Sonys konsoller har længe været kendt som platforme, hvor eksperimenterende og aparte spil kan finde et hjem. Det har ofte resulteret i nogle virkelig unikke spiloplevelser, og endnu engang er en titel af denne type ankommet, denne gang til PlayStation 3.
Puppeteer, et sidderullende platformspil, fortæller historien om en dreng, hvis sjæl kidnappes af en ond bjørn på månen. Månebjørnen, der hedder Little Bear, har nemlig væltet månens gudinde af tronen, og bruger nu sine nyfundne kræfter til at stjæle børnesjæle fra Jorden for at gøre dem til trædukker. Han absorberer derefter børnenes sjæleenergi, og transformerer de efterladte dukker til soldater i sin personlige hær. Alt dette ændrer sig dog, da Kutaro, et almindeligt jordbarn, får fat i månegudindens magiske saks, og ved hjælp af månehekse, månepirater og solprinsesser, begiver sig ud på et eventyr, for at redde månen, sin sjæl, samt resten af universet.
Hvis ikke det fremgår af historien, er der tale om et spil, hvor fantasien får frit løb. Den kan bedst sammenlignes med et godt børneeventyr, og det er også tydeligt at det er hvad Sonys Japan Studio har ønsket. Spillet udspiller sig nemlig ikke på helt vanlig vis, da spillet konstant foregår på en lille scene, hvor rekvisitter og figurer er animeret så det hele ligner et gammeldags dukketeater. Effekterne er gode, og til tider overraskende så, og er man så heldig at eje et 3D tv, får man virkelig noget ud af oplevelsen. Figurerne springer ud af skærmen, og man kan i visse tilfælde godt snydes til at tro at man ser en rigtig dukkeforestilling.
Som sagt er fortællingen meget lig en god børnehistorie, og resten af spillet bærer stærkt præg af at det har været udviklernes tanke, at dette spil skal kunne nydes som familie. I løbet af hele spillet følges Kutaro af en hjælper. Denne hjælper kan styres af spilleren ved hjælp af den højre analogpind, men den kan også styres af en anden spiller, ved hjælp af enten en almindelig controller, eller Move controlleren. Hjælperen kan ikke tage skade, hvilket er ideelt, hvis et yngre familiemedlem, eller mindre erfaren spiller, ønsker at deltage aktivt i fortællingen, uden at føle at de hindrer førstespilleren. Det fungerer ganske godt, selvom øvede spillere nok vil finde, at samarbejdet gør spillets i forvejen lave sværhedsgrad lidt for nem.
Længden er ganske imponerende. Der er i alt syv akter med tre baner hver, der i gennemsnit tog mig en halv time at gennemføre hver. Lidt hurtig hovedregning får spilletiden til at lande på omkring 10,5 timer, og baneinddelingen gør spillet til det perfekte aftenritual, inden de yngre medlemmer af husstanden skal i seng. Og selv når historien er overstået, er der masser at vende tilbage til i form af indsamlinger af collectibles fra hver bane, samt billedbøger hvor fortælleren uddyber figurernes baggrundshistorier.
Puppeteer er et godt spil. Historien er spændende, med humor for både store og små, og selve gameplayet er ganske godt, hvor frustrerende banedesign eller forvirring over hvad næste skridt er, ikke er overvældende for et spil i denne genre. Det er rigtigt godt egnet til børnefamilier, eller i situationer hvor for eksempel kæresten kunne få lyst til at hjælpe til. Med det sagt vil jeg ikke styre udenom spillet som erfaren gamer, da præsentationen og historien alene vil glæde alle, der kan lide et godt eventyr.
