Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Reality Fighters

Reality Fighters

Kunne du have gået en omgang mod Mike Tyson? Reality Fighters besvarer nogle af livets største spørgsmål! Lee og Daniel tager den lange seje kamp med anmeldelserne af PS Vita-spillet.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Reality Fighters er uden tvivl en af de mest specielle lanceringstitler til PS Vita. Her er godt nok tale om et kampspil af den slags, hvor man skal holde øje med sin livsenergi-bar og huske knapkombinationer, men alligevel har det noget nyt at byde på.

Kampspil er virkelig blevet populære igen, hvilket ikke mindst skyldes lanceringerne af Street Fighter IV, Soul Calibur V og Mortal Kombat. Reality Fighters er dog ikke nødvendigvis et spil, der kommer til at finde grobund hos genre-entusiaterne, og allerede fra første øjekast er det tydeligt, at her er tale om noget mindre seriøst, men dog alligevel originalt.

Et af spillets største salgspunkter er, at man kan bruge Vitaens kamera til at scanne sig selv, vennerne eller hvem du måtte ønske, og bruge dem som figurer i spillet - Reality Fighters bruger den virkelige verden som sin egen legeplads. Du kan kæmpe mod dine venner på mors køkkenbord, blandt buskene i haven eller på hovedet at redaktøren. Det er svært at benægte at dette er en sjov ide.

Reality Fighters
Dette er en annonce:

Før jeg gik i gang med mit første spil, besluttede jeg mig derfor for at skabe min egen figur. Det gøres på simpel vis ved at tage et billede af personen, du ønsker at bruge, og er denne ikke i nærheden, kan du blot gøre brug af et fotografi eller lignende, så længe kvaliteten er god nok.

Reality Fighters

Jeg var ikke et sekund i tvivl om hvem jeg ville bruge, og derfor blev der hurtigt taget et billede af redaktionens egen baconkonge Jesper Karlsson. Billedet laves efterfølgende til en tekstur, som smides på en 3D-model af et hoved, og som ofte resulterer i humoristiske resultater, der er mere eller mindre umulige at kende. Det kræver lidt tid, for der skal ofte et par forsøg til, før man er nogenlunde tilfreds med resultatet. Funktionen fungerer til en hvis grad, men den kunne have nydt godt af lidt finpudsning. Når man er tilfreds med ansigtet, får man også valget mellem forskellige kropstyper, kampforme, kampråb og tøj. Har du talent som stemmeskuespiller, kan du endda optage dine egne kampråb med Vita'ens mikrofon, og når min lille version af Jesper banker løs, råber han derfor hvor glad han er for chips.

Reality Fighters
Dette er en annonce:

Jeg går straks i gang med at lave en figur mere - Jesper er stor og ensom, så han skal have en at lege med. Den næste figur døbes Oskar Nyström, og han er i stedet lille, har langt bølgende hår, lyserøde vanter og en opknappet fløjelsskjorte.

Med Reality Fighters i lommen er der aldrig brug for at vente på redaktionens næste sommerfest, før jeg igen får Jesper og Oskar at se i dødelig kamp, og nu kan dette opleves når som helst og hvor som helst. Jeg kan ikke andet end at grine, når Oskar og Jesper går i kamp, hvor Jesper med det samme skriger på chips, mens Oskar stolt viser sin brystkasse frem.

Lykken varer dog ikke ved, og der går desværre ikke lang tid, før det bliver tydeligt at her er tale om en simpel gimmick. Dårlig spilmekanik gør det hele kedeligere, og ligeså at figurerne bevæger sig langsomt og tilsyneladende ikke har nogen vægt.

Reality Fighters

Reality Figthers føles mest af alt som en teknisk demonstration af Sonys nyeste håndholdte konsol, og nogen synes helt at have glemt, at det også skal være sjovt at spille. Den elendige teknik og dårlige udførsel sørger for at spilleglæden på alle tidspunkter er fraværende.

Før hver kamp vil spillet kalibrere banen du skal spille på, og denne skal være stor nok til at figurerne kan placeres på overflader, der er store nok til at de kan fungere som arenaer for kampene. Det betyder, at konsollen skal holdes i nogenlunde samme stilling hele tiden, for at figurerne ikke forsvinder ud af skærmen. Det sker dog alligevel konstant til stor frustration, og jeg kommer hurtigt til at savne muligheden for at bevæge mig, når nu jeg har valgt at spille på en håndholdt konsol.

Reality Fighters

Det visuelle niveau er også overraskende lavt, menuerne modbydelige og musikudvalget fyldt med kedelige techno-versioner af klassiske symfonier. I historiedelen bliver vi mødt af en gammel sensei, som har en Mr. Miyagi-lignende rolle - stemmeskuespillet er dog ikke særlig godt, og man kan nærmest høre manglen på indlevelse.

Et lille stykke inde i historiedelen vil du have skaffet dig en overflod af forskellige klæder, frisurer og andet udstyr, som kan proppes på figurerne af mor, far, søster, venner og katten. Men for at gøre oplevelsen mere frustrerende viser det sig, at man ikke altid kan bruge to forskellige objekter på samme tid. Visse bukser kan for eksempel ikke bruges sammen med særlige skjorter, og du kan heller ikke bruge en hat og en frisure på samme tid.

Gode ideer resulterer ofte i gode spil, men Reality Fighters skulle nok blot være forblevet som en god ide, for det er uden tvivl Vita'ens dårligste spil indtil videre.

Reality Fighters
Reality Fighters
Reality Fighters
Reality Fighters
Reality Fighters
Reality Fighters
Reality Fighters
Reality Fighters
Reality Fighters
Reality Fighters
Reality Fighters
Reality Fighters
Reality Fighters
Reality Fighters
Reality Fighters
Reality Fighters
Reality Fighters
Reality Fighters
Reality Fighters
Reality Fighters
03 Gamereactor Danmark
3 / 10
+
Sjov idé
-
Elendig lyd, kedeligt gameplay, dårlig præsentation, den virtuelle virkelighed virker næsten ikke
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Et andet syn

Lee West
Jeg havde planlagt at dække denne titel blandt de mange andre PS Vita-titler, men helt ærligt: da jeg havde moret mig lidt med den ellers ganske fine figur-editor, så havde jeg faktisk oplevet stort set alt, som spillet havde at byde på.

Kampene er nemlig kluntede og langsomme, og det føles mest af alt som en sølle udgave af halvfemsernes Mortal Kombat. Bare uden spilleglæden.

Bevares, de yngste i familien vil sikkert grine, når de uddeler tæsk til farmand, og at man kan filme eksempelvis ens egen stue og omdanne den til kampplads, er da også morsomt. Men Blazblue og Ultimate Marvel Vs Capcom 3 sender denne titel til tælling hurtigere end du kan sige UNDGÅ.

Jeg springer derfor let og elegant over anmeldelsen, og støtter i stedet Daniel i karakteren:

3/10

Brugeranmeldelser

  • rosen1234
    relity fighters er nok det værste kampspil nogensinde alle kampende er kedelige man skal holde kamerearet stille at tage et billede til sin mand er... 1/10

Relaterede tekster

2
Reality FightersScore

Reality Fighters

ANMELDELSE. Skrevet af Daniel Steinholtz - GR SE

Kunne du have gået en omgang mod Mike Tyson? Reality Fighters besvarer nogle af livets største spørgsmål! Lee og Daniel tager den lange seje kamp med anmeldelserne af PS Vita-spillet.



Indlæser mere indhold