Dansk
previews
Watch Dogs: Legion

Watch Dogs Legion ligner efterårets dark horse

Med blot en måned til lancering fik vi lov til at udforske et næsten færdigkonstrueret, dystopisk London. Og potentialet er bestemt til stede for et brag af et open-world spil.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Der kommer til at være trængsel på harddiskene rundt omkring på konsoller og PC'er dette efterår. Ikke nok med at Sony og Microsoft har nogle af branchens helt store spillere klar fra første færd, når PlayStation 5 og Xbox Series X lancerer, men der udkommer også lige et lille spil, kaldet Cyberpunk 2077, der har potentialet til måske at blive den måske største spil-release i historien.

Det tør vi godt love, at Watch Dogs: Legion ikke bliver. Men derfor ser spillet alligevel rigtigt spændende ud, og vores relativt lange session med spillet efterlod os bestemt med mod på at udforske mere af det semi-futuriske London.

Watch Dogs: Legion

Det lyder måske ikke som et kompliment, men Watch Dogs er faktisk i mine øjne den klart bedste GTA-klon på markedet, og en af få serier, der formår at fange samme unikke stemning som kongerne af den åbne verden. Udviklerne på Ubisoft er nok trætte af sammenligningen. Men faktum er, at laver du et moderne open-world spil, kan du ikke undgå at blive vejet og holdt op i mod Rockstars imponerende serie af open-world.

Det første Watch Dogs havde en mørk og dyster historie i en digital version af Chicago, der mindede Liberty City, mens at 2'eren mere lænede sig op af de Los Santos baserede GTA-spil. Men med Legion ligner det, at man engang for alle er sluppet ud af Rockstars skygge ved at vende USA ryggen og flytte handlingen til London.

Samtidig virker det til at seriens unikke gameplay-mekanikker i endnu højere grad end tidligere er i fokus. I løbet af de historie-missioner, vi nåede at komme igennem, brugte vi tiden på at infiltrere bygninger, analysere gerningssteder gennem AR-rekonstruktioner og snige os forbi fjenderne takket være en forklædning, der ville give anerkendende nik fra en hvis skaldet agent. Kombineret med den konspiratoriske historie og spillets påvirkning fra Cyberpunk-genren, virkede det til tider som et 3. persons Deus Ex, og det mere cerebrale gameplay klæder bestemt serien. Der er ligeledes et endnu større fokus på gadgets end de tidligere spil, hvilket gav yderligere muligheder for stealth.

Watch Dogs: Legion

Frihed er på alle måder centralt for spillet. Du er fri til at gribe missionerne an på forskellig maner. Vil du forklæde dig, bruge en gadget eller tømme magasinet? Du er selvfølgelig også fri til at udforske den åbne verden, der virker mere detaljeret end nogensinde før. Og så kredser historien også om frihed som tema, da den foregår i et totalitært London inspireret af virkelige politiske begivenheder og en smule af Wachowski-filmen V for Vendetta.

Den største frihed findes dog i en helt ny feature. Watch Dogs: Legion indeholder et omfattende rekrutteringssystem, hvor nærmest enhver NPC potentielt set kan rekrutteres til hackergruppen DeadSec, der kæmper mod styret i London. Ubisoft har smidt alle deres jetoner efter denne feature, og potentialet er gigantisk, men det er også et risikabelt sats fra udviklerens side. Efter vores cirka 3 timer med spillet er vi positive over for systemet, men har også vores forbehold.

Der er en stor grad af "gotta catch them all" over rekrutteringssystemet, hvor man sikkert kan klemme utallige timer ud af at samle de mange farverige karakter til sin hacker-aktivistgruppe. Optimalt set kan man samle sit eget excentriske crew af mester-hackere, gentlemen og hooligans, og undervejs opbygge et forhold til karaktererne, der må træde i stedet for en fast hovedperson til at binde historien op på. Men systemet kan også godt gå hen og blive ensformigt.

Watch Dogs: Legion

Vores karakter brugte den samme replik, hver gang han forsøgte at samle en rekrut op: "You look like the rebellious type. Are you ready to fight the good fight." Det virker mere som en ringe scorereplik eller noget en politistikker ville sige, så vi håber på lidt mere variation, når det endelig spil lancerer. Rekrutterings-missionerne virker også til at være skåret over nogle faste skabeloner, men det kan sagtens være, at det generative indhold rent faktisk holder og skaber en masse værdi uden for hovedhistorien. Vi bliver dog nødt til at spille flere af den slags missioner, før at vi kan komme med en endelig vurdering.

Hvor rekrutteringssystemet dog rigtigt skal stå sin prøve er i forhold til gameplayet. Vil de forskellige karakterer tilbyde nok variation og karakter til både at holde historien på skinnerne, men samtidig tage interessante afstikkere? Indtil videre virker det meget lovende. I den ene mission skulle jeg infiltrere en bevogtet byggeplads. Min aggressive no-nonsense karakter faldt dog hurtigt i en ildkamp, men fremfor blot at blive mødt af en game-over skærm, blev karakteren i stedet sat i fængsel, og jeg kunne forsøge med en ny DeadSec-rekrut. Belært af mine erfaringer valgte jeg en mere stealth-orienteret karakter, der blandt andet havde den meget belejlige evne, at han kunne gøre sig selv usynlig i korte perioder takket være en nanosuit. Nu var det ingen sag at snige mig forbi vagterne, og ellers give dem en uventet middagslur. Ligesom at skiftet mellem Trevor, Michael og Franklin gav dynamik under set-piece missionerne i Grand Theft Auto V, kan rekrutteringssystemet potentielt set skabe nærmest uanet variation i Watch Dogs Legion.

Watch Dogs: Legion

Slutteligt må vi også knytte nogle ord på spillets London. Det virker som en utroligt veldesignet by, der er meget mere end en blot en kulisse. Der er utallige svage punkter i dets netværk, der bare venter på en dygtig hacker, og hver beskidt gyde byder på sine egne opdagelser. Ubisoft har jo allerede været her en gang før i Assassin's Creed: Syndicate, og det er i det hele taget fascinerende at udforske de europæiske storbyer med deres vældige historiske arv. Alle gader og stræder er utroligt detaljerede, og selv en motorcykels parkering ved havnefronten fremstår ikke tilfældig, men som en naturlig del af spillets univers.

Det vækker dog en smule bekymring af det basale gameplay, ikke virker til at have udviklet sig synderligt siden de glade Chicago-dage. Bilerne har det med at glide voldsomt rundt som kørte de på glatbane, og din karakters bevægelser er stadigt en anelse kluntede. Det øgede fokus på stealth understreger især, at ind og ud af cover-bevægelserne ofte er for febrilske og tilfældige, hvilket går en smule ud over stemningen. Tit føler man, at ens succes i højere grad skyldes den fjendtlige AI's begrænsninger end dine egne ninja-færdigheder. Watch Dogs: Legion er stadig bygget op i samme spilmotor som det originale spil, der i sin tid udkom på Xbox 360 og PS3, så forvent ikke, at dette er spillet, der brager igennem på de nye konsoller.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Men mindre kan også gøre det, og Watch Dogs: Legion virker som den perfekte afsked med den nuværende konsolgeneration - et open-world spil, der ikke bare vil underholde, men også udfordre dig til at tænke både over historie og gameplay. Vores næsten fem timer med spillet var underholdende, og vi glæder os til at se, om spillet kan leve op til dets høje ambitioner, når det udkommer d. 29 oktober.

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.