Resident Evil: Dead Aim

Indtil videre har der været en verden til forskel mellem den gængse Resident Evil serie og dens Gun Survivor spin off. I sidstnævnte har Capcom indtil videre spyttet tre titler på banen. Her har vi været kastet ud i nogle aparte patetiske eventyr blandt andet baseret på Code Veronica. Momentum har været brudt af fuldstændig uregerlig styring, AI dybt i det røde felt og nærmest fornærmende ringe grafik. Nu forsøger Capcom sig endnu engang. I en mildt fængende titel bliver vi vidne til en horrorbefængt sejltur med døden som mølædt passager.

I en flot introduktion kastes vi direkte ud i helvedets flammer. Den stereotypt karikerede agent Bruce McGovern står på dækket af en luksuscruiser. En blond feminin fyr kaldet Morpheus er med en potent gøb ved at tilplastre omgivelserne med Bruces hjernemasse. Begivenheder flimrer forbi - en håndgranat kastes. Eksplosion. Ild. Alt bliver stille, mens flammerne æder grådigt løs af træværket. Bruce - du - er alene, det er på tide at finde ud af, hvad pokker der foregår.

Langsomt bevæger man sig dybere ned i boven på det slumrende bæst. Lyset fra lygten oplyser de dunkle lokaler, og afslører deres morbide hemmeligheder. Rundt om i kabinerne ligger lig, og hengiver sig til maddikernes sløve kæber. Stilheden er kvælende - men et ambient soundtrack lægger op til gys. Første spor findes blandt umiddelbart livløse lemmer. Det viser sig, at dette engang stolte skib tilhører Umbrellaorganisationen. De frygtelige G- og T-vira omtales. Tilsyneladende er beholdere blevet stjålet af en hævngerrig aktionsgruppe - og mere relevant : Noget tyder på, at skibet er blevet befængt af disse vira, der hånligt spotter døden.

Slæbende fodtrin bekræfter mistanken, og pludselig er man omgivet af sjæleløse kroppe, hvis eneste mening med deres eksistens er at fjerne grundlaget for din. Gameplayet er her delt op i to dele. Enten kan man bevæge sig rundt i den noget tunge RE stil betragtet fra 3. persons perspektiv. Når man så har lyst til at svinge skydevåbnet, så skifter man over til et 1. persons perspektiv. Kombinationen fungerer egentlig ganske glimrende, og giver en hybrid mellem puzzleløsning og det glade skydevanvid. Det viser sig naturligvis hurtigt, at skibet er fyldt med aflukkede områder, hvor man skal finde måder at komme til. Til at spæde handlingen op, så er gangene godt befærdet af de stivlemmede væsner. Koret af klagende lyde blandes op i dystre baggrundslyde, og giver hjernen et skud adrenalin.

Det første stykke tid skifter man lystigt over i 1. persons perspektiv, og hopper ind i et betændt skydetelt. Efter at have bekæmpet legioner af uddøde finder man dog ud af, at ammunition er en yderst knap ressource. Medmindre man altså har evner, som ville få Buffalo Bill til at blegne, så vil man hurtigt have færre patroner end modstandere. Her kan man benytte, at man trods alt er noget mere letbenet end ens medpassagere. Hurtigt svinges benene på nakken, og man bevæger sig i zig-zag mellem de fremstrakte arme. Timingen er essentiel, da man ellers vil have et ådsel gnaskende i nakken.

Med prædikatet Gun Survivor, så virker det en kende sært, at bedste fremgangsmåde er, at løbe fra modstanden. Dette bliver ydermere understreget af en noget akavet styring med hovedpersonen. Mens man er i 1. persons perspektiv, så er man indsnævret til at bevæge sig horisontalt. Derudover er ens bevægelser noget kluntede i begge synsvinkler, hvilket gør det svært at tage kampen op med især de hurtigere zombier, der dukker op senere. Med hovedvægten lagt på reaktioner og skydegale tendenser er det lidt ærgerligt, at kontrollen ikke ligeledes er optimeret hertil. På den anden side fungerer puzzleløsningen ganske glimrende. Alt er hentet lige ud fra RE-serien; understøttet med de stationære kameraer, uhyggeskabende blinde vinkler og dunkle omgivelser. At begivenhederne er gammelkendte har selvfølgelig sine forcer, men også sine ulemper. Sidstnævnte kommer mest til udtryk i den manglende innovation og uhyggeligt korte levetid. Ydermere så kunne man sagtens have skabt et mere gruopvækkende scenario. Omgivelserne er der til det, og der er også nogle gode choksekvenser. Men antydningens kunst druknes i umættelige uddøde horder samt det simple faktum, at man kan spurte sig vej gennem de fleste forhindringer.

Gengivelsen af det store krydstogtskib er indfanget i flotte detaljerede teksturer, hvor der er en fin fornemmelse af rum og tyngde. Desværre forvitres oplevelsen af nogle - selv for zombier - stive animationer samt småseriøse problemer med clipping. Lydsiden er også et kuriøst sammensurium, hvor kedelig dialog og uinspirerede effekter kæmper med et stemningstungt ambient soundtrack. Efter blot et par timers spil, har man smagt, hvad der er at tilbyde. At have tre forskellige sværhedsgrader booster ikke meget holdbarhed ind i begivenhederne. Det er ganske rart, at man kommer til at styre den tiltalende asiat Fongling. Men i stedet for at have skabt en unik sideløbende historie, væves hun blot kort ind i begivenhederne. Med Dead Aim løfter Capcom niveauet af deres Gun Survivor serie - men det skulle der på den anden side heller ikke meget til.