Ridge Racer 6

Okay, før du får kaffen galt i halsen, og croissanten flyver gennem luften og rammer væggen med et hult dunk, og du forbander mig langt væk, så lad mig lige slå noget fast med det samme. Jeg er inkarneret Ridge Racer-fan. En af de typer der har købt, spillet og senere genspillet de mange udgaver af Namcos blødende ligetil og lækre arkaderacer. Jeg har tyndkørt det første Ridge Racer på PSOne, arbejdet mig gennem Ridge Racer Revolution, elsket Ridge Race Type 4, hvor andre hadede det, og hulket af glæde, da jeg bevæbnet med en PSP sidste år, fik den ultimative udgave af Ridge Racer. På nuværende tidspunkt har du nok lagt mærke til, at jeg ikke på noget tidspunkt har nævnt Ridge Racer V, og det er der en god grund til: spillet stinker ganske enkelt. Og det lader til, at sekseren ikke er så langt fra femmeren - desværre.

Ridge Racer 6 var ellers udset de helt store overskrifter i spilmagasinerne. Med en grafik, der ville få dine øjne til at bløde, en overdrevet men alligevel sensitiv styring, brede boulevarder, snoede stier og truende dybder, skulle sekseren være Namcos ultimative racerdrøm til næstegenerationskonsollerne. Hvad der møder mig, er dog i stedet et stressprojekt, der mest af alt lægger sig op ad genbrug og dårlige beslutninger.

For det første, og det kan du slet ikke undgå at se, så er de første mange baner, biler og løb, løftet direkte ud af sidste års PSP-udgave, så hvis din UMD-skive allerede har været rødglødende, så er der ikke meget at hente her. At det visuelt heller ikke imponerer det mindste er også en kæmpe skuffelse. Ridge Racer 6 er måske ikke kandidaten der vælges, når de mest præcise bilmodeller skal hives frem og blæres med, men serien har altid være fyldt til randen med dræbende kurver, svajende palmer og orangerøde solnedgange - det er den også i Xbox 360-udgaven, men heller ikke mere. Holder du din PSP-skærm op ved siden at dit HD-fladskærmsfjernsyn, så er der reelt meget lidt forskel.

Det der dog giver Ridge Racer 6 dødsstødet er manglen på fart. Hvor PSP-udgaven imponerende med et lynhurtigt og ekstremt arkadepræget løb, hvor du med splitsekunders mellemrum powerdriftede gennem det ene snævre sving efter det andet, så snegler du dig af sted i RR6. Det føles mere som en søndagstur på en plæneklipper end et hæsblæsende ræs med adskillige hundred hestekræfter under hjelmen.

Som du kravler gennem spillets World Xplorer-del, får bilerne gradvist mere fart, men jeg skal ærligt indrømme, at de aldrig rigtig når den tophastighed, Ridge Racer bør spilles ved. Bedre bliver det heller ikke, når spillets nye lokaliteter kommer til syne mellem de gamle favoritter. Der er ingen balance i banerne og de ellers så påkrævede færdigheder i at styre sin tonstunge racer, fordi et par intet anende konkurrenter i stedet bliver en opvisning udi i kedsomhed. Der er alt for meget asfalt, alt for meget plads og nærmest ingen udfordring.

Nej, til trods for en omfattende Xbox Live-del og Namcos forsøg på at blande sidste års PSP-udgave med et par venstrehåndskreationer, så er Ridge Racer 6 ikke nogen racing-åbenbaring. Det er visuelt fattigt, fartmæssigt skuffende og uden de klassiske ingredienser, der skal til for at hive mig ind foran skærmen i timevis.