Rock Band

Jeg har aldrig været med i et rigtigt, turnerende rockband, men jeg har rejst fra København til Ribe og tilbage igen, med Harmonix' Rock Band i taskerne, hvilket vel må være det tætteste, man kommer oplevelsen, i spilform.

Efter en intens casting, bestående af et par spontane opkald til den nærmeste, ripensiske vennekreds, stod bandet klart. Guitarist blev den to meter høje Anders "Fingers on Fire" Høy, mens Morten "Big Beat" Okholm tog sin ganske naturlige rolle som bandets trommeslager, og jeg, Thomas "Bazz" Blichfeldt, tog mig af bassen. Sangeren viste sig, at være det største problem. Selvom ingen af de fremmødte kandidater syntes at lide af stofproblemer ved starten, skulle der ikke meget mere end en koncert til, før de første dæmoner begyndte at vise sig.

Udstyret var næsten alt sammen helt nyt, og kun guitaristen insisterede på at tage sin Gibson X-Plorer med fra Guitar Hero 2. Xbox 360 versionen af Rock Band er nemlig komplet ligeglad med, hvilke spilguitarer, du bruger. Selv tog jeg godt imod den nye Fender Stratocaster, som med overlegen bygningskvalitet, effektkontakt og langt bedre størrelse, havde været den absolut bedste virtuelle guitar, hvis det ikke lige havde været for knapperne. Knapperne er dog for højtlydende i deres konstante klik, og en snert for store til de hurtige overgange, hvilket kan betyde, at man må søge tilbage til tidligere plasticalternativer.

Visuelt var trommesættet en tydelig skuffelse for vores trommeslager, der normalvis er vant til, at hamre løs på et ganske virkeligt af slagsen. De fire plastiktrommer med gummioverlæg, ser på ingen måde virkelighedstro ud, og faktisk er det kun trommestikkerne og fodpedalen, der redder det visuelle. Funktionelt er det dog, og da trommestikkerne først tappede løs, glemtes det skuffende ydre hurtigt.

Hvert medlem af bandet, som i øvrigt blev navndøbt det ganske originale og uforklarlige navn Bitchin'ÿ, havde en fortid i Guitar Hero, og derfor var der heller ikke de store overraskelser i skiftet til Rock Band. Sangene spilles stadig ved, at ramme de kulørte "noder", der konstant ryger mod baren for neden i billedet, og rammes tilpas mange, øges hastigheden, hvormed man indtjener points, penge og fans.

Men selvom sangene spilles på samme måde, er der en verden til forskel i udvalget, og spillets titel er blevet taget ganske seriøst. Derfor kunne bandet allerede ved den første koncert, give hæsblæsende udgaver af alt fra Rolling Stones, Muse, Nine Inch Nails, til det mere popvenlige som Tokio Hotel og Bon Jovi. Bedre bliver det kun af, at størstedelen af sangene er den ægte vare, så man ikke tvinges til at spille kedelige genindspilninger af amatørbands. Lydkvaliteten er ligeledes højnet så markant, at Guitar Hero efterfølgende vil lyde, som var det indspillet på de instrumenter, der følger med til spillet.

Prikken over i'et er den fantastiske musikbutik, hvor der allerede findes et imponerende udbud af rockmusik, som oven i købet rangerer fra det næsten ukendte til moderne klassikere. Alle købte sange bliver yderligere tilføjet sanglisten, til når man tager på tourné, og derfor afsluttedes enhver god Bitchin'ÿ-koncert med Wolfmother's "Joker and a Thief".

Og lad mig så give dig det endegyldige svar, du måske søger, for ja, Rock Band er bedre end Guitar Hero. Grafisk er der en del tilvænning, og Rock Band er endnu et tydeligt bevis på, at den amerikanske udvikler er et firma udsprunget af ideen om, at lade alle spille musik, og ikke om at lave Pixar-lignende spilproduktioner.

Ligeledes er der heller ikke den store tvivl om, at du vil blive slemt skuffet, hvis du forventer at kunne springe direkte fra plastikguitaren til plastiktrommesættet. Selvom trommerne er lavet af den pureste plastisk, er de rytmer, man skal lære væsentligt tættere på det rigtige instrument, end det er tilfældet med guitaren. Efter at have set, hvordan jeg prøvede at koordinere både fodpedal og trommer, og samtidig lignede en robot uden led i kroppen, måtte jeg således love, at jeg ikke ville nærme mig trommesættet igen.

Sidst men ikke mindst, er der ingen tvivl om, at Rock Band fungerer bedst som multiplayerspil, og excellerer, hvis du kan fylde bandet med tre andre ligesindede rockentusiaster, komplet med uforløste rockstjernedrømme. Ikke kun opfordres der til teamwork, der bliver også givet bonusser for at spille sammen, og det er endda muligt at redde hinanden, hvis et medlem skulle blive buet ud af scenen.

Det er dog alt sammen spørgsmål om tilvænning og ikke deciderede minusser, og Rock Band skubber genren langt forbi den milepæl, Guitar Hero førhen havde sat. Det er ganske enkelt bedre i alle de områder, hvor det gælder, og den bedste virtuelle gang rockmusik for alle med bare en smule pigtråd i blodet.