Red Dead Redemption (PS4/Switch)

Det er ret vildt, hvor hurtigt tiden flyver af sted, men det er 13 år siden, Red Dead Redemption blev lanceret første gang. Spillet tog os tilbage til 1910, en tid med forandringer i det vilde vesten. Regeringen har besluttet, at der er brug for lov og orden, og at landet skal bevæge sig væk fra sin uciviliserede livsstil med kvægtyve og lovløse revolvermænd. Og det er her, vi kommer ind i billedet, eller med vi mener jeg John Marston, spillets helt.

Spillet havde utallige styrker, og en af dem var den gribende og velskrevne historie. En historie om forræderi fra gamle allierede, venskab på tværs af grænser, og hvor langt man kan gå for kærlighed. Krydret med fløjtende blykugler, lugten af sved og læder samt rigeligt med tyggetobak. En anden styrke ved spillet var de utrolige personer, man møder, når man rejser over prærien. Stemmeskuespillerne i spillet var ekstremt gode til at bringe karaktererne til live og gøre hver enkelt unik.

Ja, Read Ded Redemption kan velsagtens kaldes et levende spil. Alle lever deres liv uden at bekymre sig om, hvorvidt du sidder der med din controller eller ej. Rancharbejderne pløjer marken og plejer hestene. Luderne i barerne kaster sig i skødet på potentielle kunder, og en vred cowboy starter et slagsmål uden for salonen, som ender i en skudduel på liv og død. Hvor andre spil som regel føles som en kulisse med de samme ansigter på hver eneste NPC, slår pulsen i Red Dead Redemption lige som den skal.

Derudover har vi selvfølgelig alle sideaktiviteter og ikke mindst de centrale missioner. Jeg har sadlet min hest og reddet med modige mænd i en patrulje for at hævne plyndringen og ødelæggelsen af en ranch, jeg har været med i den mexicanske revolution, og jeg har smuglet en Gatlin Gun ind på et fort og skudt huller i hundredvis af lovløse. Jeg har hyrdet kvæg og reddet heste ud af en brændende bygning, og jeg har fanget eftersøgte lovløse med min lasso. Jeg har også nydt de små sidemissioner, hvor jeg har ledt efter en kannibal i bjergene, hjulpet en lyssky mand, der hele tiden kommer i problemer, og reddet en ungmø fra et slangebid. Alt det, som en normal cowboy gør hver dag i det utæmmede Vilde Vesten, og jeg har nydt hvert minut af det. For uanset hvordan man vender og drejer det, er dette spil den perfekte cowboysimulator, så man næsten kan mærke sliddet på lårene, hård hud på hænderne fra tøjlerne og støvet i ansigtet fra en hel dags ridetur, når man 40 timer senere lægger controlleren fra sig og lever sit eget mere behagelige liv. Men alt dette gjorde jeg altså også for 13 år siden.

Så hvordan føles spillet i dag, nu hvor spiludvikleren Rockstar har udgivet det igen, men denne gang til Nintendo Switch og PlayStation 4? Og hvad er forskellen? Den største forskel er, at i modsætning til for 13 år siden, er dette et spil, jeg allerede har spillet og oplevet. Jeg kan historien udenad, og jeg genkender hver eneste sti, jeg rider på.

John Marstons stemme er lige så velkendt som min egen fars, og våbnene føles velkendte i mine hænder, og styringen føles helt naturlig. Når alt kommer til alt, er der ikke sket meget på den front, andet end at jeg er blevet ældre. Det er det samme spil. Alle de rygter, der i lang tid cirkulerede om en remaster på Unreal Engine 5, endte med blot at være en port af spillet, der blev udgivet i 2010. Ja, grafikken er lidt skarpere, teksturerne lidt bedre, men ikke fordi spillet blev remastered, men fordi spillet nu kører på en konsol, der er fem gange kraftigere end PlayStation 3, hvilket giver mulighed for 1080p i stedet for 720p.

Red Dead Redemption (2023) er et dovent produkt og et hidtil uset cash grab. Det og tilstanden af GTA: Trilogy gør mig en smule bekymret for GTA VI.
Jeg ville måske ikke have brokket mig så meget, hvis det havde kunnet downloades for et par pund, men at opkræve fuld pris føles som et røveri, når man tænker på, at det faktisk er et 13 år gammelt spil, som kun er blevet pakket ind i en ny æske. Samtidig mangler der endda noget som vi fik i den forrige udgivelse, nemlig multiplayer-understøttelse,

Jeg kan med glæde sige, at jeg har undgået alle de fejl, som jeg frygtede, at jeg skulle pløje mig igennem, når man tænker på, hvordan det gik med Rockstars sidste "remaster", som hverken var vellykket eller fejlfri, nemlig Grand Theft Auto: The Trilogy - The Definitive Edition. Red Dead Redemption er derimod stadig et fantastisk spil, men prisen er i denne omgang bare alt, alt for høj.