Lige siden PlayStation VR blev afsløret for omverdenen som Project Morpheus, har et af de primære spil der er blevet benyttet til at fremvise teknologiens evner været RIGS Mechanized Combat League fra Guerilla Cambridge. Spillet har været til stede på tonsvis af messer siden afsløringen, og er til dato et af de mest profilerede spil blandt udgivelsestitlerne til Sonys VR-headset. Er dette så med rette?
RIGS Mechanized Combat League er en fiktionel sport der foregår i den nærmeste fremtid, hvor du i gigantiske mech-dragter dyster om at blive mester i denne nye ekstreme sportsgren. Du er mech-pilot i dette virkelighedsnære univers, og det er dit job at lede dit hold til sejr i en række arenaer ved at skyde, skubbe og selvfølgelig score mål. Helt originalt er det ikke synderligt, og nu hvor PlayStation VR, og VR generelt for den sags skyld, er så meget bedre til at skabe interessante verdenener, er det en skam at denne er så kedelig. Farveløs er den ikke ligefrem, og Guerilla har sørget for at udseendet passer til hele eSports-fokusset, men indlevelsen forstærkes ikke lige just af det visuelle design.
Til trods for at spillet er profileret til PlayStation VR, er det faktisk et af de mest "almindelige" spil der fås til headsettet ved udgivelsen. Dette skyldes hovedsageligt at spillet styres siddende med en DualShock 4-controller, hvor selve headsettet agerer højre analogpind. Du orienterer dig altså ved at kigge rundt i cockpittet imens du løber og hoppe rundt i din mech. Desuden sigter din mech også der hvor du kigger hen, hvilket giver dig ekstra mobilitet og præcision.
Der er en række klassiske modes som er at finde i stort set alle online-skydespil i disse dage, men hovedsageligt drejer det sig om Power Slam, hvor du, ved at knuse det modsatte hold, optjener Overdrive-point. Når du dit Overdrive-stadie skal du bevæge dig ind i midten af banen, og hoppe igennem et slags basketball-net og score for dit hold. Denne mode spilles 3v3, men det er også muligt at spille 1v1 hvor af resten af holdet kontrolleres af computeren.
Der er desuden også en singleplayer-kampagne, hvor du, sammen med et AI-kontrolleret hold, stiger i graderne indenfor Mechanized Combat League, og det er her at du optjener flest credits som kan bruges på nye mechs, nye kostumer og hjelme til din karakter.
Så, nu er vi igennem alt det kedelige, så lad os lige få på plads om RIGS Mechanized Combat League i virkeligheden virker efter hensigten. For det første fungerer selve styringen med PlayStation VR ganske fint, og man føler sandelig, imens man spæner i én retning og skyde løs til højre og venstre, at det at have komplet kontrol og vinklen på dit udsyn oprigtig talt forbedrer kvaliteten ved oplevelsen. På dén måde indfrier RIGS Mechanized Combat League i det mindste løftet om at skydespil i førsteperson kan gå hen og ændre sig markant når VR får et større indpas i spilbranchen. Du føler et større overblik, og kan ramme langt mere præcist ved at sigte med dit headset.
Dog er der en kæmpe pris at betale for den ekstra præcision, og det er god gammeldags kvalme. VR er en ny underholdningsdimension, og er desuden ganske hård ved sanserne hvis man ikke er tykhudet. Derfor har en række af udgivelsestitlerne den ulempe at kvalmen hurtigt kan melde sig, men vi har endnu ikke oplevet en titel så slem som RIGS Mechanized Combat League. Hovedsageligt sker der i kraft af at du tit kigger en anden retning end den du bevæger dig, og dette hjælpes ikke videre af at din mech tit bevæger sig vertikalt op ad ramper og andre forhindringer i banen lige så tit som man bevæger sig horisontalt rundt. Desuden skråner hele robotten (og dermed også dit synsfelt) når man sprinter. Dog er det selve hastigheden på spillet der er den primære grund til at noget der ligner køresyge melder sig lige så hurtigt og brutalt som den gør. RIGS Mechanized Combat League handler jo i grunden om eSport, om hurtig og intens VR-action, men denne hastighed har en stor effekt på din balance.
<newpage>
Dog skal det siges, at selvom flere på Gamereactor-redaktionen måtte stoppe efter bare 5-6 minutters spil, simpelthen fordi kvalmen meldte sin ankomst på en utilgivelig facon, så er det slet, slet ikke sikkert at det er tilfældet for dig. VR er subjektivt, det har vi sagt ved en række anledninger, og det kan meget vel være at du er fuldstændig upåvirket nu du spiller. Det er dog værd at teste, enten ved hjælp af demoen eller i en butik, før du investerer, for RIGS Mechanized Combat League bliver trods alt solgt til fuld pris.
Slam Dunk er ganske underholdende hvis man har en mave af stål, og som sagt sørger den ekstra præcision for, at det føles tilpas anderledes sammenlignet med lignende online-skydespil. Spiller du Career Mode får du ikke helt samme sus ud af at score eller bare at knuse en fjendtlige mech fra det modsatte hold, men det hjælper dig til gengæld med at låse op for de i alt 24 forskellige robotter, der ligesom i Rainbow Six: Siege repræsenterer de forskellige karakterklasser. De har hver især et specielt fokus, særlige våben og et distinkt udseende, der gerne skulle holde spiloplevelsen frisk i en længere periode. Dog er det primære problem her, at variationen simpelthen bare ikke holder. En klasse som Tempest har godt nok muligheden for at svæve rundt i arenaen, men hurtigt benytter man samme taktik med at bevæge sig strategisk rundt i banen og forsøge at fange fjendtlige mechs bag fra.
Det kan sagtens være at dette ændrer sig drastisk når spillet først lander i butikkerne, og dygtige spillere kan gå i dybden med de diverse klasser, men indtil videre lader det ikke til at hver klasse føles distinkt og anderledes, ligesom de gør i Rainbow Six: Siege. Vi fandt os mest bekvemt ved at bruge Hunter, som hovedsageligt er lettere at manøvrere ved høje hastigheder, og som kan tage en del mere skade.
Variationen findes dog heldigvis i spillets våben, som der ikke er mange af, men repræsenterer vidt forskellige taktiske tilgange. Impulse har gør eksempelvis både skade, men skubber også modstanderen væk, som er ganske brugbart når man spiller defensivt. Lige så er det lettere at spille på afstand hvis man vælger et Laser-våben, som tager tid at positionere, men som gør mere skade ved længere afstande. Samtidig er der evner såsom at din mech eksploderer og gør skade på andre modstandere, eller at få livspoint tilbage hvis du smadrer en modstander.
Det er klart at se at Guerille Cambridge ikke har designet et spil der er baseret på fremtidig eSport, men også tænker at RIGS Mechanized Combat League selv kunne gå hen og blive en meget konkurrenceorienteret titel. Derfor er der masser af strategisk dybde at finde her, og ja, meget af tiden føles spillet som om at det er pengene værd. Dog føles Career som en påklistret undskyldning for at sige at der er en singleplayer-del inkluderet, de forskellige robotter er simpelthen ikke varierede nok, kvalmen er et reelt problem for de spillere der testede spillet her på Gamereactor. Dog gør banedesignet, våbnene og evnerne at RIGS Mechanized Combat League føles ganske forfriskende, og er desuden et af de få spil, hvor VR føles som et del af designets rygrad. Det kunne simpelthen ikke lade sig gøre uden. Spillet sælges til fuld pris, og det er måske ikke det første du bør investere i, men interessant det er det sandelig, og det er altafgørende hvordan Sony og Guerilla Cambridge understøtter spillet efter udgivelsen. For nu er RIGS Mechanized Combat League ganske fint, men en "killer app", det er det ikke.