Dansk
Gamereactor
previews
Prince of Persia: Warrior Within

Prince of Persia 2

Østens yndefulde prins opsøger sin fortid i håbet om at kunne redde fremtiden. Thomas Tanggaard har leget royal.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Spillere der nåede til den ondskabsfulde Vizier og reddede det persiske rige, gjorde ifølge Yannis Mallet det umulige. Ikke sådan rent gameplaymæssigt, for Prince of Persia: The Sands of Time var til at komme igennem inden for et overskueligt antal timer. Nej, de gjorde det umulige set i forhold til skæbnen - og da netop skæbnen ikke kan lide at blive hevet rundt i manegen, så står Prinsen nu i noget af en kattepine.

HQ

Han er nemlig udset til at dø. For når skæbnen snydes for at styre begivenhederne, så slippes The Dahaka løs - og The Dahaka fejler aldrig i sin opgave. Derfor rejser vor helt nu verden tynd i forhåbninger om at kunne være et skridt foran sin dødelige fjende. Men vil det lykkes?

Sådan starter Ubisofts stort anlagte toer, der foruden at vælge en mere dyster grafisk stil også indeholder mere end en håndfuld nye moves. Den visuelle side er ikke valgt på baggrund af kritikken fra nogen fans om en mere "voksen" fortsættelse, men derimod ud fra historiens tema, der langt hen af vejen er en selvudslettende fabel om at ændre sin skæbne. Spillets visuelle leder, Mikael Labat, er ikke bange for at indrømme at han er blevet inspireret af et hav af kilder, fra både Brom til Time Burton og endda Peter Jacksons fabelagtige Ringenes Herre-trilogi. Alt sammen er trukket ind i den verden vi allerede kender og elsker, og dermed holder serien fast i den persiske atmosfære, men lægger til dette brugen af både tatoveringer, tætsiddende læder og en god portion blod.

Vi brugte en del tid på at spille os igennem årets demo på E3 og ud fra hvad vi lagde øjne til, så er der intet at frygte - Prinsen er i topform, og fans kan glæde sig til flere gåder, drabelige kampe og smukke lokaliteter. Selvom Prinsen ikke længere råder over The Dagger of Time, så har han tilsyneladende stadig mange af dens kræfter, for da vi lagde hænderne på joypaddet og spillede hvad der givetvis er Prince of Persia 2’s første bane, så var der rig mulighed for at fedte rundt med Fader Tid. Der kunne stadig spoles tilbage i tiden, et af de tiltag som Gamereactor i første omgang fandt som værende virkelig innovativt. Dette følges nu op af muligheden for at lade tiden køre langsomt for modstanderen, mens man selv beskærer fjenderne med sine to våben i normal hastighed. Også muligheden for at bruge fjenderne som et skjold er inkluderet, så hvis man ikke lige har lyst til at par ekstra huller i mellemgulvet, så kan man passende dække sig til med en uheldig modstander.

Mod spillets større fjender antager spillet nærmest form af en Galleon-klon. Her kan man løbe op af ryggen på de allerstørste monstre, for derefter at hakke løs på dem mens de forgæves vifter med hænderne, for at få dig af. Selv afhugning af hoveder er der blevet plads til, så mens fans af etteren måske kommer til at savne den mere tilbagelænende og yndefulde stil hvor modstanderne blot forsvandt i en hvirvlende sandsky, så vil fans af de mere diabolske sider i Prinsen elske at udfolde sig med de to sværd. Der er i det hele taget brugt meget tid på at gøre hele kampsystemet mere smidigt, så kombinationer af slag og hop kan strikkes sammen som man selv ønsker det.

Dette er en annonce:

Dette sker dog ikke på bekostning af spillets mange gåder og præcise hopsekvenser. Faktisk så har holdet brugt endnu mere tid på disse aspekter, og har bl.a. snuppet alle de gode ideer der var tilovers fra det første spil. Dette skulle sikre toeren en god fordeling af lige på action og gådeløsning, ifølge Yannis Mallet. Der vil også være en ny allieret, som Prinsen på et eller andet tidspunkt slår sig sammen med. Men da Ubisoft ikke vil ud med detaljerne omkring denne mystiske person, så må vi vente lidt med dette. En ting står dog fast - det er ikke Farah fra det oprindelige spil.

Der er stadig et stykke tid til udgivelse af Prince of Persia 2, men som vi kommer tættere på, regner vi også med at få fat i den første egentlige preview-kode af spillet - og så vender vi naturligvis tilbage.

Prince of Persia: Warrior Within
Prince of Persia: Warrior Within
Dette er en annonce:
Prince of Persia: Warrior Within
Prince of Persia: Warrior Within
Prince of Persia: Warrior Within
Prince of Persia: Warrior Within
Prince of Persia: Warrior Within
Prince of Persia: Warrior Within
Prince of Persia: Warrior Within
Prince of Persia: Warrior Within
Prince of Persia: Warrior Within
Prince of Persia: Warrior Within
Prince of Persia: Warrior Within

Relaterede tekster

Prince of Persia 2

Prince of Persia 2

PREVIEW. Skrevet af Thomas Tanggaard

Østens yndefulde prins opsøger sin fortid i håbet om at kunne redde fremtiden. Thomas Tanggaard har leget royal.

Prince of Persia 2

Prince of Persia 2

PREVIEW. Skrevet af Thomas Tanggaard

Persiens førstemand svinger sablen i en dyster og historiedrevet fortsættelse. Thomas har snakket med teamet bag spillet.



Indlæser mere indhold