Robin Hood: The Legend of Sherwood

Robin Hood: The Legend of Sherwood er på gaden fra d. 12 november

De fleste kender sikkert historien om adelsmanden Robin af Locksley, der vender hjem fra korstogene til 1200-tallets England kun for at finde sin gamle far død og al Locksley-ejendom beslaglagt af den onde Sherif af Nottingham. Sheriffen er i ledtog med den lige så onde Prins John, der higer efter den engelske trone mens den gode Kong Richard Løvehjerte fortsat er på korstog. Det vil Robin ikke finde sig i, så han starter en modstandsbevægelse mod Prins John og Sheriffen, bliver erklæret fredløs og flygter ind i den mørke Sherwood-skov, hvorfra han planlægger sine angreb sammen med Lille John, Broder Tuck, Will Scarlet og resten af de muntre svende

Velkendt strategi
Robin Hood: The Legend of Sherwood er udviklet af tyske Spellbound og hvis man kendte firmaets debutspil, Desperados: Wanted Dead or Alive, er man hurtig i gang for Spellbound følger nemlig samme opskrift som sidste gang. Spillet er, ligesom sin forgænger, et strategi-spil hvor man som spiller har kontrollen over en håndfuld mænd med hver deres særlige evner. Succes kommer af at kende disse evner og vide hvor de kan gøre nytte. Direkte konfrontation med fjenden er sjældent en smart ide, da man for det meste er i håbløs undertal, så det klogeste er tit at snige sig uset omkring og ikke tiltrække sig for meget uønsket opmærksomhed. Gør man det af med en vagt er det derfor vigtigt at få gemt liget væk af vejen så hurtigt som muligt, så andre ikke ser det og alarmere hele nabolaget. Man kan også slå vagterne ned, hvilket er lidt mere barmhjertigt men så skal man huske at baste og binde dem, så de heller ikke slår alarm når de vågner efter deres ufrivillige lur. Slutteligt kan man også bruge list til at komme forbi vagterne. I Robin Hood: Legend of Sherwoods tilfælde kan en lille pung med penge gøre lavt rangerende vagter så vilde at de kan komme op at slås om byttet og ligefrem slå hinanden ud. Så kan man i mellemtiden benytte forvirringen til at liste væk i ro og mag.

Hjemløs og fredløs
Spillet tager sin begyndelse netop som stakkels Robin har fundet ud af at hans elskede hjem ikke er hans mere. Robin søger hjælp hos en gammel adelsmand og ven af Locksley-familien men også her vrimler det med Sheriffens tropper. Her kan man så benytte lejligheden til at blive bekendt med spillets styring, funktioner og facetter inden turen går videre til en nærliggende by, hvor spillets første egentlige mission tager sin begyndelse. Vi skal ikke afsløre de nærmere omstændigheder her men det korte af det lange er, at Robin møder Stutley, der tager Robin med ind i Sherwood-skoven hvor de, sammen med en lille gruppe mænd, opretter en lejr. Hermed er vi nået frem til en af de mest interessante og nyskabende features i Robin Hood: Legend of Sherwood.

Mit nye hjem
Lejren kommer nemlig til at spille en meget central rolle i spillet for det er herfra man planlægger sine angreb mod Sheriffen. Der ruller jævnligt bevogtede pengetransporter gennem skoven, hvilket ikke er noget man lader gå upåagtet hen når man er Robin Hood. Hver gang man angriber en pengetransport foregår det på bestemte steder i skoven som Stutley har spækket med fælder. Disse fælder kan aktiveres ved at ramme en målskive med en pil og dermed tynde gevaldigt ud i konvojens eskorte. Lejren er også ens hjem og det er også her man kan sætte sine mænd til træne og forbedrer deres evner i nærkamp eller bueskydning, smede nye våben, lave nye pile, dyrke lægeplanter, komme sig efter skader og så videre hvor frugten af deres arbejde, så kan så ses når man vender hjem fra spillets missioner.

Missioner med kød på
Turene ud i skoven for plyndre pengetransporter driver ikke plottet videre men man må ikke undervurdere deres betydning. Succes i spillet kommer af at være populær. Jo flere penge man stjæler, jo bedre bliver ens omdømme hos lokalbefolkningen, hvilket betyder at flere får lyst til at blive en af de muntre svende. Omvendt, hvis man dræber løs til højre og venstre daler populariteten så færre ønsker at slutte sig til, hvilket igen gør det svært at erstatte de folk man af og til mister på missionerne. Samme princip gør sig gældende i spillets hovedmissioner, der samtidig er dem der er mest udfordring i. Robin får rig mulighed for at snige sig ind og ud af stærkt bevogtede byer og slotte for at stjæle særlige ting, lave sabotage og befri fanger, blandt andet sin kampivrige nevø, Will Scarlet. Der skal selvfølgelig også skal være tid til at besøge den fagre Jomfru Marion, Robins store kærlighed som han senere skal redde fra at blive giftet bort til den knap så charmerende Guy af Gisborne.

Spillet lægger heller ikke på den lade side når det gælder grafikken, der både er flot og farvestrålende, måske lidt for farvestrålende. Det er tydeligt at se at Spellbound har fået deres inspiration fra de klassiske Robin Hood-film og den kan være lidt svær at sluge. Det kan dog ikke anfægtes at detaljerne i grafikken er mange. Omgivelserne er udført med sikker hånd oser og af stemning. Lydsiden er også i orden med udmærket musik, der har sine øjeblikke ind imellem og en dialog indtalt af skuespillere, der er til at tro på.

Helt sin egen
Da jeg første gang spillede Desperados blev det hurtigt en af mine favoritter til trods for at det ikke helt kunne distancere sig nok fra Commandos-serien til at blive kaldt sin egen. Jeg frygtede lidt at Robin Hood: The Legend of Sherwood ville lide samme skæbne men sådan blev det ikke. Spelbound har så sandelig tudet stikke snude endnu længere frem denne gang og det fortjener de ros for. Ved første kig ser det måske ud til at det er Commandos eller Desperados om igen men ingredienserne er skiftet ud og nye er kommet til så oplevelsen bliver en helt anden, sin helt egen.