Professor Layton and Pandora's Box

Da Professor Layton and the Curious Village langt om længe ramte de europæiske breddegrader sidste år, var det uden den store fanfare, og med forventninger om middelmådige salgstal for det pudsige nichespil. Heldigvis viste både de europæiske og amerikanske spillere, at de var parate til at byde Laytons underfundige univers velkommen, og dette har betydet, at vi nu endelig får lov at fornøje os med en af efterfølgerne i den populære japanske serie.

Professor Layton og hans kompagnon Luke er den karismatiske duo, der begiver sig rundt i en verden fyldt med gådeelskende beboere. Hovedpersonen Layton er den engelske gentleman, der gerne går i Sherlock Holmes´ fodspor, mens hans medhjælper Luke fungerer som en Oliver Twist-udgave af Dr. Watson. Således bydes der ind med ærkeengelsk detektivstemning, så det er en ren fornøjelse at lade sig opsluge af den fængende historie.

Der er noget sært hyggeligt ved Professor Layton´s abstrakte eventyr. Ofte efterlades man med følelsen af at have fundet en velillustreret børnebog, kun for at opdage at alt teksten i bogen er blevet erstattes af uddrag fra gamle støvede Agatha Christie-romaner. Dette genremiks af barnlig glæde, mordgåder og hjernevridende puzzle-opgaver viser en sjælden evne til at blande to spiltyper med et yderst vellykket resultat.

For den uindviede vil Professor Layton derfor bedst kunne beskrives som lige dele krimiroman og "hundrede hovedbrud" krydret af med en charmerende stemning, der mest af alt leder tankerne hen på klassiske point and click-eventyrspil.

Professor Layton and Pandora´s Box (eller originaltitlen, the Diabolical Box, der stadig pryder ryggen af æsken) fortsætter hvor Professor Layton and the Curious Village endte. Som titlen antyder, er omdrejningspunktet denne gang en mystik æske. Æsken siges at dræbe alle, der forsøger at åbne den, og Layton og Luke kastes snart ud i sagen om et uopklaret mord. Eftersøgningen bringer makkerparret på rejse med det klassiske tog the Molentary Express, og det viser sig at hver en kupé byder på gådefulde medrejsende, mens de små hyggelige stationsbyer undervejs på færden selvfølgelig også byder på mysterier, der bør løses.

Selvom der leveres en charmerende omgang hjernevridende underholdning, er overraskelsen ved kombinationen af Brain Training og klassiske eventyrspil dog noget mindre i denne omgang. Hovedbruddene føles ikke længere helt så friske, til gengæld er der væsentlig flere af dem. Det er blevet til mere end 150 gåder med vægt på logik, figurer og matematik, fulgt af en ganske fortrinlig historie der let underholder på den anden side af ti timer.

Der kan atter engang findes skjulte mønter rundt omkring i spillet, disse kan spenderes på at give et fingerpeg til løsningen af de mange gåder, uden at skulle risikere strafpoint for et forkert svar. Og løser man gåderne, er der et kamera der skal samles, en fed hamster der skal på træningslejr og andre små minispil, der kan forlænge spiltiden en anelse.

Grafikken er charmerende som altid, og de små tegnefilmsekvenser bliver leveret med stil og hjerte, mens stemmeskuespillet har fået et nøk opad kvalitets- og mængdemæssigt. Den harmonika-baserede café-musik, der prægede det første eventyr, vender stærkt tilbage, og var dette et irritationsmoment i det første spil, er der desværre ikke meget andet at gøre end at trække på skuldrende og skrue ned for lyden i denne omgang.

Samarbejdet mellem skaberen Akihiro Hino og professor Akira Tago resulterer i mange timers fortrinlig underholdning, men alligevel afslører en gennemspilning af Professor Layton and the Diabolical Box ofte udviklerens arbejdsmetode: først bliver eventyret skrevet, derefter findes der på gåder, der fyldes ind undervejs i handlingen. For det meste af tiden resulterer dette i en vellykket hybrid, men der er tider, hvor det føles som to forskellige spil, der ikke komplementerer hinanden helt perfekt.

Det virker ofte som om fortællingen kører på autopilot, for ganske vist skal man løse en opgave eller to for at komme videre i eventyret, men som hovedregel fortsætter plottet ganske uhindret af ens gådeløsningsevner, og derfor er motivationen oftest, at der ved løsning af gåderne låses op for endnu flere gåder.

Har du endnu ikke stiftet bekendtskab med det pragtfulde univers, skal du som ny spiller være opmærksom på, at der til tider refereres (og afsløres en del af) handlingen fra første del af serien, så for historiens skyld bør du opstøve forgængeren og nyde den først. Var du som denne anmelder begejstret for Layton and the Curious Village, fortjener denne efterfølger også en plads i spilsamlingen. Det skylder du dig selv, Layton og din håndholdte Nintendo.