Return to Castle Wolfenstein: Tides of War

Wolfenstein er efterhånden ved at blive en ret omfattende licens og det ser ikke ud til at Activision stopper med at fornøje action-fans med RtCW-titler foreløbigt. Tides of War er endnu et eksempel på dette, hvor faderen til alle FPS-spil oplever en moderne reinkarnation på den sortgrønne boks. I december var GameReactor en tur til London for at se på Activision kommende galleri af Wolfenstein-titler, deriblandt var Tides of War. Ærlig talt virkede det langt fra imponerende, hverken grafisk eller mht. styringen, så vi havde derfor ikke de helt store forventninger til denne titel. Heldigvis er de sjuskede textures og styringen blevet finpudset med det grovkornede sandpapir, og Tides of War (ToW) viser sig at være et ganske glimrende bekendtskab.

Som altid antager du rollen som B.J. Blazkowicz, Kaptajn i US Army Rangers, som atter engang skal forpurre nazisternes planer om at styre kloden. Tilsætter vi teamwork, et omfattende galleri og våben og ikke mindst en knivspids okkultisme, så har vi opskriften på Xbox-versionen af denne succesrige serie. Nazisterne har atter, i bedste Indiana Jones stil, gang i at opstøve en række relikvier, som besidder evnen til at forvandle lig til lydige zombier. Eftersom horder af nazi-zombier ikke umiddelbart lyder tiltalende for de allierede, sendes du ud på et hæsblæsende eventyr for at forpurre SS-drengenes dystre planer. Det hele er set før men RtCW markerer sin debut glimrende på Xboxen.

Wolfenstein er meget klasse-orienteret, og dette gør at spilleren er meget afhængig af sine soldaterkammerater - et element der både er tiltalende og tider frustrerende. Muligheden for at specialisere sig giver god adspredelse på slagmarken, og man kan frit vælge om man vil være snigskytten der dræber fra afstand, eller den frembrusende angrebstype der spreder død og ødelæggelse i form at et stort bombastisk skue. Samarbejdet mellem disse klasser er vigtige for at nå sit mål, mål som i singleplayerdelen som oftest er ret ligetil. Kampagnen er ikke fyldt med innovative elementer og en indviklet historie, men er en ukompliceret og lettilgængeligt for de fleste. Har du en ven på besøg er der mulighed for at spille gennem kampagnen i splitscreen, et aspekt der liver godt op i titlen, det er dog ret så ærgerligt at udviklerne ikke har lavet en save-funktion til denne del. Trods dette er der ikke noget som at sidde to foran skærmen i en heltemodig alliance, hvor ens mål er at blæse hovederne af flere uddøde end ens soldaterkammerat.

Udviklerne har ligeledes implementeret en vellykket AI, og dine med -såvel som modstandere - opfører sig intelligent på slagmarken. Klasserne strækker sig fra den fingernemme ingeniør med bomber og knibtang, til den aggressive soldater med tungt skyts såsom raketstyr. Grafisk er det især karaktererne og partikeleffekterne (flammekasteren er stadig ren guf at se på) som imponerer, mens resten af landskabet kan betegnes som tilfredsstillende. Lydsiden fungerer ligeledes godt, hvor det især er musikken der gør indtryk. Et lidt spøjst punkt, hvor gamere verden over har ytret ramaskrig er, at tyskerne nu ikke taler tysk mere men et gebrokkent engelsk. Det er ikke en detalje der vælter spiloplevelsen helt, men det er dog ærgerligt at udvikleren er gået bort fra de originale tyske stemmer, som skabte en stemningsfuld og ikke mindst troværdig atmosfære - under alle omstændigheder er det klagepunkt nummer ét på diverse fora på nettet.

Et kritisk punkt som styring er der taget godt hånd om, og Nerve Software har virkelig gjort det godt, da denne virker intuitiv og logisk. For mange er FPS-spil på konsol et akavet bekendtskab, men titlen er meget givende i styringen og inden længe ligger det hele på rygraden. Især i multiplayer er dette en vigtig faktor da en menneskelig modstander bevæger sig langt mere uforudsigeligt end de AI-styrede zombier. Sørgeligt er det dog at spillet ikke vil kunne nydes fuldt ud endnu. For os danskere er spillet nemlig ikke nær så attraktivt, som for Xbox-ejerne i vores nabolande, og dette er naturligvis pga. Xbox Live. ToW er en titel med meget stor fokus på online-delen, og da vi danskere desværre ikke er med på den vogn endnu, trækker dette desværre ned i helhedsindtrykket. Dette skal dog ikke tage modet fra fans af genren og/eller serien, da titlen er en klart fornøjelig oplevelse - også offline.