Man behøver ikke at have den store tænkehat på, for at se hvorfor Insomniac Games følte de blev nødt til at sende deres dynamiske duo Ratchet & Clank i en ny retning. Med Future-trilogien havde udvikleren således sørget for at udgive et nyt kapitel af serien tre år i streg, hvilket var begyndt at gå ud over opfindsomheden hos udvikleren selv og interessen hos publikummet.
Jo mindre sagt om sidespringene All 4 One og Q-Force, desto bedre, men alligevel kom der en smule godt ud af dem. Med deres totale mangel på forståelse for hvad der gjorde den oprindelige Ratchet-serie så underholdende, har de nemlig så at sige visket tavlen ren, og sjældent kan jeg huske at have glædet mig så meget til et traditionelt Ratchet-eventyr.
Vores preview-udgave af eventyret starter dog alligevel et andet sted end forventet. Man introduceres således for en historie, der i forhold til resten af serien er uvant mørk og tung. Faktisk tog det ikke mange minutter, før jeg måtte vinke farvel til kendte figurer, samtidigt med at Rachet vises fra en side, hvor han minder mere om en intergalaktisk rumsoldat ala Master Chief end en vittighedsklar og eventyrlysten Lombax.
For en tid frygtede jeg med andre ord at Insomniac havde besluttet sig for at forsøge at gøre deres tegneserie-univers kedeligt dunkelt og voksent, sådan som man lige for tiden ser næsten alle de ideforladte filminstruktører gøre med enhver form for superhelt i biograferne. Den dygtige udvikler synes dog heldigvis af have styr på sagerne, og humoren er på beroligende vis stadig en stor del af eventyret.
De knapt så frygtelige fjender fra Thugs 4 Hire, der består af en gruppe alligator-lignende techno-soldater med britisk accent og valnødder mellem ørerne er således et bundt misforståede personligheder, der gerne forklarer deres livsmål til alle, der har lyst til at lytte. Ligeledes sidder småsnakken mellem Ratchet, Clank og Quark også igen i skabet.
Som lovet er gameplayet vendt tilbage til at være en blanding af platform- og skydespil, der som tidligere har fået fyldt helt nye puzzle-elementer til opskriften. Historien vil jeg ikke fortælle for meget om her, men blot nævne at den omhandler parallelle dimensioner, der igen åbner op for helt nye puzzles.
Clank bliver ganske hurtigt udstyret med et radarsystem, der gør at han kan åbne såkaldte Rift Cracks, der sender ham ind i et slags 2D-platformspil hvor tyngdekraften kan styres med det højre analogstick. Det er dog ikke kun Clank selv, men også flere af banernes elementer, der reagerer på tyngdekrafts-skifteriet, og når man samtidigt skal undslippe fjender, skal der bruges både snilde og reflekser for at løse opgaverne.
Hos Ratchet er det i højere grad skyderiet, der igen er kommet i fokus, men det betyder dog ikke at alt er helt som før. Udbuddet af våben, som vores preview-version indeholdte, var således alle markant mere sølle i deres standardform end tidligere, men den beslutning synes at være bevidst.
Hvert våben stiger igen i kapacitetsniveau ved at blive brugt, men endnu vigtigere er, at de nu også alle sammen indeholder et større skilltree end man før har oplevet i serien. Man kan selv bestemme hvilken vej man vil tage igennem evnetræet, men man bør planlægge en lille smule, for aktiverede evner kan til tider lukke op for hemmelige og særligt effektive muligheder. Før man kan aktivere nogle af våbnenes mange evner, skal der dog indsamles det såkaldte Raritanium, og da det, som navnet antyder, kun uddeles sparsomt, skal man vælge hvilke våben man vil satse på med større omhu end tidligere.
Efter en cirka halvanden times lang forsmag på det kommende Ratchet & Clank: Into the Nexus, er jeg ikke i tvivl om at Insomniac Games har genfundet essensen af serien.
De forskellige puzzles virker passende og udfordrende, samtidigt med at det giver et friskt pust, at der nu stilles lidt større krav til spillerens valg af våben og opgradering heraf. Det virker med andre ord som om den galakse-reddende Lombax og hans mekaniske ven endelig får den efterfølger, både de og vi har ventet på siden det herlige A Crack In Time, og det gør at jeg har svært ved at vente til den 20. november, hvor det færdige eventyr skulle være klar til udgivelse.