Rainbow Six 3

Titler baseret på Tom Clancys intrigante univers kan tilsyneladende ikke skuffe, når de brager sig vej ind på vores Xbox. Indtil videre har Ghost Recon og eminente Splinter Cell markeret sig på højdedragets tinde. Nu hejser Rainbow Six 3 (RS3) flaget og forsøger endeligt at befæste Ubisofts dominans inden for såvel holdbaseret som singleplayer-baseret taktisk FPS. RS3 er baseret på den berømte pc-serie, som virkeligt var et skoleeksempel på den forskel, som solid planlægning kan gøre. I stedet for at overføre den minutiøse strategiske balancegang til et nyt medie, går RS3 dog andre veje og placerer sig i stedet mere imellem Splinter Cell og Ghost Recon. Der er tale om en uhyre lækker titel, hvor biografens store actionbrag bliver gået i bedene.

Vi drager nogle år ud i fremtiden. Verden er stadig fastholdt i terrorismens klamme favntag. Venezuela og USA er på kollisionskurs med OPEC-sammenslutningen. Brutale gidselstagninger præger dagsordenen, og man er fanget i en kamp, hvor fjenderne er et umoralskt monster uden ansigt. I denne tid er der mere end nogensinde brug for topprofessionelle aktionsstyrker. Hurtigt begraves man i en ekstrem hverdag, hvor hvert sekund potentielt kan være éns sidste. Som den bjæffende leder over tre motiverede eksistenser, drager man på bedste globetrottermaner rundt til verdens brændpunkter. Intense våbenkapløb og overdimensionerede hære har intet at gøre i dette scenario, hvor morgendagens verdensbillede er i hænderne på enkelte skæbner.

Nu bevæger man sig ud i intense scenarier, hvor modstandernes overvældende antal kun modsvares af éns timing og overblik. Med våben i hænderne bevæger man sig dybere ind i sumpen, som klamrer sig om anklerne og truer med at hive én ned i mørket. Et grafisk fyrværkeri præsenterer de forskellige områder, som er lækkert diverse. Lys bryder mørkets favngreb og lader skyggerne brede deres pulserende favntag ud over omgivelsernes flader. Klæder blafrer indtagende i vinden og følger det grafisk imponerende spor, som først blev lagt ud af Splinter Cell. Partikeleffekter breder sig ud over skærmen, mens røg og damp nærmest lever sit eget liv. Desværre er lyskilderne ikke interaktive, hvilket fjerner noget af de strategiske overtag, som mørklægning ellers kan give. Dette virker især lidt sært, når man tager i betragtning, at man kan observere omgivelserne såvel infrarødt som stærkt lysforstærket.

Den imponerende, eksplosive intro sætter dagsordenen og folder sig ud i hurtige klip understøttet af et lækkert, militaristisk lydspor holdt op af bombastiske blæsere. Lyden spiller en meget vigtig rolle gennem resten af titlen og er på glimrende vis blevet gjort interaktiv. Med sit headset på bliver det hele meget mere personligt, mens holdkammeraterne giver samtykke til dine planer. Ophidset sidder man selv og bjæffer "Go, Go, Go", og betragter kammeraterne, mens de lydigt følger ordren. AI’en er ganske imponerende, hvor folkenes pathfinding er glimrende, og friendly fire sjældent forekommer. Det er rart at se gutterne bevæge sig intelligent i position, mens de omhyggeligt dækker hinanden. Kirker, undergrundsbaner og skræmte bydele lægger ryg til intensive ildkampe, mens man opmærksomt kæmper for hver meter.

Det hele følges fra et heftigt tredje-persons-perspektiv, hvor man desperat skal forsøge at få et overblik over begivenhederne. Fjender vandrer rundt, gidsler skriger på hjælp, og bomber tikker ubarmhjertigt. Et herligt bredt arsenal er tilgængeligt fra starten, hvor lette maskingevær, granatkastere, automatgeværer og håndgranater sætter dagsordenen. Gameplayet ruller derefter den røde løber ud, og hurtigt er man forundrende begravet i de sært fængende begivenheder. Det hele oser af en tyktflydende stemning, der omklamrer én i denne aparte, intrigante verden. De lækre våbenmodeller, de flammende mundinger, det lammende rekyl, den midlertidige blindhed efter en granat og den syngende hyletone i ørene efter eksplosioner. Alt sammen er det med til at skabe en fremragende oplevelse.

Dimensionen overtrædes, når man bevæger sig ind på Live-folkets domæne. Som det var tilfældet med Ghost Recon, så er RS3 også optimeret til bredbåndets verden. I singleplayer-delen er den fjendtlige AI til tider noget limiteret. Denne oplevelse flænses fra hinanden, når man pludselig sænker sig ned i overhedet strategisk kamp mod menneskelige modstandere. Selv om det på ingen måde har samme dybde som Rainbow Six havde til Pc, så kræves der alligevel omtanke og taktiske overvejelser. Man må bøje sig i støvet for en titel, der forstår at lukrere på såvel Splinter Cells som Ghost Recons forcer og formår at presse nyt spræl ud af citronen.