Skip to main content
Gamereactor Anmeldelser Resident Evil: Survivor
Anmeldelser Resident Evil: Survivor

Resident Evil: Survivor

Da jeg første gang hørte om Resident Evil: Survivor syntes jeg, at det lød som en rigtig god ide og det synes jeg stadigvæk men en god ide gør ikke udfaldet.
Jesper H. Andersen 2 maj 2000

BANG. Du er død.Capcom slog for alvor deres navn fast med Resident Evil Trilogien. Alle 3 spil, i den populære horror-survival serie, har gået deres sejrsgang over hele verden og Capcom har høstet mange roser og lovprisninger for hvert evig eneste spil. Så er spørgsmålet: Hvad pokker har så fået Capcom til at ligge deres gode navn og rygte til et så absolut pinligt og intetsigende spil som Resident Evil: Survivor?

Resident Evil: Survivor er en såkaldt spin-off fra den oprindelige serie. Der er ikke tale om et Resident Evil 4 eller noget. Resident Evil: Survivor står helt på egne spinkle ben. Denne gang er handlingen flyttet lang væk fra Racoon City til en by uden navn som det onde firma, Umbrella har fuld kontrol over. Alle indbyggerne varetager en eller anden funktion for firmaets lokale afdeling og det hele styres men jernhård af den onde, lede, sadistiske, slimede og ubehagelige Vincent. Som spiller vågner man op blandt de brændende rester af en helikopter. Man kan ikke huske en pind af hvad der er sket, kun at man må væk i en pokkers fart. Byens indbyggere er nemlig blevet til zombier. Nogle har sluppet det frygtelige T-virus løs men hvem og hvorfor? Det skal man så prøve at finde.

Kom og få skudt en kugle for panden, små zombie-vovser.Resident Evil: Survivor er ikke som de andre spil i serien. Det bryder radikalt med det overordnede koncept ved først og fremmest at flytte handlingen langt væk fra Racoon City men også på den måde som det spilles på. I stedet for det karakteristiske tredjepersons perspektiv med fikserede kamera vinkler, er Survivor et spil i førstepersons perspektiv. Man ser gennem hovedpersonens øjne ganske som i Quake 3 og så gælder det ellers om at pløkke zombier og løse et par enkelte gåder hist og her. Dette har sikkert set meget godt ud på tegnebordet i Capcoms udviklingsafdeling men virkeligheden er en helt anden.

Det største problem må siges at være styringen. Den er tung og træg og det tager evigheder for at vende sig om. Derudover kan man kun gå afsted i et meget langsomt tempo. Man kan ikke løbe. Zombierne og de mange monstre man møder, har derimod ingen problemer med at bevæge sig hurtigt og da de alt for ofte overfalder dig i flok, mister man tit unødvendige portioner af sin energi. Det skal dog siges til spillets forsvar at det først og fremmest er beregnet til lyspistoler men det gør ikke styringen bedre på nogen måde.

Ham her er en fjern fætter til Nemesis fra Resident Evil 3...Så er der selve gameplayet, der gang på gang går i selvsving. 90% af tiden sjosker man rundt i gader, butikker, fængsler og kloakker uden noget videre mål. Når man så støder på nogle zombier, der altid kommer i flokke af mindst 5 individer, kan man gå i gang med at skyde og skyde og skyde uden nogen sinde at føle bare en snert af den fryd det var, når man i de øvrige Resident Evil spil dræbte en zombie. De resterende 10% af tiden kan man så bruge på at finde en nøgle for at komme igennem en dør eller sætte sig ind i spillets dybt forudsigelige historie, hvilket er den mest intetsigende del af spillet.
Jeg må dog tage hatten af for zombierne i Survivor. De må være nogle af de mest hårdhudede af slagsen. Lige meget hvor du skyder dem henne, så har det kun meget ringe effekt. Undervejs kan du selvfølgelig finde nye og bedre våben men selvom du affyre et haglgevær mod en zombies hoved på klods hold, så sker der ingenting. Zombien fortsætter bare. Det ville have været rart, hvis man kunne skyde en arm eller deres hoved af. Så ville man da kunne få lidt sjovt ud af Survivor.

...og han slår lige så hårdt. Århh ralle-ralle.I den audiovisuelle afdeling gør Survivor sig også uheldigt bemærket. Grafikken er kedelig, trist og forfærdelig grynet at se på og hverken zombierne eller monstrene imponere eller skræmmer på nogen måde. Lyden er noget af det værste jeg nogensinde har hørt og den formår slet ikke at skabe den dystre stemning vi alle sammen gyser ved i de øvrige Resident Evil spil. Musikken er hurtig glemt men specielt stemmeføringen må fremhæves som Survivors mest frastødende træk.

Åbenbart ikke ret meget!
Da jeg første gang hørte om Resident Evil: Survivor syntes jeg, at det lød som en rigtig god ide og det synes jeg stadigvæk men en god ide gør ikke udfaldet. Resident Evil: Survivor er blevet et spil med kedeligt og ligegyldigt gameplay fyldt med diverse former for irritationsmomenter splejset sammen med en kedelig historie, trist grafik og rædselsfuld lyd... og så er det ikke engang uhyggeligt. Selv den mest hærdede Resident Evil fan vil vende ryggen til Survivor med ansigtet forvredet i en grimasse af afsky og foragt. Bliv hellere i Racoon City.

Yderligere karakterer

Grafik
4 / 10
Lyd
5 / 10
Spilbarhed
4 / 10
Langtidsholdbarhed
4 / 10
5
Middel ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser Ideen er god men hvad hjælper det når…
Minusser …gameplayet er kedeligt, grafikken er trist, lyden er rædselsfuld og ikke er spor uhyggeligt.
Fuld profil 96 udgivne artikler
5
Middel Netværkskarakter på tværs af 1 udgaver
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.