Rock Band 4

Jeg sidder i den belyste ende af udmærket undergrundsbar, og bevæger min fod i takt med den høje musik, der vælter ud af højttalerne i det mørke rum. Mit blik skanner det menneskefyldte kælderrum, hvor folk nikker med i takt til lydene, der kommer fra det falske band på scenen.

Der rammes en forkert akkord her, en stilhed der, et ærligt forsøg på at synge i det samme toneleje som hovedvokalisten på det nummer, det hele er lagt henover. Bandet består af skribenter, som er kommet for at dække dagens event, og som alle er i færd med at genlære, hvordan man rocker, mens de stirrer intenst på akkorderne, der flyver forbi på skærmen ved siden af scenen.

Jeg skærer ansigt til min ven, da en akavet guitar-solo kæmper sig ud af højttaleren, mens jeg forestiller mig tilråbene, når det er min tur til at indtage scenen, og jeg rammer hver enkelte akkord som de skal. Man kan ikke lytte til rytmen af Weezers Buddy Holly eller de galoperende toner af No Doubts Just a Girl uden at forestille sig selv spille med. Musikken er for iørefaldende til at ignorere.

Det er selvfølgelig en løgn, det billede jeg havde i hovedet. Min ven og jeg taler sammen henover en sodavand i baren, i et forsøg på at rehydrere, mens barens air-conditioning kæmper for at nedkøle det travle lokale. Vi indrømmer begge, at vores guitar-evner er rustne, og at det er for længe siden sidst, at vi har spillet det rytmebaserede spil, og at muskelhukommelsen højst kan holde os kørende på den normale sværhedsgrad. Vi ved vores optræden bliver dårlig; mørket i lokalet skjuler folks stirrende ansigter, og det hjælper lidt.

Vi taler lidt om genrens tidligere store succes - om mine dårlige minder om at få smidt en øldåse fyldt med pis lige i hovedet under en optræden af Iron Maidens The Trooper på scenen ved Download-festivalen, lige efter det rigtige band havde afsluttet deres optræden på den større scene i den anden ende af lejren - og dens pludselige død. Guitar Hero gik tabt i den unødvendige kompleksitet af sine nye instrumenter, Rock Band hvilede lidt for meget på laurbærrene med deres konstante DLC-udgivelser. Der var ingen drive, ingen spænding længere. Pånær nogle få hardcore fans, splittede virtuelle bands op verden over.

Men meget lig karaoke, er vi kun et enkelt vel-timet forslag fra, at det hele bliver en god ide igen.

For project director Dan Sussman - som siges at være manden bag den oprindelige dille ved at skabe det første Guitar Hero-spil - kom timingen for Rock Bands tilbagevenden, mens Harmonix legede med et andet koncept, en af de mange som studiet arbejdede på efter Rock Band i et forsøg på at genfinde deres kreativitet.

Selv i det roligere rum ovenpå hvor interviewet finder sted, væk fra den øredøvende larm af guitarer og trommerytmer, banker bassen stadig mod gulvbrædderne. Det var åbenbart ikke så længe siden, at denne lyd var med til at få udviklerne til at ramme en mur rent kreativt.

"[Lige fra Guitar Hero til Rock Band] lavede vi beat match-spil i syv år i træk," siger han om serien. "Det var en hård rille. Lidt tid på afstand, hvor vi kunne fokusere på nogle meget kreative projekter , hjalp meget."

Det har tydeligvis givet pote at flekse den kreative muskel. Der var noget, der på et tidspunkt hen over det seneste år faldt på plads ("Vi er i vores kreative es lige nu" siger Dan). Det nye koncept var en "rock and roll-ting", men det var ikke Rock Band. Men på uundgåelig vis dukkede Rock Band op i samtlige diskussioner om, hvor projektet skulle ledes hen. Der var mange ting i det nyere koncept, som matchede hvad holdet havde forsøgt at gøre med den tidligere og nu nedlagte serie. Begejstringen fra den ene bredte sig til den anden, men der var en stor bekymring. Faktisk to.

"Vi tænkte: 'Er vi trætte af spillet eller ej?'" En hurtig gennemgang af de tre tidligere Rock Band-spil, og konklusionen var klar: Nej, det var de ikke. Den anden bekymring var, om folk er ligeglade, får de først svaret på senere. For nu har bandet fundet sammen igen.

Vores lille svedige venue virker passende for Rock Bands genopstandelse, og reflekterer spillets kampagne-agtige Career-mode, hvor man starter på lusede barer, før man arbejder sig op mod hustage og stadionkoncerter. Vær ejeren af et band, spil med venner eller få session-musikere til at spille med ved forskellige gigs. Det handler denne gang meget mere om tour-historien, understreger Sussman. "Vi prøver på at gøre det så nemt som muligt for folk at planlægge en ugentlig Rock Band-aften og at komme ind i en længerevarende form for spil-session."

I dag handler det dog om korte og hurtige sets, en sang per band med nye spillere efter sangen er slut.

Ud over trommesættet får instrumenterne ikke lov til at hvile på scenen på noget tidspunkt, da der er en jævn strøm af deltagere, der overdrager guitarer og mikrofoner til hinanden, så de kan spille enkelte sange. Desværre, på grund af en fejl fra fragtfirmaet, ankom de nye instrumenter, alle trådløse, ikke til arrangementet i tide til, at vi kunne prøve dem. Vi fik dog at vide at de gamle instrumenter vil virke med det nye spil, med simpel plug-and-play på PS4, og ved anskaffelsen af en dongle på Xbox One. DLC fra forgængerne kan også overføres til de nye konsoller, så længe de er fra samme producent, og jeg græmmes over min beslutning om at afskaffe samtlige instrumenter i min samling, få uger før Rock Band 4-annonceringen fandt sted.

Denne seneste version bliver solgt som en platform til "denne konsolgeneration", hvilket kan forstås som, at når først spillet er købt, skal der kun investeres i sange og instrumenter i fremtiden. Jeg spurgte Sussman om, hvorfor de ikke bare gik tilbage til den simple titel "Rock Band", i stedet for at påklistre et nummer.

"Jeg ville have folk til at forstå, at det her er skridtet videre fra Rock Band 3. Ikke et lille skridt; et stort et. Det er en fuld efterfølger til Rock Band 3 på mange måder. Både i forhold til hvad vi laver og ikke laver. Det er et andet spil. Jeg ville undgå enhver forvirring omkring dette spørgsmål. Og Rock Band 4 antyder et rigtigt skridt fremad." Han holer en kort pause, og griner så. "Selvom Rock Band 4 også antyder Rock band 5 og 6. Men det er hvad vi prøver at holde os fra, og vi vil sikre os, at folk forstår at vores ambition er, at Rock Band 4 er spillet for denne generation. At det vil udvikle sig med tiden. Hvad du får se i 2018, vil være meget anderledes, i forhold til hvad du ser i år."

Et blik på den publikumsvendte skærm under optrædenerne viser, at der stadig er tale om Rock Band, som vi kender det. Animeret band og publikum alle skabt i seriens velkendte stil, dog skarpere og mere polerede. Individuelle instrument-"runways" kører ned ad skærmen, vokalerne kører fra venstre mod højre i toppen. Vi får at vide at sangdelen er langt mere fleksibel denne gang. Så længe du holder det korrekte toneleje, er du fri til at lege med sangteksten.

Vi er stadig ikke helt sikre på, hvad vi synes om snakken før sangen starter, hvor vokalisten skal få gang i det digitale publikum før en eneste akkord bliver spillet, men voting-systemet er forbedret en del. Det forhindrer spillerne i at forlade sangen og gå ind i menuerne så meget som muligt. Valget af næste sang såvel som andre parametre dukker op på skærmen, og med et enkelt tryk på en instrumentknap kan man stemme på sit valg.

Under hans præsentation kom Sussman med en kommentar, om at stemmesystemet kan ændre trommernes sværhedsgrad til ekspertniveau, hvis der er nok stemmer for det til næste sang. Jeg spurgte ind til hvorvidt denne valgmulighed kunne bruges til at straffe spillere, hvis de klarer sig dårligt. Altså hvis trommeslageren ikke spiller ordentligt, og det går ud over hele bandet, kan bandet så røvrende trommeslageren i næste runde?

"Det er faktisk her, at stemmesystemet kommer i spil," svarer Dan. "For hvis bandet ønsker at gøre dette, og de vælger en meget svær trommesang, så må trommeslageren enten sænke sin sværhedsgrad eller kæmpe sig igennem den. Det er den slags ting, der faktisk gør spillet sjovt. Et hold i et hold på en måde."

Den større og bredere multiplayer-struktur, med sine scoreboards og konkurrenceprægede natur, har vi stadig ikke hørt så meget om. Det og så det dybere gameplay og spil-modes, der selvfølgelig vil blive detaljeret mellem nu og spillets udgivelse senere i år, og det vil til den tid vise sig, om der bare er tale om en genforsamling for at tjene nogle hurtige penge, eller om det er en sand ny start for genren. Som det ser ud nu, virker det hele meget bekendt.

I øjeblikket, med lyden af Tenacious D's Tribute og I Believe in a Thing Called Love fra The Darkness i ørerne, tager jeg mig selv i stærkt at overveje om min plastikguitar skal findes frem igen, hvis ikke bare for en enkelt aften. Jeg er tør i halsen fra at synge med på sangene hele eftermiddagen, så jeg snupper en sodavand til, og forbereder mig på, at det bliver min tur.