Rune

Har du drømt om at løbe rundt i gamle rustninger og daske løs på andre med kæmpe hamre og krigsøkser? Har du savnet nogle spil med et lidt mere nordisk koncept? Så skulle chancen for at få disse opfyldt nu være muligt, Rune er ude!

Nordisk Mytologi og fantasi
En af de ting producenterne bag Rune har lagt stor vægt på er, at der skulle være blevet forsket meget i den gamle nordiske mytologi i forbindelse med Rune. Som fan af denne mytologi, skulle Rune præsentere et interessant bekendtskab, men ikke helt på den måde man kunne ønske sig.

Stemningen i Rune er rigtig god, man føler sig som en Viking i de gamle tider, og historien virker meget troværdig. Ragnarok, gudernes endeligt, lurer under overfladen, kun Odins runesten i menneskeriget Midgar holder Ragnarok i skak. Og det er her historien tager sin begyndelse. I skikkelse af Ragnar, en ung kriger, skal man nu kæmpe imod Ragnaroks allierede, som forsøger at destruere runestenene, og slippe Ragnarok løs. Historien udvikler sig dog hurtigt til mere end blot at kæmpe imod sine egne, meget mere, men det skal ikke afsløres her.

Tomb Raider og Action cocktail
Rune er lidt svært at blive klog på I starten, og man ser alting bagfra i 3. person. Inden spillet rigtigt kan gå i gang, skal man gennemgå sin sidste test i sin hjemby, men herefter kommer man ellers til at skulle traske rundt i gamle undergrundsruiner i en næsten uendelig periode. Her skal man løse diverse problemer for at komme videre, meget Tomb Raider-agtigt, men for det meste handler det bare om enten at smadre væggen her, trykke på knappen der, eller hive i håndtaget her. Tiden fordrives med at finde frem til de håndtag, og der findes ikke nogen alternative løsninger, bare find, hiv/tryk/smadr og gå videre.

Man skal lidt ind i spillet før de interessante modstandere begynder at dukke op, men her går Humanhead Studios også lidt bort fra mytologien. Goblins og dwarfs er set før, og det er mest standard monstre man støder på, frem for skabninger som man kunne forestille sig befandt sig i jordens indre som vikingerne forestillede sig den. Der stilles dog ikke store krav, når man står overfor disse modstandere, bare gå amok på musen og kvas dem. Desværre er gameplayet alt for simpelt til at være fængende, hvilket egentlig er en skam. Dette bringer os samtidig til multiplayer delen.

Nærkamp på nettet
Rune er meget interessant, set fra en mulitplayer vinkel, for der findes nemlig ikke nogen former for langdistance angreb, udover at man kan kaste sit våben, dog ikke særlig langt eller præcist. Det hele handler om at komme ind på livet af sin modstander og så ellers hamre løs.

Det er en utrolig fed følelse at traske igennem banerne, og så pludselig stå overfor en fjende. Man ser hinanden an, og så ellers angribe hinanden frontalt! Brølen, voldsomme våbentyper, ukontrollerede sving og lyden af metal imod metal, eller metal imod kød og de efterfølgende smerteskrig, skaber en stemning der ikke er set og hørt før i et online action spil. Derfor er det utroligt ærgerligt, at der kun findes 4 måder at svinge på, alt efter hvad retning man går. Derudover kan din viking blokere med skjold, kaste sit våben og lave nogle meget begrænsede kombinationer. I starten er man totalt hooked, men der går ikke længe før de begrænsede muligheder keder en, og man spiller noget andet. Desværre, for vi har jo ventet i længsel efter et ´rigtigt´ vikingespil!

Grafik, lyd og kontrol
En af de mest positive ting ved Rune er perspektivet man spiller i. Alt ses i 3. person bagfra hovedpersonen, og bakker man op imod en væg zoomes der ind og personen bliver gennemsigtig. Desuden kan man selv zoome ind og ud, og altså vælge at se det hele fra 1. person, men det har sin pris i du taber synligheden af dine våben og overblikket over omgivelserne.

Grafikken i spillet er derimod utrolig lækker, UT motoren får virkelig lov at arbejde når man først kommer ind i spillet. I starten er det begrænset, hvor meget godt der er for øjnene, men når man efterhånden kommer ind i slotte, byer og underjordiske komplekser, skal man passe på ikke at dvæle for længe og bare måbe over omgivelserne. Desuden er de skins der bruges, både i single- og multiplayer, lige til at savle over, selvom miljøet i multiplayer er meget ensformigt, da der ikke findes distancevåben og man ikke rigtig skal kæmpe om placeringerne i omgivelserne, men kun fokusere på at kvase hinanden. Giv os da Capture The Wench, som i lovede!

Lyden er også ganske udmærket, de høje sus af våben der svinger, og lyden når man rammer rustninger, skjold, kød eller sten levner ikke noget at savne. Soundtracket er begrænset til at dukke op i bestemte scener i singleplayer, og holdes godt i den dystre stemning og gavner oplevelsen af spillet.

Konklusion
Jeg ville meget gerne give Rune højere karakterer end det bliver til, men det meget ensformige gameplay gør desværre, at spillet hurtigt mister gnisten. Historien er ganske god, grafik og lyd ligeså, men der er ikke noget nyskabende over det. Spillet bærer stort præg af at ville spille på 3D-action genrens succes og nyskabelsen er meget begrænset. Det er en anderledes oplevelse, bare en skam det ikke er nok til at holde en fænget særlig længe.