Af en eller grund finder jeg ikke spillet underholdende til trods for at det fanger selve essensens af Robot Wars meget godt og har mange facetter og indstillings muligheder.
Hvis man kan tage TV2 Zulu, så har man sikkert også set et program hvor kroppe flænses af savklinger og motorsave og hvor publikum jubler når kombattanterne smides i huller, brændes, spiddes eller kastes uden for banen. Det er BBC’s populære Robot Wars, hvor folk fra hele England mødes med deres hjemmelavede fjernstyrede robotter, for at dyste mod hinanden i en kamp på teknik, styrke, udholdende og mekanik. Desværre er det en dyr hobby men med en PS2, en controller, et fjernsyn og det nye Robot Wars: Arenas of Destruction kan man opleve lidt af galskaben i egen stue.
Konkurrence
Robot Wars et konkurrence spil og spillets opbygning er velkendt. Man kan vælge at spille på forskellige måder fra enkeltstående og uforpligtende kampe under Freeplay Mode, hvor man selv bestemmer hvordan, hvorhenne og mod hvem man vil kæmpe, til Training Mode, hvis man lige vil have pudset formen af og Vengeance Battle, hvor man kan konkurrere mod en kammerat. Spillets hovedattraktion er dog Professional Mode. Her starter man helt nede på bundlinjen i en professionel turnering og skal siden kæmpe sig til tops.
De "virkelige" robotter fra TV er selvfølgelig med men uanset hvilken form for kamp man vælger, er de ens modstandere. Man har ikke mulighed for selv at vælge dem, hvilket er lidt af en skuffelse. I stedet skal man selv bygge den robot man vil deltage med og man har frie hænder til selv at udstyre sin ’bot med de hjul, motorer, våben og armering man ønsker. Man kan også købe en færdigbygget robot men de koster og budgettet er stramt. Man starter ud med sølle 2000 på bankbogen og en lille kileformet robot med en hakke som våben. Med denne skal man så deltage i turneringer og kæmpe sig op på en 1. plads for det er her pengene gemmer sig. I Robot Wars kan man ikke stille sig tilfreds med en 2. eller 3. plads. Pengene fra ens sejr kan efterfølgende bruges til udvide ens robot eller bruges til at deltage i de større turneringer, der kræver et indgangsgebyr.
Yderligere karakterer
- Grafik
- 6 / 10
- Lyd
- 7 / 10
- Spilbarhed
- 7 / 10
- Langtidsholdbarhed
- 6 / 10