Dansk
previews
Twin Mirror

Vi har fået en smagsprøve på Twin Mirror

Det er to år, siden vi første gang så Twin Mirror, men denne uge fik vi lov at tage et ordentligt kig på Dontnods næste eventyr.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Skillevejshistorier har deres rod i spilbøger og fungerer, ved at læseren har mulighed for aktivt at deltage i plottet og træffe valg, der indvirker på narrative udviklinger og slutninger baseret på den vej, der er taget. Selvom denne litterære genre har været her siden 1940'erne, var det i 70'erne og 80'erne, at den i sandhed trådte ind i en gylden æra, hvor den aktivt bidrog til at definere et nyt medie, der vandt frem på samme tid: Videospillet. Faktisk har videospil og spilbøger meget til fælles. De er trods alt begge interaktive underholdningsformer, hvor brugeren - om man er spiller eller læser - indtager en central rolle. Det er ham eller hende, der afgør, baseret på sine handlinger, historiens udvikling. Med det sagt så er det værd at huske på, at der er en forudbestemt vej, som er fastlagt på forhånd af historiens forfatter. Dette er, hvad der kaldes "illusionen af et valg", og det gør denne form for oplevelse mere indlevende og fængslende end en simpel historie.

I de seneste år har mange udviklerstudier arbejdet på dette aspekt af interaktiv historiefortælling i forsøget på at give os den førnævnte illusion af kontrol, men ét studie, der har skilt sig ud på denne front, er Dontnod. Efter at have pint os med komplekse valg i Life is Strange (og dets efterfølger, Life is Strange 2) og sat vores moral på prøve i Vampyr, er det franske studie klar til at give os et spændende nyt eventyr ved navn Twin Mirror. En fængslende psykologisk thriller, der også repræsenterer et slags resumé af udviklerens tidligere arbejde. Efter annonceringen i 2018 vidste vi indtil for nyligt stadig ikke meget om det, bortset fra lidt sporadisk information, der er blevet delt i løbet af de seneste to år. For nyligt fik jeg dog mulighed for at overvære en kort demo, der lader os udforske spillets mekanikker og plot en smule dybere. Hvis det, der blev fremvist her, er en nøjagtig indikation på, hvad vi kommer til at få, så kan jeg ikke vente med at prøve det endelige spil. Men lad os starte ved begyndelsen.

Twin Mirror

Handlingen finder sted i Basswood, West Virginia. Basswood er en fiktiv by, primært kendt for sine miner, og det er byen, som Sam, vores hovedkarakter, flygtede fra for år tilbage. Han vender tilbage for at deltage i begravelsen af sin bedste ven, Nick, der døde efter en bilulykke. Sam er ikke glad for hjemkomsten, og det er ikke bare på grund af de tragiske begivenheder, der tvang ham tilbage, men ligeledes i kraft af de mange triste minder, han har knyttet til dette sted. Med det samme i demoen, hvilket også fungerer som de indledende minutter af spillet, viser Dontnod sit talent ved at vise os en åbning med masser af cinematisk kulør. Ved at præsentere os for forskellige detaljer og via den omhyggelige brug af lange scener og nærbilleder, akkompagneret af et stærkt soundtrack, der passer til atmosfæren, fik det franske studie mig hurtigt fanget.

Sam er en ramt mand, en tidligere efterforskningsreporter, der har efterladt alt efter en vanskelig hændelse. Han har en ekstraordinær analytisk tankegang, hvilket giver ham mulighed for at opdage spor, der umiddelbart ingen forbindelse har til hinanden, for så at knytte dem sammen for at nå frem til vigtige konklusioner. Minder er også vigtige for Sam - faktisk er han udstyret med en fabelagtig hukommelse (en forbandelse eller en velsignelse, afhængig af dit synspunkt), der lader ham holde styr på afgørende information. For at processere alt anvender Sam sit Mind Palace, hvilket er en af de fundamentale mekanikker i spillet. Denne hukommelsesteknik, hvilket har sine rødder i Det Antikke Grækenland, lader ham tilgå en form for mental database, der indeholder alle Sams minder og detaljer om de folk, han møder.

I løbet af demoen fik jeg den første smagsprøve på denne mekanik. Da han ankommer til forbjerget med udsigt over Basswood lige inden Nicks begravelse, løber Sam ind i en faststående kikkert, som aktiverer et minde. Det var der, foran denne kikkert, at han spurgte Anna, sin ekskæreste, om de skulle giftes. Frieriet gik dog ikke efter planen, en smerte der ledte Sam til at forlade byen og starte et nyt liv andetsteds. Dette smertefulde minde aktiverer imidlertid en ny feature kendt som Memento, hvilket kan tilgås fra pausemenuen. Det er en sektion af Sams minder, som relaterer sig til samlegenstande, som han kan finde ved at udforske miljøet (i dette tilfælde er det et hjerte hugget i træ med deres initialer i). Når det først er fundet, bliver det muligt at tilgå Memento, på hvilket tidspunkt jeg opdagede forhistorien, der var knyttet til det specifikke objekt.

Twin Mirror

Endnu en feature i Twin Mirror er Double, hvilket også repræsenterer en af hovedmekanikkerne i spillet. Double er en form for alter ego, stemmen bag Sams underbevidsthed, som kun han kan høre, og som optræder i situationer, hvor Sam skal tage vigtige beslutninger. Disse beslutninger har en essentiel indflydelse på narrativet, eftersom de også influerer på hans forhold til andre karakterer. For at give jer et eksempel så jeg en sekvens, hvor Sam møder Nicks 13 år gamle datter og guddatter, Joan. Manden skimter pigen, som går mod ham og spørger, om de kan tale under fire øjne.

De to sætter sig ind i Sams bil og har en diskussion, hvori Joan beskylder ham for fuldkommen at forsvinde efter at have forladt Basswood, og derved efterlade sine vigtigste relationer - først og fremmest hende og hendes far, Nick. Efter denne triste diskussion åbner Joan op og fortæller, at hun er mistænkelig ved ulykken, der involverer hendes far - også fordi, som hun siger smilende, han plejede at køre som en bedstemor, og der hersker usikkerhed om ulykken. I kraft af sin fortid som efterforskningsreporter beder Joan Sam om hjælp med at undersøge, hvad der skete, så de kan forsøge at nå til bunds i Nicks død. Og det er netop her, hvor Double viser sig og fryser Joan og tiden.

Double taler til Sam og leder ham til at reflektere over, hvorvidt han bør acceptere hendes forespørgsel, et valg, der vil have en afgørende indflydelse på historiens gang og deres forhold. I denne demos tilfælde vælger Sam ikke at hjælpe hende, og dette vil naturligvis have konsekvenser for Sams fremtidige forhold til Joan, som er skuffet over sin gudfars attitude, til det punkt hvor hun vælger at gå. Og her ender demoen.

Der er et interessant aspekt, som Dontnod fremhævede i denne præsentation, som er det faktum, at der ikke er nogen rigtige eller forkerte valg i Twin Mirror. Det er alt sammen i spillerens hænder, og det er spilleren, der vælger sin egen rute gennem spillet uden nogensinde at blive rigtigt dømt på det. Det her er et område, hvor studiet allerede har illustreret sine færdigheder før ved at give spilleren frie tøjler til at skabe sin egen historie (eller nærmere bestemt give illusionen af, at man skaber sin egen historie...) på baggrund af ens sindstilstand. Det bliver virkelig interessant at se, hvor meget disse valg reelt set indvirker på hændelserne i det endelige spil.

Twin MirrorTwin Mirror

Sammenlignet med Life is Strange 1 og 2 og Vampyr bemærkede jeg en bestemt stilistisk modenhed. Du kan se, at Dontnod har studeret cinematik og herved valgt en mere raffineret visuel stil, der er karakteriseret ved sorte skygger. Effektfulde optagelser og stærk narrativ pacing indikerer, at de vil gøre oplevelsen endnu mere cinematisk. Jeg overværede titlen blive spillet på en PC, og selvom det stadig er et igangværende arbejde, føler jeg mig virkelig entusiastisk omkring, hvad jeg har set. Teknisk har Twin Mirror i den grad taget afgørende skridt fremad sammenlignet med Dontnods tidligere spil. De lettere klodsede animationer fra forhenværende titler er nu mere flydende og naturlige, og brugen af lys og visuelle effekter er ligeledes præcis og detaljeret.

Jeg er meget imponeret over dette lille fragment af Twin Mirror. De valgbaserede mekanikker er lavet mere komplekse via tilstedeværelsen af Double og Mind Palace, og det ser ud til at tilbyde en spændende historie - alle sammen årsager til, at jeg ikke kan vente, til spillet udkommer på PC, PS4 og Xbox One senere på året. I skrivende stund har vi endnu ikke en udgivelsesdato, men ovenpå denne demo ser jeg frem til at blive genforenet med Sam og grave mere i hans liv, mens jeg samtidig forsøger at løse mysterierne, der omgiver Basswood, West Virginia.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Relaterede tekster

Twin Mirror får udgivelsesdato

Twin Mirror får udgivelsesdato

NYHED. Skrevet af Jakob Hansen

Knap er Life is Strange-udvikleren Dontnod klar med sidste episode af deres narrative adventurespil Tell me Why, før at de har nyt om deres kommende projekt Twin Mirror....



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.