Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
previews
Lego Pirates of the Caribbean

LEGO Pirates of the Caribbean

Jack Sparrow og resten af slænget tager turen forbi den danske legetøjsfabrik i Billund, og vi tog til England for at kigge på resultatet. Læs det hele her.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annonce

Jeg indrømmer gerne at det er alt for lang tid siden, jeg selv har taget tid til at lade fantasten løbe løbsk med de multifarvede LEGO-klodser fra Billund. Samtidigt bør jeg derfor også indrømme at jeg endnu ikke er blevet fanget af Lego-spillene på samme måde som stort set resten af verden, men det kan meget vel komme til at ændre sig i den nærmeste fremtid.

En kort flytur og en endnu kortere taxatur fra lufthavnen i Manchester har nemlig transporteret mig til et lille kontor i en søvnig engelsk forstad, hvor udvikleren bag de mange populære Lego-spil holder til. Selvom vejret udenfor er koldt, er smilene mange da vi kommer indenfor, ikke mindst da producer Phillip Ring for første gang kan introducere det nyeste spil i serien, Lego Pirates of the Caribbean.

Lego Pirates of the Caribbean

Et kort sekund når jeg næsten at slå mig selv for panden og udbryde "selvfølgelig!", men den første video fra spillet ruller allerede over lærredet og fanger hurtig min opmærksomhed.

Det kan godt være at Lego Harry Potter: Years 1-4 ikke lige var min kop te, og det kan godt være at jeg aldrig nåede at komme i gang med Lego Batman, Star Wars eller Indiana Jones, men hvem kan stå for Johnny Depps fantastiske Captain Jack Sparrow i henrivende Lego-form?

Lego Pirates of the Caribbean

Således starter traileren smukt med en Lego-gengivelse af en af de mest ikoniske scener fra den første film, hvor den kære Jack sejler i land på et synkende skib, og kun marginalt undgår at få våde fødder ved at forblive i toppen af skibets mast. Fordi skibet dog her er bygget at Lego, er det muligt at se hvordan det går i stykker klods for klods, men sjovest og mest imponerende er Jack selv.

Det kan godt være at de små Lego-figurer, som du muligvis har stående i samlingen derhjemme, har det lidt svært med at ændre udtryk, men i hænderne på den britiske udvikler er den sælsomme pirat gengivet ganske som vi husker ham fra filmene, også selvom han denne gang er lavet af plastic. Således har han stadig alle sine løjerlige udtryk, og virker generelt rundtosset og usikker på at han snakker det samme sprog som alle andre.

Lego Pirates of the Caribbean

Men det er ikke kun Jack der ligner sig selv, for også banen vi får at se er som taget direkte fra filmene. Vi får derfor scenen at prøve hvor Jack bryder ind hos den sovende smed, som Will Turner arbejder hos. Her tager man kontrollen over Will, og skal faktisk fange Jack ved at genopbygge smedens maskineri, ride på et æsel og begive sig i sværdkamp. Scenen giver også udvikleren mulighed for at vise to af de nye elementer, nemlig de såkaldte "sticky platforms" hvorfra man ikke kan falde ned, og derfor kan dedikere sig til kampen og selve sværdduellerne, hvor der denne gang kan pareres og undviges, alt efter hvor svære modstanderne er.

Lego Pirates of the Caribbean

Som i de tidligere Lego-spil vil Pirates of the Caribbean-varianten også indeholde et væld af forskellige personligheder fra filmene, og det vil derfor være muligt at låse op for mere end 70 forskellige figurer. Mest interresant er dog, at de fleste af de mange figurer vil have unikke evner, som kan gøre dem særligt fordelagtige at bruge i visse situationer. Barbosa og hans mandskab kan eksempelvis gå på havets bund (og vil i månelys blive til skeletter), og sådan skal man derfor udskifte i sit tre-mand store hold for at finde banernes mange hemmeligheder.

I stedet for blot at holde sig til den første film, vil Lego Pirates of the Caribbean dække alle fire film, altså også den kommende "On Stranger Tides", og selvom der endnu var låst for de senere baner, skulle det betyde masser af pirat-indhold at udforske.

Lego Pirates of the Caribbean

Traverlers Tales har efterhånden haft lang tid til at perfektionere det at tage kendte film og figurer, og omsætte dem til en verden fuld af Lego-klodser, og det skinner da også tydeligt igennem med deres nyeste spil, der synes at have indfanget det meste af magien fra den kendte filmserie. For fans af spillene vil der naturligvis være meget der virker genkendeligt, men omvendt har udvikleren stadig haft tid til at gøre grafikken pænere, vittighederne sjovere og opgaverne bedre, og så er det altså svært ikke gerne at ville tage kontrollen over Jack Sparrow. Vi glæder os derfor til at få fingrene i det færdige Lego Pirates of the Caribbean, og opleve alle fire film i legetøjs-form.

Lego Pirates of the Caribbean