Rock Band 4

Det er efterhånden en del år siden jeg sidst har siddet med en plastikguitar i hænderne, og har jammet løs til diverse rocksange. Dengang var Guitar Hero mit foretrukne musikspil, og da Guitar Hero World Tour udkom med et trommesæt og en mikrofon, kom der for mit vedkommende virkelig fart på underholdningen. Det var fantastisk at spille sammen med vennerne over en øl, og jeg fik hurtigt en fast lille gruppe kammerater, som mødtes fast for at rocke ud sammen. Sideløbende med Guitar Hero-serien fandtes Rock Band, og jeg har altid været nysgerrig på, hvorvidt Harmonix' musikserie kunne hamle op med de gode oplevelser, jeg har haft med konkurrentens produkter. Nu har jeg haft en lille uge med det nye Rock Band 4, og jeg kan trygt sige, at det på det tekniske plan sagtens kan, men at det desværre ikke er helt en dans på roser. Hvorfor kan du læse her.

Nu har jeg nævnt, at Rock Band 4 rent teknisk lever op til forventningerne, når det sammenlignes med konkurrenten, og her vil jeg så stoppe sammenligningen, da det ikke er formålet ved denne anmeldelse at sætte de to serier op imod hinanden, men rettere at komme med mine indtryk af Rock Band-seriens tilbagekomst. Det er selvfølgelig svært som anmelder at ryste tidligere oplevelser indenfor genren af sig, men idet begge spil leverer den samme fortrinlige underholdning, vil jeg ikke træde mere rundt idet.

Og fortrinlig underholdning er i bund og grund hvad man finder i Rock Band 4. Det er sjovt at spille på alle instrumenterne, hvadend det er guitar, bass eller trommer, og man kan også udfolde sig som sanger, hvis man vil afprøve sit talent indenfor det felt. Spillet er dog sjovest med andre, og her er det, at spillet halter lidt, idet der i denne ombæring ingen online multiplayer-del er at finde. Det kan undre meget, især taget i betragtning hvor stor en del af den nye generation af konsollers hardware er bygget op omkring sociale funktionaliteter på nettet. Det skyldes muligvis udviklerens beslutning om at tage serien tilbage til sine rødder, hvor man måtte samle vennerne i sin stue, i stedet for at sidde på hver sin side af kloden, men det undrer alligevel, at funktionen mangler, da jeg er sikker på, at mange tidligere har nydt at spille spillet på denne måde.

En anden ting der ærgrer mig meget, men som jeg alligevel sagtens kan forstå, er at man ikke kan streame sine optrædener gennem sin konsol, eller rettere kun på begrænset vis. Det er nemlig sådan, at selve musikken ikke transmitteres i streamen på grund af manglende licensaftaler, så hvis man vil vise sine evner til omverdenen, bliver det en noget stille affære. Begrænsningen gælder også Remote- og Shareplay, der ganske enkelt bare ikke virker. Her kan man så også sige, at det nok alligevel ikke ville fungere for godt med den uundgåelige forsinkelse, men at man ikke bare kan lade en ven se med mens man spiller kan irritere lidt. Til sidst er muligheden for at gemme et videoklip af sin optræden heller ikke muligt, hvilket er virkeligt synd, da jeg personligt havde set frem til at kunne vise vennerne, hvordan jeg klarede en meget svær sang, eller bare klarede mig igennem et nummer uden fejl. Der gøres altså ikke brug af en eneste social feature på de nye konsoller, hvilket er virkelig ærgerligt, især når man tænker på det store potentiale det havde.

Som noget positivt vil jeg fremhæve spillets career-mode. Her har man muligheden for at skabe sin egen musiker og band, som man tager med på tourné rundt omkring i verden. Undervejs stilles man overfor forskellige valg, der har direkte indflydelse på det udstyr, man får adgang til efterfølgende. Disse valg kan strække sig fra hvorvidt man vil bo på dyrt hotel eller sove på en fans sofa, til om man vælger at rejse med et modeikon, der kan hjælpe med at opdatere ens garderobe. Hvert valg giver enten flere fans og udstyr eller flere penge og tøjmuligheder. Valgene har også indflydelse på hvorvidt man selv kan vælge sangene til sine shows, eller om man er bundet til faste set-lister, og det hele fungerer rigtigt godt, og er en fin måde at spille på, hvis man ikke lige kan samle vennerne. Skulle en ven alligevel komme forbi uanmeldt, kan han eller hun hurtigt og nemt springe med ind i sangen, og ringer telefonen kan man lige så nemt springe ud igen. Det er ganske gennemtænkt, og tager fin højde for, hvordan mange mennesker nok spiller derude i stuerne.

For at kunne anmelde spillet fik jeg udleveret en band-in-a-box version, der indeholdte en guitar, et trommesæt og en mikrofon. Jeg savnede dog den ekstra guitar, så jeg kunne fuldende mit band med en bassist, men dette problem var hurtigt løst, efter en tur i mit skab. Det er nemlig sådan, at det er muligt at bruge instrumenterne fra både tidligere spil i Rock Band-serien, men også Guitar Hero-serien, hvilket udviklerne skal have stor ros for. Jeg ved godt det ikke er noget nyt for Rock Band med denne mulighed, men jeg ville alligevel nævne den, hvis der skulle sidde andre derude som mig selv, der i forvejen er ved at drukne i gamle plastikinstrumenter, og som overvejer at springe over til denne serie i stedet. Det skal dog siges, at enkelte funktionaliteter ikke kan bruges på de gamle guitarer, såsom de fem ekstra knapper der findes på den nye version, og som spiller en væsentlig rolle i Rock Band 4.

Den væsentlige rolle jeg taler om, er spillets nye solo-system. På visse tidspunkter i bestemte sange, er det nemlig muligt at spille guitarsoloer, hvor man selv får lov til at styre tempoet og intensiteten, og systemet fungerer overraskende godt. Man får nogle guidelines i form af farver på skærmen, der indikerer hvad man kan gøre, og som hjælper på ens multiplier, men man kan også bare give den gas for sig selv, og så sørger spillet for, at det lyder ordentligt. Det er virkelig sjovt, og man ser altid frem til disse dele af sangene, da man faktisk føler, at man bringer et personligt præg til musiknumrene.

Ud over de nye knapper på guitaren, har trommesættet også fået en overhaling, og skulle efter sigende larme mindre end forgængeren. Jeg kan ikke personligt udtale mig om, hvorvidt dette er sandt, men jeg vil dog sige, at der var mærkbar forskel på de nye trommer, og dem jeg tidligere havde benyttet. Jeg må til gengæld sige, at jeg ikke er synderligt begejstret over pedalen, da den har det med at vippe, hvis man lægger vægt med hælen på den bagerste del. Det hjalp da jeg stillede trommerne på et tæppe, men det er irriterende at det er nødvendigt for at kunne bruge trommerne ordentligt. Der er heller ingen high-hats at finde, og disse vil kunne købes separat på et senere tidspunkt, hvilket også gælder en ekstrapedal, hvis man virkelig har brug for at give den gas under heavy metal-numrene. Det er fedt selv at kunne vælge, men det føles også hurtigt som en måde at presse flere penge ud af et i forvejen dyrt spil.

Nu nævner jeg, at spillet er dyrt, og det er især tilfældet, hvis man er ny i genren eller serien. Alene spillet med en guitar koster over 1100 kroner, og vil man have den store kasse med trommesættet inkluderet, må man slippe hele 2799 kroner. Det hjælper heller ikke, at spillets medfølgende sangliste mildest talt er en lidt tam affære. Der er kun 65 sange at vælge imellem på disken, hvilket er en smule i underkanten af hvad man forventer, og selvom det er gode kunstnere man finder, er det sjældent nogen af deres særligt mindeværdige sange. Her læner spillet sig tydeligvis op ad sit betydelige bagkatalog af DLC, som kan hentes ned til den nye version uden ekstra omkostninger, hvis man har købt dem til tidligere versioner. Det er selvfølgelig fedt for tidligere brugere, men som ny til serien, er det ikke så sjovt at skulle slippe mellem 6 og 11 kroner per sang, bare for at skabe sig et bibliotek med bare nogenlunde genkendelige sange. Spillets indbyggede musikbutik er også en noget rodet affære, hvor jeg sågar har oplevet at bruge penge på sange, som jeg derefter ikke kunne downloade, fordi de ikke var tilgængelige til min version af spillet endnu. Harmonix har understreget, at de stadig er i fuld gang med at uploade deres bagkatalog til PS4, men det er mildest talt dumt at sælge sange til brugerne, som ikke er klar til at blive hentet. Det lykkedes dog at fremskaffe et par sange gennem PS Store, men det var svært at finde frem til dem, da man ikke kunne søge på dem, og da der ikke var en DLC-kategori tilknyttet spillet i butikken. Forhåbentlig kommer der snart styr på det hele, men i skrivende stund er det på ingen måde en brugervenlig oplevelse.

Rock Band 4 er på trods af disse problemer stadig et underholdende spil, og har man spillet tidligere spil i genren, ved man hvad der venter rent spilmekanisk. Jeg vil dog råde alle førstegangskøbere af genren til at genoverveje deres økonomi, da man må åbne op for pengepungen en del gange, inden man har instrumenterne til et komplet band, samt et musikbibliotek man kan være helt tilfreds med. Når først det er på plads, har man til gengæld et fantastisk musikspil med et væld af muligheder for udvidelse. Det fungerer genialt med venner i lokalet, men manglen af online multiplayer skuffer en smule, og manglen på andre sociale funktioner føles som et lidt for stort skridt tilbage. Harmonix har selv udtalt, at de vil udvikle videre på denne titel, så der er en chance for, at flere funktioner bliver tilføjet i fremtiden, men i skrivende stund er der tale om et lidt mangelfuldt, men yderst kompetent musikspil med stort potentiale.