Rocky Legends

Jeg har stadig ikke fundet knappen, der får Rocky til at åbne sin skæve mund på vid gab og råbe "Aaaadriaaaaaan!". Men ellers byder Rocky Legends på en gang Rocky med det hele. Ikke nok med at man kan genopleve hovedpersonens lange vej fra usle baggårdskampe til verdensmesterskabet - der er også mulighed for at give den som de farverige film-modstandere Apollo Creed, Ivan Drago og Clubber Lang.

Ægte Rocky-fans vil givetvis værdsætte muligheden for at følge Apollo Creeds vej ud af fængslet og høre mere om Ivan Dragos baggrund i det russiske militær. Boksernes historier fortælles i korte, velfungerende filmklip, og de er overordnet set ganske underholdende. Men der loddes aldrig de store dybder, og som bindemiddel mellem de mange boksekampe, man kastes ud i, er filmklippene højst nødtørftige.

Gameplaymæssigt er Rocky: Legends ikke spillet, der udfordrer den nye standard for realisme, et spil som Electronic Arts’ Fight Night 2004 har sat. Det er på mange måder et klassisk arcade-beat ’em up, hvor det gælder om at slå først og kunne sine combos. Styresystemet er nemt at gå til, men samtidig er mulighederne også hurtigt udtømt: Når først man har fod på de vigtigste tastekombinationer, har spillet ikke så meget mere at lære én.

Til gengæld kan bokserne blive bedre, for efter hver kamp er der mulighed for at forbedre færdighederne ved at deltage i en række træningsspil. Mulighederne strækker sig fra mavebøjninger og bold-boksning til hønsejagt, og generelt er disse mini-games ganske underholdende. Desuden er det en fordel, at man kan få adgang til dem direkte fra hovedmenuen. På den måde kan man nemlig øve sig på forhånd, så bokse-karrieren ikke kommer til at lide under begynderfejl med sjippetovet.

Rocky: Legends’ grafik og lyd slår an uden at imponere. Undtagelsen er spillets skadesmodel, der gør et ganske realistisk indtryk med hævninger, blodansamlinger og sæbeøjne. Ellers fremstår bokserne hverken specielt velmodellerede eller -animerede, og de nydeligt designede arenaer virker detaljefattige. På lydsiden er der indhentet rettigheder til en del autentisk Rocky-musik, hvilket giver et fint firser-feel. Men lydeffekterne er halvkiksede - for eksempel er rumklangen ofte helt ved siden af - og stemmeskuespillet karikeret.

Samlet set gør Rocky Legends et noget lunkent indtryk. Spillet mangler simpelthen nogle slagkraftige forcer, der kan hæve det over det middelgode. For Rocky-fans er der licensen at komme efter og indædte tilhængere af bokse-spil kan hente et fornuftigt fix her. Men andre er bedre tjent med at investere i et af de glimrende alternativer på markedet - altså for eksempel Electronic Arts’ Fight Night 2004.