Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Resident Evil - Code: Veronica

Resident Evil Code: Veronica X

De levende døde har omsider fået slæbt deres rådne kadavere ombord på PlayStation 2. Der er død, ødelæggelse og grov lemlæstelse i vente for alle der kommer for tæt på.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Jeg ved de er der og at de bare venter på mig. Venter på at rive kødet af min knogler. Hver en muskelfiber i min krop skriger om lov til at samle controlleren op igen, og blæse hjernemassen ud på samtlige zombier, der krydser min vej - men jeg må holde igen. Jeg må være tålmodig og bevare min kølige professionalisme, for denne anmeldelse skal være færdig først. Det er svært, for ligesom de andre spil i Resident Evil-serien fra Capcom, går Resident Evil Code Veronica X (RE:CVX) lige i kødet på dig med den velkendte kombination af action, gåder og masser af uhygge.

HQ

Blast from the past
Code Veronica X er ikke en original-titel udviklet udelukkende til PlayStation 2. Det er faktisk en konvertering af Dreamcast-udgaven, hvor Capcom først og fremmest har koncentreret sig om at få fragtet spillet fra Dreamcast til PlayStation 2, frem for at foretage omgribende ændringer. Dette betyder, at grundidéen er den samme, som den altid har været.

Man styrer sin hovedperson rundt i en 3D verden, mangfoldig på detaljer, hvor man konstant kæmper for at holde sine våben ladt, for at bekæmpe de mange zombier. Og man skal samtidig holde hovedet koldt, så man kan løse de mange forskellige puzzles og forhåbentlig slippe igennem spillet i levende live.

Søster til undsætning
Hovedpersonen hedder denne gang Claire Redfield og hvis efternavnet lyder bekendt, er det fordi hun er søster til Chris Redfield, der med nød og næppe overlevede det første Resident Evil-spil. Nu er Chris desværre forsvundet, og Claire sætter sin egen eftersøgning i gang.

Det går dog knap så godt, for hun bliver taget til fange af det mægtige Umbrella Corporation (der er skyld i hele miseren) og sendt til firmaets fængsels-ø, hvor uønskede elementer sendes hen for at blive glemt. Claire har dog ikke den mindste lyst til at blive glemt. Hun vil finde sin bror. Men først skal Claire gennem et levende mareridt, hvor døden lurer i hver en skygge og hvor hun vil finde ud af meget mere om Umbrella Corporation end godt er.

Dette er en annonce:

Ambitiøs og uhyggelig
Selvom konceptet er det samme som det altid har været, er Code Veronica en noget anderledes RE-oplevelse. Spillet er nemlig langt mere ambitiøs i sin udformning og er ikke bleg for at udnytte de PlayStation 2 til fulde. Et godt eksempel er introen, der er så usandsynlig godt lavet, at man kun kan blive imponeret af den. Det samme kan siges om mange af mellemsekvenserne, der ikke alene ser flotte ud, men som også understøtter historien.

Stemning er et andet punkt hvor RE:CVX gør sig heldigt bemærket. Den uhyggelige stemning har altid været et af kendetegnene ved Resident Evil-serien, og det var specielt de detaljerede omgivelser, der skabte den velkendte stemning, hvor man næsten kunne mærke hvordan en stank af råddenskab hang i luften.

Sssstemning
Hver gang Resident Evil-serien fik et nyt kapitel, kunne man samtidig se en forbedring i omgivelserne, der blev mere og mere detaljerede for hver gang. Denne gang tages der et ordentligt kvantespring fremad, ved at forlade de tidligere stillestående baggrunde for til gengæld at bruge 3D-baggrunde. Det giver nye mulighed for at skabe mere bevægelse i billedet. Der er altid et eller andet der rører på sig og, om det så blot er en mus der piler ud af et skab eller en lampe der blinker uroligt, bidrager det alt sammen til stemningen.

Noget nær det bedste
Med Code Veronica er Resident Evil-serien nået op på et betragteligt antal spil, men stilen er ''still going strong''. Jeg kan ikke helt skjule min skuffelse over, at Capcom blot har konverteret Dreamcast-udgaven, uden at foretage de vilde armbevægelser. Det ville have været en udmærket lejlighed til at finpudse spillet, så man kunne blive kvit for irritations-momenterne. Her tænker jeg specielt på styringen, der stadigvæk er lidt svær at mestre og det irriterende faktum, at man alt for ofte må gå tilbage til hvor man har været før, fordi man overså en vigtig nøgle, der var gemt alt for godt af vejen.

Dette er en annonce:

Dette er dog langt fra grund nok til at tale ilde om Code Veronica X for det er virkelig flot spil - måske det bedste i hele serien. Og nu er denne anmeldelse vist så god som den kan blive. Hold ud Claire! Jeg er på vej!!!

---

Resident Evil Code: Veronica X kan købes i den nye GameReactor Shop!

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Mere af alt det vi elsker ved Resident Evil-serien med bedre grafik og tykkere stemning.
-
Man har svært ved at slippe det igen, styringen er lidt træls,
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • Nike
    Resident Evil Code Veronica blev opringeligt udgivet til Dreamcast. Det er en fortsættelse til Resident Evil 2, og ikke en spin off ligesom Resident... 8/10

Relaterede tekster

Resident Evil Code: Veronica XScore

Resident Evil Code: Veronica X

ANMELDELSE. Skrevet af Jesper H. Andersen

De levende døde har omsider fået slæbt deres rådne kadavere ombord på PlayStation 2. Der er død, ødelæggelse og grov lemlæstelse i vente for alle der kommer for tæt på.



Indlæser mere indhold