Der er for alvor lagt i den italienske stenovn til en storslået omgang røvere og soldater på episk niveau, og Creative Assembly giver os spillere en ny mulighed for at prøve kræfter som hærfører - denne gang i romersk regi. Rome: Total War er nyeste titel fra den australske udvikler og seneste udspil i Total War-serien som tidligere har været udsat for Shogun og Medieval, hvilke begge har ligget i den gode ende af karakterskalaen. Det første spil i serien åbnede for alvor vores øjne for hvorledes storstilet krig kan finde sted i ens eget hjem, og de sprite-baserede soldater blev et gedigent hit på strategiscenen.
Det er netop sprites, eller manglen af samme, som adskiller Rome fra de tidligere titler da teknologien nu tillader ligeså mange tropper at kaste sig ud i fatale kampe, men nu blot i forrygende 3D. Som bekendt er en "sprite" blot et fladt billede, der skifter udseende efter hvorfra spilleren ser objektet, og mange vil nok huske denne teknologi fra f.eks. Doom (de to første i serien vel at mærke). Hver enhed er nu udstyret med egne animationer og kan interagere med sine omgivelser og modstandere, hvor man ved sidstnævnte ser soldaterne udføre et væld af forskellige angreb og parader - imponerende, når der er flere tusinde af slagsen i færd med fægtekampe. Med dette tager vi et skridt nærmere slag a la de slag vi så i Ringenes Herre-filmene og noget der beskedent minder om systemet Massive, som effektfolkene brugte i post production.
Den nye grafiske side giver masser af nyt spillerum og serien får sig den velfortjente overhaling mange fans har sukket efter de sidste par år. Interfacet er i samme ombæring blevet redesignet og virker nu langt mere strømlinet og intuitivt, hvilket sammen med de førnævnte opdateringer løfter spillet til hvad man kunne betegne som anden generation af Total War-oplevelser - dette resulterer dog ikke i en sværere tilgang til titlen for nye spillere, da der bliver taget godt om nytilkomne og hærdede spillere tillige. Gennemgående er der selvskreven atter tale om krigsførelse, men ingen hær holder længe uden forplejninger, hvorfor spillet ligeledes indeholder et management-element i form af opbygning af føderessourcer m.m.
Byerne er ikke blot rekrutfabrikker da man ikke blot skødesløst kan behandle sine undersåtter efter forgodtbefindende, det vil ganske givet føre oprør, men holder man folket glade vha. forlystelser og høj levestandard, vil det udarte sig i en velsmurt krigsmaskine i sidste ende. Dette aspekt giver spillet mere dybde eftersom vi nu skal planlægge og tage vare om vores soldater, som tilføjer et nyt strategisk element end blot f.eks. hvilken flanke man skal angribe under slagene etc.
Activision har endnu engang rekrutteret de hærdede krigsveteraner hos Creative Assembly, og hvad vi indtil videre har set i krystalkuglen ser ganske lovende ud og lader os sidde ventende mere legionær-ramasjang. Men heldigvis er der masser af slag i vente når spillet marcherer ind i de danske butikker senere i år - Romanes eunt domus (til dem der husker de udødelige ord fra Life of Brian).