hele synes forbi, Enoch har frastødt menneskeheden, og inden vi giver helt op skubber en kolonist os ind i en cryo-pod, og prologen slutter.

30 år efter vågner historiens hovedperson fra cryo-søvn af en række bevæbnede skikkelser. De lader til at hade os alene af den grund, at vi tilsyneladende er en af de sidste Outriders, og derfor hiver de os hen til et køretøj, hvorpå vi derefter bliver kørt på tværs af et øde landskab med en stor krig raserende omkring os, og døde kroppe hængende alle vegne. Væk er det grønne landskab og de flotte dyr, i stedet er der bunkere, våben, underjordiske tuneller og andre kamprelaterede strukturer. Hovedkarakteren er lige så rund på gulvet som spilleren på det her tidspunkt, og derefter mødes vi så én vor gamle Outrider-kammerater, der tilsyneladende har levet igennem de sidste 30 år, og nu begynder vi så at lære mere om hvad der faktisk er sket i vores fravær.

Åbenbart blev landgangen fra Flores aktiveret, men koloniseringen har resulteret i interne stridigheder og i sidste ende krig, og samtidig dikterer Anomaly tilsyneladende alt ved det daglige liv på Enoch. Desuden har Anomaly også sørget for at nogle mennesker har modtaget mystiske kræfter, deriblandt vores hovedperson. Disse er "Altered", og lader til at dominere krigene på Enoch.

Så stregerne er blevet trukket op, Enoch er i dybt kaos, hvor den mystiske Anomaly styrer det hele, og hvor mennesker slår hinanden ihjel og knuser en ny planet. Det her skal du stoppe.

Kampe i Outriders er præcis lige så mørke, brutale og direkte som Enochs atmosfære. Det hele drejer sig omkring en kombination af våben og dine Altered-kræfter. I forhold til de sidstnævnte så er de anderledes alt efter hvilken af de fire karakterklasser du vælger. Vi stiftede bekendtskab med tre af dem under vores tid med spillet. Vi styrede den ildspydende sniper Pyromancer, sneg os forbi fjenderne som Trickster og var en slags mennesketank som Devastator. Hver eneste klasse kan låse op for ekstra evner, og specialisere disse igennem deres dedikerede Skill Tree, som udbygges igennem i alt 40 levels. I co-op er der plads til tre spillere, som betyder at det her er vigtigt at vælge de rigtige kombinationer. Desværre er der dog ingen lokal co-op.

Våbnene føles en del som dem i Gears of War-serien. Der er maskingevær, pistoler, rifler, shotguns, og de tillader alle utrolig blodig action, hvor lemmer konstant skydes af fjenderne. Ja, der er skruet op for volden her, og du forvandler hurtigt fjenderne til små blodrøde støvskyer via en kombination at godt oversavet jagtgevær og en dødelig evne. Våbnene er måske ikke vildt innovative, men de er sjove at lege med, langt sjovere end dem i Anthem eksempelvis.

Du har som sagt en primær knap til at smutte i dække fra fjendtlig beskydning, men du opfordres til at spille aggressivt via nogle evner der kaster dig tværs over slagmarken. Se det som en slags kombination af Devil May Cry 5 og The Division 2, hvor situationen ofte kræver aggression og direkte konfrontation med fjenderne, men hvor der samtidig kan være behov for at sætte sig bag dække sammen med dine kompagnonger, og finde ud af hvad det næste træk skal blive. Det er samtidig her at du skal tænke over hvilke kombinationer af angreb der ville være smart.

Begge våben og rustninger kan tilpasses både mekanisk og visuelt, og det lader ikke til at People Can Fly lader sig holde tilbage, for vi så billeder af rustninger overgroet af knogler, og en lavet af træ. Udviklerne fortalte os da også at våbnene bliver mere "twisted" som man bevæger sig igennem spillet. Selvom den del vi oplevede var ganske lineær ved vi at Outriders og bliver et "loot-hunting game", men i det mindste lader det til at hver eneste rustning, hvert eneste våben skiller sig utrolig meget ud.

At navigere rundt på Enoch sker lidt på samme måde som i Destiny, hvor der er en slags højborg hvorfra du tilpasser din karakter, og derefter kan du smutte ud på diverse missioner herfra. I starten er din højborg en lastbil som du også kan visuelt tilpasse, men det kunne ændre sig senere i spillet. Det er dog vigtigt at slå fast, at Outriders ikke har en åben verden. Der er en hovedmission, sidemissioner og den førnævnte højborg, og selvom du oplever frihed indenfor hver missions ramme, så er det altså et lineært spil. Det betyder dog ikke at spillet er kort, angiveligvis vil det tage omkring 40 timer at gennemføre hovedmissionen, og sidemissioner er der naturligvis masser af, der forlænger det estimat yderligere. Dertil kommer der World Level-systemet, der sideløbende med at din karakter stiger i niveau, forøger sværhedsgraden på fjenderne omkring dig, og dermed også de belønninger de smider fra sig. Fra menuen kunne vi se at der kommer til at være mindst 81 fjendetyper i Outriders

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Ud fra hvad vi har set er Outriders slet ikke den der Live Service Destiny-klon vi frygtede, men snarere end relativt unik science fiction-kreation med lineær historiefortælling, spændende evner, masser af indhold og en flot, unik verden at udforske. Vi var ret skeptiske, og nu glæder vi os bare.

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold