Hvis du ligesom mig synes, at Little Nightmares 3 var et undervældende bud på seriens fremtid, har jeg godt nyt. Seriens oprindelige udviklere, Tarsier Studios, er nemlig snart klar med deres bud på, hvordan den formel de - med inspiration fra Playdead - pionerede, kan udvikle sig. Og at dømme ud fra den Steam Next Fest-demo på 30 minutter, jeg for nylig spillede, er de godt positionerede til at levere en af næste års absolut bedste horrorspil.
Man skal ikke bruge lang tid i Reanimals verden før, det står klart, at det kommer fra samme udvikler som Little Nightmares. Ligesom den serie indtager du rollen som et lille, maskeret barn i en skræmmende verden fyldt med store voksne, der vil dig det ondt. Du løser overkommelige gåder, sniger dig forbi farer inden du uundgåeligt må tage benene på nakken i hektiske flugtsekvenser.
Men Reanimal byder også på masser af nye tiltag, som får det til at føles anderledes. Demoen (og tilsyneladende også det fulde spil) starter for eksempel i en båd, som du (The Boy) har fuld kontrol over. Du sejler mellem lysende bøjer indtil du ser en krop flyde livløst i det mørke vand. Du haler den op, giver hjertemassage, og da det lykkes at få pigen (blot kaldet The Girl) tilbage til livet, sker det med to nye introduktioner til følge. For det første kan hun styres af en anden spiller. Og selvom Little Nightmares 3 kom først med coop, er det nyt for Tarsier, og desuden tilbyder Reanimal lokal coop. Ja tak! Den anden nyhed er, at karaktererne taler. Ikke meget ganske vist, men de taler. I demoen begrænsede det sig til enkelte sætninger, men det bliver spændende at se, om denne forandring kommer til at betyde en mærkbar mere direkte historiefortælling.
I båden sejler de to børn mod en sprække i en gigantisk lodret klippevæg. I kløften bag sprækken drysser klippestykker ned, og ved udgangen blokerer miner næsten vejen ud. Gæstfrit er det ikke. Til gengæld er det visuelt utrolig imponerende med en stemning så tyk, at selv en japansk kokkekniv kommer på arbejde. På land udforsker jeg en form for fabriks produktionshaller, toiletter og kloakker. Det er beskidt og tyngende på den helt rigtige måde og føles helt anderledes uhyggeligt og truende end Little Nightmares 3's langt mere renskurede miljøer.
Den mest imponerende udvikling - og en væsentlig bidragsyder til den fremragende stemning - er imidlertid det nye, filmiske kamera. Little Nightmares-spillene har altid gjort brug af et sidescrollende perspektiv, hvor du ofte også kunne bevæge dig i dybden. Klassisk 2.5 D. Reanimals kamera er langt mere frit og i noget nær konstant bevægelse. Det ser for det første strålende ud og mindsker samtidig den besværlige bedømmelse af dybde, som altid har plaget Little Nightmares. Jeg glæder mig allerede til at se, hvad Tarsier kan få ud det i de set pieces, vi i trailerne har set glimt af.
Under afsøgningen af de rungende fabrikshaller viser det sig, at vores hovedpersoner har en mission. De leder efter et tredje barn, Hood, som dog ikke umiddelbart ønsker at komme med dem. Deres søgen efter Hood tager dem fra fabrikken til en jernbaneplads, hvor vi møder demoens monster, en klassisk humanoid leragtig vanskabning kaldet Sniffer. I fremtoning og adfærd er han lidt tættere på de klassiske Little Nightmares-fjender, end jeg havde håbet på, men som trailerne har givet beviser på, er der heldigvis langt mere outrerede monstre at flygte fra.
Ud over Sniffers lidt for velkendte design er det eneste andet, jeg kan finde på at brokke mig over en lidt obskur løsning på en nem gåde, hvor børnene finder en nøgle ved at bruge en toiletsvupper på et toilet, hvorefter et (meget tyndt) lig plopper op og nøglen kommer ud af liget. Intet ved gåden var svært, men det føltes ulogisk, hvilket tog mig lidt ud af oplevelsen.
Vi er med andre ord i den absolutte småtingsafdeling. Reanimals første halve time bygger mesterligt stemningen op og de nye tiltag som båden og kameraet gør mig utålmodig efter at finde ud, hvordan Tarsier kan udvikle deres glimrende signaturstil. Og så eksplosiv som især seneste trailer er, kan det ikke blive 2026 hurtigt nok.