Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Royal Card Clash

Royal Card Clash

7-kabale møder den franske revolution i et lille charmerende spil, hvor du både slår tiden og de kongelige ihjel.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Lige som man tror, at man har set det hele, har spilindustrien det med at hive et uventet es op ad ærmet. Det skete for et par år siden med Vampire Survivors, og det skete tidligere på året med Balatro. Sidstnævnte spil tog udgangspunkt i poker, og brugte det berygtede hasardspil som afsæt for en hæsblæsende tornado af en rogue-like. Helt så ambitiøst er Royal Card Clash fra danske Gearhead Games ikke. Spillet læner sig op ad den afslappende kabale, men revolutionerer på ingen måde genren - og så alligevel.

HQ
Royal Card Clash

Royal Card Clash har masser af revolutionær energi, for det handler kort sagt om, at de kongelige skal ned med nakken. Der anvendes ét sæt spillekort. De seksten billedkort er inddelt i tre koloner. Ved at trække og spille de numeriske kort, kan du gradvist tappe dem for liv (konger har 25, dronninger 20 og knægte 15) og når de rammer nul, elimineres de, og det næste kort i tronfølgen tager deres plads. Dette er ikke dart, så du behøver ikke ramme nul præcist, men dødsstødet skal dog sættes ind med et kort af den samme kulør, som det billedkort, man forsøger at besejre.

Du trækker tre kort ad gangen, og uden nogen tidsgrænse, består den taktiske dimension i at fordele kortenes respektive skade på fornuftig vis. Da der kun anvendes et sæt kort per spil, kan du også tælle kort og planlægge strategisk. Det gjorde (læs: evnede) jeg ikke, men det er fornuftigt at holde styr på, hvor mange esser, der gemmer sig i bunken, da disse automatisk sender de royale ned på 1 liv. Klogt er det også at udnytte smide-væk-bunken, da man her kan gemme et kort til senere brug.

Royal Card ClashRoyal Card Clash
Dette er en annonce:

For nu at blive i terminologien, så er denne revolution klart borgerlig og ikke socialistisk. De kongelige smides på porten, men kapitalismen ryger ikke samme vej. Du kan således vælge at se reklamer for at få op til tre nye blandinger af kortene, eller endda en gang per spil få et ekstra kort. En sådan monetarisering må siges at være ganske fair, da det ikke fundamentalt ødelægger spillet, og for den rimelige pris af 22 kroner, kan man også få lov til at "snyde" uden at skulle se reklamer for Temu og Last War: Survival Game.

Uanset om du investerer tid og/eller penge, så får du med Royal Card Clash et hyggeligt lille tidsfordriv-spil. Den pixelerede grafik er charmerende, og jeg kan særligt godt lide, hvordan billedkortenes illustrationer bevæger sig en smule. Lydsiden er ganske vidst en kende monoton med kun én loopende melodi, men dette er sandsynligvis også et af den slags spil, man spiller uden lyd, mens man sidder i et tog, eller kæresten ser TV. Der mangler progression udover muligheden for at låse op for nye sværhedsgrader, og en valgfri tidsbegrænsning eller noget i den stil kunne måske have givet lidt mere taktisk dybde.

Royal Card Clash

7-kabale til Windows var i mange år et af de mest spillede spil, ja, før sociale medier og onlineshopping var det angiveligt en alvorlig produktivitetsdræber. Jeg tvivler på, at Royal Card Clash opnår samme status, men mangler du lidt simpel underholdning til pendlerturen eller ferierejsen, er det bestemt en download værd.

Dette er en annonce:
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Hurtigt, simpelt tidsfordriv. Charmerende pixelgrafik.
-
Ingen reel progression. Mangler taktisk dybde.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Royal Card ClashScore

Royal Card Clash

ANMELDELSE. Skrevet af Jakob Hansen

7-kabale møder den franske revolution i et lille charmerende spil, hvor du både slår tiden og de kongelige ihjel.



Indlæser mere indhold