Real Racing 2 HD

Det er en deprimerende fornemmelse, da jeg som nybagt bilentusiast med 25.000 dollars på lommen kigger udbuddet af biler igennem, ikke fordi udvalget er ringe, men fordi jeg er fattig. BMW står parat med en fræk BMW Z4 SDRIVE35IS. Det har måske ikke verdens bedste styreegenskaber, men jeg har jo ikke råd til at være kræsen, mener jeg.

Faktisk viser det sig, at jeg burde være lykkelig, hvis jeg havde nok dollars til at "nøjes" med denne model. Det er hårdt at være virtuel motorentusiast lige nu. Endnu værre bliver det da øjnene falder på en lækker Jaguar RSR XKR GT 2010-model. En halv million. Jeg skøjter forbi Nissan, Volvo og McLaren. Endelig finder jeg en skrabet Volkswagen. Hvis den er god nok til folket, så er den vel også god nok til mig. Jeg har ikke engang råd til at få den omlakeret.

Så er det tid til at kigge på løbene, jeg starter naturligvis i amatørklassen. San Arcana, King's Speedway og Balladonia Raceway er nytilføjelserne til baneudvalget i RR2, der nu er på femten styk, men det er ved biludvalget hvor forskellen for alvor mærkes.

Som du nok allerede har bemærket, er der i efterfølgeren til Real Racing inkluderet andre biltyper end den sølle Golf GTi og de tilhørende fantasibiler der optrådte i forgængeren, hvilket for mange vil være første skridt på vejen mod anerkendelse som en sim. Det betyder dog ikke, at du skal lade dig skræmme væk, hvis du ikke forstår de tungere bilspil. For Real Racing er ikke kun for hardcore simulatorhoveder. Vil du holdes i hånden, er muligheden der.

Jeg har eksempelvis altid været mere til arcade-ræs end seriøse simulatorspil. Det er der flere årsager til, men den vigtigste er, at jeg ganske enkelt ikke bekymrer mig om affjedring, direkte benzininsprøjtning, cylindre og andet motorsnak når det drukner i et hav af faneblade og menuer, som sådan noget så ofte gør. Top Gear-programmerne er det tætteste, jeg kommer på at se et dedikeret bilprogram. Alligevel har jeg været fascineret af både Forza og Gran Turismo-serierne, da jeg synes, det er interessant at følge udviklingen mens opgraderingerne tiltaler mit loot-hungrende MMO-hjerte.

Daytona, Burnout 3, Sega Rally, Metropolis Street Racer og Need For Speed Hot Pursuit står dog stadig for mine kæreste racing-minder. Men da det ikke altid skal handle om kraftfulde udskridninger og nitro, fik det første Real Racing en chance og bestod testen uden dog at sikre sig en fast plads på min iPhone eller iPad.

Jeg føler normalt at accelerometeret i min iPad er en ligegyldig gimmick og fortrækker virtuelle knapper og joypads med bilspil som eneste undtagelse. For følelsen af at sidde med et rat er faktisk overraskende god med en iPad mellem hænderne. At man samtidig kan justere følsomheden eller om der skal være automatisk fartforøgelse på, og hvor meget hjælp man vil have med at bremse, styre eller undgå udskridninger, gør an man kan ramme ens helt personlige smag.

Jeg vælger i første omgang at sætte sværhedsgraden til medium med brake-assist slået til. Jeg får daller. Godt gammeldags daller. Selvom det kun er klub-divisionen, kan min Golf GTI ikke rigtigt følge med feltet. Den sejler i svingene og acceleration er gabende sløv. Efter et par løb, har jeg dog optjent lidt skillinger og kan derfor smutte i garagen og kigge på forbedringer. Ny udstødning, bremser, et EMS-system samt forbedret gearskifte og pludselig ser mine chancer bedre ud. Faktisk ender jeg på en god tredjeplads, da jeg tager kampen op med Beecherton Shootout, som løbet hedder.

Følelsen af at dækkene griber helt rigtigt fat i asfalten er lige i skabet, det samme gælder måden jeg skal kæmpe med at holde kontrollen over mit køretøj. Hvis jeg hamrer for fuld gas ind i et sving, uden tanke for om jeg skrider eller mister vejgrebet, så taber jeg. Det er trods alt en simulator. Bilerne i Real Racing 2 føles som rigtige biler, og når jeg skifter min affjedring ud eller justerer motoren er resultaterne som man kunne forvente.

Fem-seks timer senere, drøner jeg rundt i en noget bedre øse, bremseassistenten er slået fra og der er nu flere ting der skinner igennem: Firemint har forbedret alt hvad der kan forbedres siden det første Real Racing. Styringen er fantastisk og modsat eksempelvis Gamelofts GT Racing er det ikke tre, men hele femten konkurrenter man kører imod (også on-line), og bilfysikken er langt bedre i Real Racing 2. Til gengæld er udvalget af biler ikke enorm, her har man valget mellem 30 bilmodeller med variationer. Interiøret i bilerne skifter efter bilmodel og er korrekt til mindste detalje (indrømmet jeg må tage Firemints ord for gode varer med denne påstand). Det er dog stadig en anelse fladt at se på, og man kunne ønske sig lidt flere lyseffekter på panelerne. Udvendigt er der inkluderet en kosmetisk skadesmodel, så du kan miste kofangerne, dog uden at det påvirker køreegenskaberne.

Kort sagt: detaljerne er gode, mulighederne for finjusteringer af bilerne i Real Racing 2 er mange, tyngdepunkterne virker fornuftige, udskridningerne får en til at skære tænder og modkørernes intelligens svinger fra godkendt til ubønhørlig grusom.

At nå hertil har dog ikke været problemfrit (hvilket tidlige anmeldelser også vidner om). Eksempelvis var version 1.0 af spillet en sløv version af iPhone 4-udgaven, inklusiv kedelig opskalering af grafikken for at kunne udfylde 4:3 formatet, mens version 1.01 crashede i visse baner. Dette er dog nu blevet optimeret: iPad 1-udgaven bevæger sig nu solidt uden spring i billedhastigheden og med langt flottere køretøjer på banen samt flere polygoner i omgivelserne end den tidligere udgave. Et par ugers ekstra finpudsning var åbenbart alt hvad Firemint havde brug for.

Real Racing 2 gør stort set alt rigtigt. Karrieredelen vil dog næppe fastholde garvede spillere i synderligt mange dage, til gengæld er dog nok at tage fat på online, selvom man i starten må leve med konstant at blive ydmyget af spillere i dyrere toptunede biler (for indtil videre er der ikke nok spillere til at sikre en fair konkurrence, og man ender oftest i løb med langt overlegne konkurrenter).

Det vigtigste punkt, hvor man kunne forestille sig, at langt de fleste bilentusiaster står af, er med manglen på manuelt gearskifte. Du må leve med at det sker automatisk, desværre. Noget så simpelt som et bakspejl, må du også til dels undvære. Her kan du til gengæld se bagud, ved at trykke to fingre på toppen af skærmen.

Som du også vil kunne se i videoen herunder (lige inden målstregen) opstår der uforklarlige hak, hvis du ikke husker at genstarte din iPad efter installering.

Er du opmærksom på disse mangler, vil du dog ikke støde på andre skuffelser undervejs. For Real Racing 2 er det bedste bilspil på iOS-platformen. Uden noget konkurrenter.

Det essentielle er nemlig stadig i orden: køreglæden, kontrollen og fartfornemmelsen. De femten baner er varierede, online-delen solid og med hele syv forskellige styringsindstillinger og endnu flere grader af finjustering, vil alle kunne finde en måde der virker passende. Nydelsen ved at fintune sin bil og tage et par ekstra omgange for at barbere omgangstiderne ned er ligeledes i top både på iPad 1 og 2.

Skifter man iPaden ud med den nyere iPad 2, venter der en en udgave af Real Racing 2, der ingen tvivl lader tilbage: Real Racing 2 er bilspillenes konge på iOS.

På iPad 2 er resultatet næsten blødende smukt. De ekstra hestekræfter er ikke gået til spilde. Selvom der både er lyseffekter, solnedgange og masser af lir på iPad-udgaven, er iPad 2 så lækker, at oplevelsen er som at overvære Gran Turismo i gamle dage for første gang.

Sætter man iPad 2 til sit fjernsyn leveres oplevelsen også i 1080p. Selvfølgelig er spillets detaljer ingen match for de rigtige konsollers Forza og Gran Turismo-spil, men alligevel er det imponerende at se, hvor meget der kan trylles ud af den flade enhed.

Skal jeg sammenfatte oplevelsen i et enkelt afsnit, må den derfor ende sådan cirka sådan her: Real Racing leverer en lang karrieredel, en fin multiplayer-del og en forrygende køreglæde. Køb det hvis du savner et bilspil i den seriøse ende til din iDims.