Red Steel

Med rygende pistol i den ene hånd og et skarpslebent sværd i den anden stiger du i Red Steel ned i Japans kriminelle underverden, hvor ære betyder alt. Genren er FPS hvilket synes at være oplagt, når Wii-platformens Wii-mote og nunchuck næsten er skræddersyet til den slags. Hvorfor er det så gået galt?

I rollen som Scott, eller Scott-san som alle kalder ham, bliver du kastet ud i en historie om interne magtkampe i Tokyos forbrydermiljø. Din kæreste, den egentlig ret søde og pæne Miyu, vil præsentere dig for sin far. Lokummet bryder i midlertidig i brand, da en bande bevæbnede bøller dukker op, bortfører Miyu og giver den som Rambo. Her kommer din baggrund som bodyguard dig til gode, hvilket bevirker, at du griber en pistol og sætter efter bøllerne og deres leder. Indtil videre lyder det faktisk ganske interessant, ikke?

Interessen daler dog efterhånden som Scott-san rejser rundt for at finde sin frille. Lokaliteterne er kedelige gråbrune varehuse og anonyme haller, der ikke afslører, om de ligger i New York, Los Angeles eller Tokyo. Faktisk kunne spillet finde sted i Herning, uden at omgivelserne ville afsløre særlig meget om det. Bedre bliver det, når handlingen flytter til Japan, men få interessante steder formår ikke at redde Red Steel i den afdeling. Du kan dog glæde sig over nogle ret pæne lyseffekter.

Fjenderne er heller ikke just spændende. En hær af kloner bevæger sig mekanisk rundt, kun afbrudt når Scott stikker sylten frem. Deres træfsikkerhed er meget høj, specielt på afstand, hvilket får dem til at fremstå endnu mere robotagtige. Deres intelligens er heller ikke særlig høj. De vader gerne ind foran Scotts sigtekorn eller hen til eksplosive tønder. Her gemmer de sig indtil Scott sprænger dem til de højere himmellag. Ikke just hvad man forventer sig af farlige og velorganiserede japanske gangstere.

Heldigvis er ildkampene ikke så dårlige, som jeg kunne frygte. De er sørgeligt nok aldrig rigtigt spændende eller engagerende, men de er ikke deciderede dårlige. Sigtesystemet fungerer faktisk udmærket, lige indtil man skal dreje sig. Scott drejer sig mere som en tank end en person. Et tempo der ikke er ønskeligt, når man bliver skudt i ryggen. Heldigvis er problemet fra beta-test-udgaven rettet. Scott roterer ikke mere som en top, når Wii-moten kommer uden for skærmen. Helt uden hik og problemer er det dog ikke. Der skal dog ikke mere end et ryst af Wii-moten før problemerne er afhjulpet. Der er et pænt antal våben, mens genstande i omgivelserne kan væltes, således at man kan gå i dække bag dem. Det er egentlig ret smart, hvis der havde været flere muligheder for at bruge det. Det begrænser sig mere eller mindre til borde, der jo i sagens natur ikke er vanvittigt mangfoldige i maskinhaller.

I betragtning af at kampene med sværd blev meget promoveret, fylder de overraskende lidt. Samtidig er de kedelige og stillestående. Kampene bliver for det meste afgjort ved hjælp af timing. Afværg et slag ved hjælp af nunchucken på det rigtige tidspunkt, og giv din modstander overbalance. Brug det hul i hans forsvar og slå ham. Gentag ad nauseum. Nogle modstandere er måske så stærke at det er nemmere at ødelægge deres sværd. Metoden er nærmest den samme, men gør det ikke sjovere. Systemet fungerer heller ikke helt så hurtigt som man måtte ønske. Samtidig føles det en smule komisk at se Scott putte stadig rygende pistoler i hylstre, bare fordi en eller anden lømmel dukker op med et sværd, et baseballbat, en kølle eller en jernstang. Man ønsker sig næsten en smule humor á la Indiana Jones. Hvor havde det været rart at se Scott skyde en eller anden, der vifter med en pind.

Det svært at være virkelig entusiastisk angående Red Steel. På intet tidspunkt føler man sig betaget eller virkelig interesseret i spillets forløb. Et slowmotionsystem a Red Dead Revolver bliver tilgængeligt et stykke inde i spillet, men viser sig akavet i brug. Red Steel lugter af at være spildt potentiale og nærmest fremskyndet til at ramme en bestemt dato. Udviklerens gode intentioner og fine idéer kan aldrig opveje de mange fejl, uelegant grafik og et ret kedeligt gameplay.