Skip to main content
Gamereactor Anmeldelser RC Revenge Pro
Anmeldelser RC Revenge Pro

RC Revenge Pro

Et gammelt traditionelt racingkoncept pakket ind i farveglade miljøer, med stemningsfuld lyd - var det noget?
Nicklas Mether 26 januar 2001

Et gammelt traditionelt racingkoncept pakket ind i farveglade miljøer, med stemningsfuld lyd - var det noget? RC Revenge Pro fører Revolt serien med sine fjernstyrede biler ind i et nyt århundrede på Playstation 2. Lykkedes det den lille sorte æske at skabe noget revolutionerende?

Klassisk opskrift
Opskriften på et klassisk urealistisk fjernstyret racerspil består af en masse baner, med varierende ruter og powerups ved hvert andet hjørne. RC Revenge Pro er et næsten perfekt resultat af denne opskrift - problemet er bare at man har gennemspillet spil som dette alt for mange gange før. Nogle nye krydderier findes dog, og det som sætter mest gang i gamersmagsløgene er de radiostyrede både.

Sædvanlige muligheder
Hvis du ikke allerede har opfanget det, handler RC Revenge Pro altså om at styre en fjernstyret bil/båd igennem en masse baner. Enten kører du alene imod tiden (Time Trial), mod en bunke modstandere i et løb (Single Race) eller i et helt mesterskab (Championship). Faktisk er det Championship Mode der er mest interessant i spillet, for det er her man kan låse op for nye biler og baner. For at åbne for det nye fede grej, skal man spille igennem alle de forskellige former for løb: Bronze, Silver, Gold og Platinum. Desuden skal man også klare dem alle sammen "reversed", hvor man kører i den modsatte retning.

En ulempe ved Championship Mode er dog, at man ikke kan gemme spillet imellem hvert løb, men istedet skal spille et helt niveau igennem (Bronze, Silver og så videre), før det kan lade sig gøre.

Til at starte med har du 9 forskellige biler at køre i - et tal der kan forøges med 10, hvis du er en haj i Championship. Alle biler har desuden en tilsvarende båd! Der findes seks forskellige temaer, som hvert præger 4 baner i spillet. Du kan blandt andet se bølgerne skvulpe langs et sørøverskib, når du fræser forbi i din speedbåd, mærke gruset flyve om ørene når din panservogn pløjer sig fremad og se dinosaurer hoppe over vejen under løbene.

Krydderiet som tilsætter smag
Det som giver RC Revenge Pro det der ekstra spark er som sagt de radiostyrede både man kan spille i. Der findes både baner som er helt dedikerede til denne form for ræs og baner, hvor du kan tage enten vand eller landvejen. Desværre får det et lille minus ved, at vandvejen oftest er lettere at tage end turen over land.

Farveorgie
Alle seks temaer akkompagneres af forskellige farvestrålende miljøer af forskellige lyde. De er dog temmelig anonyme for de meste og øret koncentrerer sig mere om de øvrige effekter - frem for alt fra de powerups man samler op. Raketterne smælder både her og der, men den karakteristiske "Gi' den gas" lyd også findes på sin plads.

Bliver du træt af at spille banerne slavisk igennem, eller sidder du fast i Championship, som ikke er helt let, da der ikke findes nogen måde at variere sværhedsgraden på, findes der andre muligheder. Med den smarte bane editor, kan man snildt sammensnedkre sin egen bane - desværre kan man bare ikke tilføje detaljer, men kun forme ruten i al sin enkelhed.

Trængsel i multiplayer
Selvfølgelig er det også muligt at spille imod en ven, men her kan det godt blive lidt småt med plads. Banerne er relativt svære, og indtil man lærer hvordan de er bygget, kan det være svært at finde den rigtige rute. Og det forbedrer ikke direkte vinderchancerne for ens kammerat, når han prøvet spillet første gang. At man desuden skal nøjes med halvdelen af skærmen, øger jo ikke ligefrem overblikket. De to kameravinkler man kan vælge imellem, er heller ikke ligefrem hjælpsomme. Men lidt sjov kan man sagtens få med en smule tålmodighed.

Et i mængden
RC Revenge Pro byder ikke på specielt meget nyt, men muligheden for at smutte i en speedbåd, er helt klart en fed feature. En helt okay grafik med acceptable miljøer og et varierende udbud af biler/både gør spillet til et standard alternativ i spiljungelen.

Yderligere karakterer

Grafik
6 / 10
Lyd
6 / 10
Spilbarhed
6 / 10
Langtidsholdbarhed
6 / 10
7
God ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser Muligheden for bådræs! Gode varierende miljøer.
Minusser Ensformigt i længden. Meget slidt koncept.
Fuld profil 91 udgivne artikler
7
God Netværkskarakter på tværs af 1 udgaver
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.