Dansk
Gamereactor
previews
Robin Hood: Defender of the Crown

Robin Hood: Defender of the Crown

Hvis man er gammel nok til huske de glade dage med Commodore Amiga så begynder det sikkert også at dæmre når man hører ordet Cinemaware.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Hvis man er gammel nok til huske de glade dage med Commodore Amiga så begynder det sikkert også at dæmre når man hører ordet Cinemaware. Inden firmaet lukkede dørene var Cinemaware lig med flotte og stemningsfulde spil, hvoraf mange var meget visionære i deres opbygning. Mine ubestridte favoritter fra dengang var Wings og It Came from the Desert. De står begge som noget af det bedste Cinemaware sendte på gaden. Lidt skuffet er jeg derfor også at det nu genopståede Cinemaware har valgt at genoplive en anden af deres klassikere Defender of the Crown - et spil jeg prøvede og glemte i løbet af en time på en kold regnvejrsdag tilbage i mine unge år. Nu er jeg dog villig til at lade sket være sket og kaste et frisk pust på den nye udgave af spillet, der snart lander i de danske butikker.

HQ

Tilbage i sin tid var Defender of the Crown et strategi-spil, om end et simpelt et af slagsen, hvor opgaven var at kæmpe om herredømmet over England. Dette skulle gøres ved at deltage i store slag, vinde ridderturneringer og udkæmpe drabelige dueller. I sin genopståede form ligner Defender of The Crown stort set sig selv. Det er stadig et strategi-spil, om end et mere simpelt et af slagsen og der er stadigvæk ridderturneringer og store slag at vinde og dueller at udkæmpe. Noget er dog forandret. Hovedpersonen er denne gang ingen ringere end Robin Hood, helten fra Sherwood-skoven. Robin Hood var også at finde i det originale spil men her holdte han sig på sidelinjen. Ved derimod at give Robin Hood hovedrollen, har Cinemaware samtidig kunne introducere spilleren til et velkendt persongalleri, hvor man ikke er i tvivl om hvem der heltene og hvem der er skurkene, samt en mere velkendt historie.

Det giver samtidig spille mere plotmæssig tyngde, fordi vi alle kender historien omkring Robin Hood. Den gode konge Richard Løvehjerte er draget på korstog men bliver taget til fange. Kongens forsmåede lillebror Prins John ser derfor sit snit til at tilrane sig tronen og skifte alle problematiske adelsmænd ud med loyale folk. Der er altså masser af ballade i hjemlandet og Robin får derfor rigelig at se til. Han er dog heldigvis ikke alene. Lille John fungere som Robins rekrutteringsofficer og kan hverve tropper fra villige bønder i området. Senere støder Ivanhoe til og takket være ham får man mulighed for at hverve bedre udrustede og bedre trænede soldater. Den muntre Broder Tuck kan ikke rekruttere folk men kan derimod berette om troppernes moral og hvordan den eventuelt kan forbedres. En anden god hjælp kommer fra Marion der, i kraft af hendes position ved hoffet kan afsløre lidt om Prins Johns troppe-bevægelser. England er delt ind i forskellige territorier, hvor Robin, Prins John og en håndfuld magtsyge herremænd, kæmper om at eje så meget land som muligt. Jo mere land man ejer jo, mere guld lander der på kistebunden.

Konflikter er derfor uundgåelige og når man tørner sammen med modstanderes hær, skal man til at tænke strategisk. Selve kampene foregår på et oversigts kort, hvor de forskellige kampenheder er repræsenteret ved en figur. Under hver figur står et tal, der angiver hvor mange af de pågældende enheder man råder over. Man har ikke mulighed for at give specifikke ordrer, hvilket forsimpler strategi-elementet en hel del. Det fungerer men noget Warcraft III er det bestemt ikke.

Strategi-delen fylder en hel del i Robin Hood: Defender of the Crown men ikke mere end der også er blevet plads til mini-spil, som førnævnte dueller og turneringer. På samme måde som strategi-delen er disse mini-spil meget simple og lette at sætte sig ind i. Med simplicitet hører desværre også ensformighed. Duellerne er især ganske underholdne de første par gange man prøver. Robin kan et par fikse fægte-tricks med sit sværd men generelt for duellerne og de øvrige mini-spil, er at de mangler dybde. Det ville ikke gøre noget hvis de havde været mere avancerede.

Dette er en annonce:

Jeg kan ikke helt gøre op med mig selv om jeg synes Robin Hood: Defender of the Crown hører hjemme på PC eller ej. Som Cinemaware-fan kan jeg kun bifalde at firmaet er genopstået og er i gang med genoplive en af deres klassikere (at jeg så synes det er den forkerte klassiker, er en helt anden sag) men de skulle nok have kigget lidt mere indgående på markedet først. Defender of the Crown var en visionær titel i sin tid men der er sket rigtig meget med strategi-genren siden dengang. Robin Hood: Defender of the Crown virker lidt for simpelt til at kunne gøre god figur på PC, hvor konkurrencen i forvejen er ubarmhjertig. Spillet ville måske klare sig bedre på konsol, hvor der efter min mening er langt mellem de gode strategi-spil. Hvordan det hele skal ende, får vi se når spillet udkommer til november.

Relaterede tekster

Robin Hood: Defender of the CrownScore

Robin Hood: Defender of the Crown

ANMELDELSE. Skrevet af Alan Vittarp Rasmussen

Robin Hood: Defender of the Crown (DotC) er en dristigt blandet af forskellige genrer. Her er turbaseret strategi, kampsekvenser og minispil kastet op i blenderen i et væk.

Defender of the Crown patch klar

Defender of the Crown patch klar

NYHED. Skrevet af Rasmus Berg

Hvis du har fået fingrene i Cinemawares remake af klassikeren Robin Hood: Defender of the Crown og har lidt bøvl med at få det til at køre, så har Capcom et lille patch klar til dig, der retter en del af problemerne. Mere indenfor.

Defender of the Crown demo klar

Defender of the Crown demo klar

NYHED. Skrevet af Rasmus Berg

Vi har allerede haft et kig på Robin Hood: Defender of the Crown på både Xbox og PC og nu kan du så fylde din harddisk med demoen af PC udgaven. Vi har linket indenfor.

Robin Hood: Defender of the Crown – screens

Robin Hood: Defender of the Crown – screens

NYHED. Skrevet af Rasmus Berg

Det er ikke mere end et par dage siden at vi kunne fortælle, at Capcom bliver firmaet der skal udgive Robin Hood: Defender of the Crown i Europa og allerede i dag har firmaet sendt os de første screens fra Xbox og PS2 versionerne. Se dem indenfor.

Capcom får Defender of the Crown

Capcom får Defender of the Crown

NYHED. Skrevet af Rasmus Berg

Det japanske firma Capcom, som nok bedst er kendt for Resident Evil serien eller måske Street Fighter, har netop meddelt, at de har sikret sig rettighederne til at distribuere Robin Hood: Defender of the Crown i Europa. Mere indenfor.



Indlæser mere indhold