Det går ikke at benægte det: Hver gang der er udsendt et nyt Ratchet & Clank-spil, er kvaliteten dalet en lille smule, og serien blev decideret middelmådig med udgivelsen Deadlocked. Og hvis der er noget Ratchet ikke er, så er det middelmådig, et budskab som amerikanske Insomniac Studios nu prøver at banke fast med syvtommersøm. Vores geniale helt fortjener en bedre skæbne end årlige udgivelser og udvanding af selve platformoplevelsen - og skal vi tro Insomniac, så skal kovendingen i serien og dermed også en nyfunden kvalitet, findes i at vende tilbage til rødderne. Udgangspunktet for {{Ratchet & Clank Future: Tools of Destruction}}, er i hvert fald at gå tilbage til de ting, der i begyndelsen gjorde serien så populær. Sådan sat helt på spidsen betyder det, at mængden af hæsblæsende action er tonet ned, mens inkluderingen af flere halsbrækkende hop og platformsektioner, gør et kæmpe comeback.
Okay, tilbage til rødderne altså. Og her menes der ikke bare rent spilmæssigt, men også historiemæssigt, for med Tools of Destruction, får vi også mere at vide omkring manden, myten og legenden: Ratchet. Spillets hovedfjende er nemlig den lombax-hadende og sydende onde Tachyon, der har bestemt sig for at udrydde universets mange lombaxer, hvilket jo desværre er den race, Ratchet tilhører. Bane efter bane kommer du som spiller til at høre mere og mere til, hvorfor Tachyon hader lombaxer, og derigennem også en del om Ratchet. Clank, der i det foregående spil var blevet tildelt en ynkelig birolle, er i Ratchet & Clank Future: Tools of Destruction tilbage i sin klassiske rolle som Ratchets trofaste partner. Han er naturligvis stadig duoens snusfornuft, men han har samtidig til dette spil, fundet nye sider af sig selv, som han slet ikke troede fandtes, og det har givet ham nye kræfter.
Ud over makkerparret har alt andet fået bagsparket, måske lige med undtagelse af duoens gamle og altid halvsindssyge kaptajn Qwark. I Tools of Destruction ser han ud til for alvor at have tabt forstanden, og hjælper faktisk Tachyon med udryddelsen af lombaxerne. Helt gennemsyret af ondskab er han dog ikke, for han dukker med jævne mellemrum op i løbet af eventyret for at give Ratchet værdifulde ledetråde og råd med på vejen.
En af de mest opsigtsvækkende ting ved Ratchet & Clank: Tools of Destruction, er uden tvivl, hvor smukt det hele er, og ikke mindst hvor flot junglebanerne er. Der har nemlig altid været en junglebane i Ratchet-spillene, og grunden til det er enkel: Insomniac elsker dem og prøver derfor altid at inkludere mindst en af slagsen i hvert spil. Future er ingen undtagelse, bortset fra at junglen i dette spil er så sanseløst flot lavet, at man næsten ikke tror sine egne øjne. Vi snakker tæt vegetation, propfyldt med liv og bevægelse, som virkelig savner et modstykke i noget andet spil. Læg dertil det typiske farveglade udtryk, som serien altid har benyttet sig af, og du har et af de grafisk mest imponerende spil nogensinde til PlayStation 3.
Det sjoveste er, at denne detaljerigdom faktisk har en funktion. De smådyr, som ikke nødvendigvis er dine fjender, sidder dovent og glor på dig, og forsvinder ind i den tætte vegetation, når du kommer for tæt på, mens fjenderne finder ting på jorden som de kan kaste efter dig, før de kravler op i et eller andet svært fremkommeligt træ, og pludselig lokker dig i baghold. Selvom den kunstige intelligens ikke er det vigtigste i et spil som Ratchet & Clank Future: Tools of Destruction, så kan det virkelig mærkes, hvordan fjenderne nu agerer meget meget virkeligt.
Heldigvis er det ikke bare fjenderne, der er forbedret i dette kapitel, men også Ratchets bugnende arsenal af våben. Et eksempel er Tornado Launcheren, et våben, der opfylder Insomniacs vision om at gøre serien lettere tilgængelig. Den kaster nemlig, som navnet antyder, tornadoer. Ideen er så, at du, ved hjælp af PlayStation 3'ens Sixaxis-kontroller, kan tilte joypaddet og derved styre dem. Samtidig kan du frit styre Ratchet rundt, så han kan skyde videre på fjenderne. Seriens nærmest patenterede humor er også intakt i denne omgang, noget der bl.a. illustreres gennem våbenet Goovitron, der skyder med glitrende diskokugler. Så snart de lander på jorden, forføres fjenderne straks og får lyst til at danse til de mest rædselsfulde radioslagere.
Jeg var en af dem, der virkelig elskede Ratchets første spil, men som for hvert efterfølgende kapitel mere og mere tabte interesse. At Insomniac nu selv har opdaget dette og nu også medgiver, at de tidligste spil, også var den bedste blanding af platformhopperi og skyderi, betyder forhåbentlig, at vi kan glæde os til et rigtig godt gammeldags Ratchet & Clank-spil.
