Ribbit King

Nogle svar rejser bare flere spørgsmål. Hvis jeg forklarer at den spøjse titel "Ribbit King" betyder "Kvæk-Kongen", vil det næppe stille nogen tilfredse. Hvis jeg dernæst uddyber at titlen refererer til Ribbit Kings emne - sportsgrenen frolf - er det næste spørgsmål til at forudsige. Altså: Frolf er en sammentrækning af "frog" og "golf", og involverer at bruge frøer som golfkugler. I Ribbit King er man Scooter, en rund og munter lille størrelse, der skal forsøge at besejre en række sære modstandere fra en håndfuld forskellige planeter for at blive frolf-mester.

Præmien for at vinde mesterskabet er Super ribbinite, og dette obskure stof er en desperat mangelvare på Scooters hjemplanet, ser du. Giver det mening nu? Egentlig ikke? I praksis er historien også temmelig ligegyldig. Ribbit King er i al sin enkelhed en fjoget og farverig lille sag, der er sær mest for at være det. På overfladen virker det gakket og anderledes, men graver man dybere, finder man et primitivt og småkedeligt spil.

Frolf adskiller sig fra almindelig golf derved, at det afgørende er at få flest point. At få frøen først i (vand)hul giver selvfølgelig en del point, men at ramme balloner, vand, trampoliner og så videre kan i sidste ende snildt give lige så mange. Jo flere fuldtræffere i træk, jo flere point får man også. Det belønnes med andre ord at lave lange combos, og dette er også den største udfordring i Ribbit King, der i den grad præges af en svag AI og tilfældighedernes spil.

Held gør en meget stor forskel. At sigte er nemt, fordi man forsynes med en præcis illustration af den bane skuddet vil følge, og derefter blot skal time et tryk på kryds-knappen for at give skuddet tilpas meget power. Men at ramme og få point kan alligevel være svært, fordi meget afhænger af held: Hvor lander frøen, efter den har været i gabet på den slange, der pludselig dukker op? Er der en flue i nærheden af det sted frøen lander - og hvis ja: Hvor havner frøen, når den har været oppe at snuppe fluen?

Disse tilfældigheder betyder ofte mere for den endelige score end gennemtænkte planer og perfekt udførte skud, og det er galt nok. Værre er det at der i slutningen af hver "battle" - battles udkæmpes to og to og løber over tre-fire huller - lægges en helt tilfældig bonus oven i den ene spillers samlede score. Denne bonus kan let betyde forskellen på sejr og nederlag. Et irritationsmoment ved frøens tilfældige rundture er det også at man stort set bliver sat uden for indflydelse. Hvis frøen kommer i uføre skal man til tider vride i joysticket eller trykke på en knap, men ellers er man henvist til en utilfredsstillende venteposition.

Ventes skal der også, når spillets faste animationer løber over skærmen. Man bliver f.eks. hurtigt træt af den langsommelige pointuddeling i slutningen af hver kamp, men der er ingen måde at skippe den på. Til gengæld byder Ribbit King også på charmerende små klip, når man render ind i nye modstandere. Modstanderne er ofte pudsige og excentriske, som f.eks. den kung fu-dyrkende pandabjørn eller den søvnige prinsesse, og deres små introduktions-klip er en af spillets forcer.

Hverken grafik eller lyd er noget at råbe hurra for i Ribbit King. Figurer og baggrunde er appellerende nuttede, men de er også meget enkelt udførte, og kameraets bevægelser er ofte hakkende. Musikken er ekstremt tegnefilms-munter, hvilket bliver trættende med tiden, og det samme kan siges om lydeffekterne. Samlet set er Ribbit Kings lyd- og billedside lige så primitiv og trættende som de er charmerende og originale. Og dermed matcher de jo resten af spillet glimrende: Ribbit King er måske ikke ligefrem frøgteligt, men det er heller ikke frøtastisk.