Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Prisoner of War

Prisoner of War

De drengerøve, der får tårer i øjnene - over at se Kellys Helte, Ørneborgen og den slags film, må kunne knibe endnu en tåre over er Prisoner of War.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

De drengerøve, der får tårer i øjnene - over at se Kellys Helte, Ørneborgen og den slags film, må kunne knibe endnu en tåre over er Prisoner of War. Codemasters har tidligere lanceret spillet på PC og PS2, men nu kan også Xbox-gamerne være med. Spillet starter i et amerikansk rekognosceringsfly på vej gennem flak-ilden over Tyskland. Flyet bliver skudt ned, og piloten - Lewis Stone - havner i fangelejr, i første omgang en gennemgangslejer på til Stalag Luft.

HQ

Hverdag i Hotel Gitterly
Stone må nu forsøge at falde ind i rutinerne i lejren. Det gælder simpelt hen om at møde op til parade morgen og aften, møde i messen til spisetid osv. Desuden skal han holde sig fra forbudte områder - og selvfølgelig holde sig fra at kravle over hegnet. Men nu ville Prisoners of War være grusomt kedeligt, hvis det bare gik ud på at sidde på sin flade og vente på, at krigen var overstået. Stone må således opleve, hvordan der også blandt medfangerne er folk han kan stole på, og folk, der vil sælge ham for en stang smøger, hvis de kan komme til det. I det hele har man forsøgt at skabe et så detaljeret og realistisk lejrliv som muligt.

Desuden har Stone en udlængsel, en mangel på respekt for autoriteterne i lejren, der hurtigt bringer ham i selskab med folk, der f.eks. har brug for forbudte varer, som kan hentes på lazarettet. Mod at hente dem, kan Stone nu vinde fortrolighed - og ikke mindst tjene en skilling, der kan lette hans eget ophold i lejren.De genstande, som han samler til sig selv, kan gemmes i en kasse i fangebarakken, som sjovt nok aldrig vækker vagternes opmærksomhed. En noget urealistisk detalje, som dog opvejes noget af Stones besvær med at få listet genstande, der er for store til at gemme i lommen, gennem lejren, ind i barakken til det ellers sikre skjul.

Hvis Stone bliver snuppet - på vej over et hegn, i dead man zone ved yderhegnet - eller bare på et forkert sted på et forkert tidspunkt oplever man endnu en urealistisk detalje. For der sker blot det, at han bliver sat i enecelle, ledsaget af nøjagtigt den samme sarkastiske bemærkning HVER gang! Det er nu heller ikke så svært helt at undgå at blive snuppet, for de tyske vagter i spillet er bestemt ikke udstyret med den helt store ledvogtereksamen. De går simpelt hen den samme runde, i samme mønster dag efter dag. Det lykkes derfor relativt hurtigt Stone at flygte fra lejren, hvorefter han fortsætter mod selve Stalag Luft og mod Colditz Castle. Han drager således ud på sin egen ’red verden’-mission, hvor han skal bringe informationer om tyskernes meget hemmelige eksperimenter med V2-raketten tilbage til de allierede.

Triviel lydside og frustrerende styring
Ét af de større irritationsmomenter ved Prisoners of War er lydsiden, som er stærkt begrænset i sit udvalg af fraser, som hovedpersonen og andre han møder på sin vej benytter sig af. I første mission er den tyske kommandant tæt på at drive én til vanvid med nøjagtigt de samme sætninger - og i øvrigt nøjagtigt den samme cut-scene - dag efter dag. Der er ikke noget at sige til, at Stone sætter alt ind på at flygte. Dertil kommer, at dialogen er indtalt uden større engagement - som højtlæsning af fiskerinoteringer - så dialogen virker unødigt træg. Det værste er dog styringen, hvor man ofte oplever, at Stone slingrer af sted, bedst som man har brug for, at bevæger sig diskret og målrettet fra ét punkt til et andet. Det er mere end almindeligt irriterende, når det går allermest hektisk til.

Dette er en annonce:

Endelig må vi ikke helt forbigå grafikken. Stemningen er overordnet set i orden, lyset er dunkelt og sparsomt, vagttårne, vagter og pigtrådshegn danner en konstant skræmmende baggrund. Desværre holder stemningen ikke, når man kommer tæt på personerne. Deres ansigtstræk er som oftest utydelige og forvrængede, som om ansigterne er sammensat af flere personer. Man skal dog ikke fratage spillet en god portion elementær spænding og en klassisk ’de gode mod de onde’-historie. For os drengerøve, der er flasket op med de klassiske krigsfilm, er der et nostalgisk strejf over løjerne, der nok skal blive i min Xbox - det er jo trods alt verdensfreden, der er på spil.

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Gedigen action- og adventuretitel for nostalgiske sjæle, der stadig kniber en tåre over Kellys Helte og Ørneborgen.
-
Jævn visuel oplevelse. Alt for mange gentagelser af cut-scenes. Irriterende interface til dialog.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Prisoner of WarScore

Prisoner of War

ANMELDELSE. Skrevet af Henrik Bach

Den elektroniske undeholdningsindustri har gentagne gange brugt hændelser under 2. verdenskrig som grundlag for et spil.

Prisoner of WarScore

Prisoner of War

ANMELDELSE. Skrevet af Carsten Skov Teisen

De drengerøve, der får tårer i øjnene - over at se Kellys Helte, Ørneborgen og den slags film, må kunne knibe endnu en tåre over er Prisoner of War.

Prisoner of War - nye screenshots

Prisoner of War - nye screenshots

NYHED. Skrevet af Rasmus Berg

Codemasters er godt i gang med PC og PlayStation 2 versionerne af Prisoner of War. Spillet som tager udgangspunkt i en tysk fangelejr og dit ønske om at slippe ud derfra, ser indtil videre meget interessant ud.



Indlæser mere indhold