Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Rainbow Six: Raven Shield

Rainbow Six 3 - Raven Shield

I serien om den multinationale antiterrorstyrke Rainbow er Red Storm nu nået til kapitel tre, der har fået betegnelsen Raven Shield.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Rainbow Six 3 - Raven Shield er på gaden d. 23. marts år 2003

HQ

I serien om den multinationale antiterrorstyrke Rainbow er Red Storm nu nået til kapitel tre, der har fået betegnelsen Raven Shield. Intro-videoen trækker tråde tilbage til 2. verdenskrig, hvor finansiering af nazisternes voldsregime går gennem en bank i Zagreb. Senere - i år 2005 - tyder meget på, at midlerne fra den gang har trukket renter, så nye terrortrusler mod verden og menneskeheden er overhængende. Kun Rainbow Six står mellem verdensfreden og terroristernes skumle forehavende.

Det ville være synd at sige, at Raven Shield byder på epokegørende nyheder i gameplayet. Der er stadig tale om en squad-baseret taktisk shooter, et knudret udtryk for en spilgenre, som Red Storm på det nærmest har opfundet selv. Raven Shield er udviklet med den seneste Unreal-teknologi og som det første standalone-Rainbow Six-spil, er det baseret på en ikke-proprietær 3D-engine, der på nærmeste slår benene væk under én, når man første gang ser de udsøgte textures på figurerne, deres tøj og udstyr og ikke mindst i omgivelserne.

I et af spillets levels, der er modelleret efter fængelsøen Alcatraz, ser man rustne stålrør, afskrællet maling og ukrudtstilvoksede udendørsarealer, der giver en oplevelse af slid, ælde - og utryghed på filmisk niveau. Dertil kommer, at dit udsyn, når du er iført night vision goggles, er tydeligt sløret, hvilket i øvrigt går igen, når enten dit eget team eller modstanderne anvender tåregas. Den visuelle effekt af brugen af chok- og fragmentationsgranater er tilsvarende velfungerende. Den imponerende grafik bliver rundet af med en fysikmodel for personerne, der gør deres bevægelser yderst realistiske, ikke mindst når du får ram på en modstander og han falder sammen.

Den kunstige intelligens har fået en alvorlig overhaling, og reaktionsmønstret hos dine team mates er nøjagtigt så kølig og velovervejet, som var de trådt lige ud af Tom Clancys romaner. Hvis de står stille for længe, bliver de urolige, og afsøger konstant omgivelserne for fjender og fjendtlig aktivitet. De bevæger sig i stærkt varierede mønstre, så det er sværere for en snigskytte at overmande dem, og bageste mand overvåger konstant området bagud, så dit team ikke bliver angrebet fra den position.

Dette er en annonce:

Det er ikke mindst under kamp, at man oplever, hvordan den kunstige intelligens hos dine team mates er blevet forbedret. Hvor deres reaktion i flere tidligere spil har været irrationel og til tider decideret tåbelig, bryder dit team nu gennem en dør med en langt tydeligere opgave for den enkelte. Dine teammates dækker således automatisk områder inden for døren, som falder uden for dit eget synsfelt. Samtidig mærker man også en langt stærkere årvågenhed hos modstanderne, der tilkalder hjælp ved den mindst lyd, omgrupperer sig irriterende intelligent i forhold til din egen position. Endelig er gidslers reaktion blevet mere markant og ikke mindst mere uforudsigelig, hvilket kan gøre skudvekslinger med gidseltagerne til en risikabel affære.

Hvor betjeningen af flere af de tidligere Rainbow Six-titler har været svær at overskue, indeholder Raven Shield en omfattende tutorial, der giver en god og grund indføring i bevægelse, våbenbrug og et udvalg af de taktiske opgaver, som du og dit team vil stå over for. Man kunne måske have ønske, at introduktionen af muligheden for at åbne en dør langsomt ved brug af musehjulet blev vist med den dør, der ikke åbner ud mod spilleren.

Udvalget af våben er både omfattende og detaljeret, og der selvfølgelig også presset en håndfuld nye våben ind, herunder både russiske og kinesiske håndvåben. Kender man Red Storm ret, så er de gengivet minutiøst korrekt, og spillerens oplevelse af lyd og rekyl vil være tilsvarende realistisk. Dit teams udstyr består desuden af en varmesøger, der detekterer kropsvarmen fra fjender, der står inden for tre fod på den anden side af væggen foran dig. Det giver mulighed for at arrangere den mest fordelagtige taktiske opstilling, og ikke mindst for, at give dine observationer videre til de andre i teamet. Uanset, om du log dit hold lister op af en trætrappe, maver sig vej igennem sand, genlader en maskinpistol er lydsiden varieret og skarp, flot afpasset efter de konkrete begivenheder. På den måde fuldender lydsiden oplevelsen af et spil, der på fornem vis forener action, spænding, holdarbejde og frem for alt en god historie.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Flot, actionfyldt og i den gode Rainbow ånd. Fantastisk grafik.
-
Mangler ganske lidt og ligner utroligt meget tidligere spil i serien. Kun ganske få fornyelser.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold