Sackboy: A Big Adventure har, ud over singleplayer-delen, også et stort fokus på multiplayer. Hele spillet kan spilles igennem i coop og der er ca. 10 dedikerede coop-baner. Det var desværre ikke muligt at teste denne del, da Sony kun har udleveret én DualSense-controller til redaktionen inden release og online coop ikke er tilgængelig før efter lanceringen.
3D platformspillet oplever for tiden en mindre renæssance. Sidste måned fik Crash Bandicoot 4: It's About Time en rigtig pæn modtagelse, 2021 byder på et nyt Ratchet & Clank-spil i form af Rift Apart og lige her og nu er to af PlayStation 5's eksklusive lanceringstitler 3D platformspil. Vi har allerede taget et kig på det herlige Astro's Playroom, men ASOBI Teams charmetrold står som nævnt ikke alene. Sony har endnu en gang hyret Sumo Sheffield til at udvikle et spil i LittleBigPlanet-universet, men denne gang begrænser spillerens kreative input sig til valg af Sackboys kluns. Sumo Sheffield har nemlig fokuseret 100 % på selve spildelen. Det er der kommet et hyggeligt platformspil med en væsentligt forbedret styring ud af. Sackboy: A Big Adventure kan ikke helt konkurrere med genrens allerbedste titler, men både ideerne og udførelsen af dem er gode nok til at hæve Sackboys nyeste eventyr over middel.
Ligesom sin ophavsserie udstråler Sackboy: A Big Adventure klassisk britisk finurlighed med sine outrerede karakterer og det lettere anakronistiske soundtrack, der med skiftende succes blander popnumre - nye som ældre - med det originale soundtrack, men bag det særprægede og lidt anstrengende ydre gemmer sig en ganske traditionel 3D platformer. Tag for eksempel historien som sender Sackboy på en planethoppende færd for at redde sine venner fra en grusom skæbne som slavearbejdere på den diabolske Vex' mareridtsmaskine The Topsy Turver. Kidnapningen af hovedpersonens venner som grundlag for eventyret stammer helt tilbage fra det oprindelige Super Mario Bros. og er som katalysator for hopperiet reglen snarere end undtagelsen i platformspil. Selve progressionen gennem verdenerne smager også af den italienske blikkenslagers rejser. Ved at navigere en oververden med en række baner, butikker og enkelte hemmeligheder er det målet at indsamle nok orber til at låse op for en boss-bane, hvor succes fører til muligheden for at rejse til en ny verden. Orber er ofte gemt på svært tilgængelige steder på banerne, så udforskning er nøglen til succes. Derudover er udforskning også måden at anskaffe sig andre genstande som nye kostumer samt penge til at købe... ja, nye kostumer. At udgangspunktet og opbygningen er fuldstændig efter platformspillets drejebog, skader dog på ingen måde Sackboy: A Big Adventure. Der er trods alt en grund til, at formlen ofte bliver benyttet. Det er skallen, der indeholder det egentlige måltid, som udgøres af mere end 50 baner i mange forskellige smagsvarianter og det er her ethvert platformspil står sin egentlige prøve.
Styring, banedesign og variation. Det er genrens grundpiller og hvert element er afhængigt af de andre. Uden god styring saboteres det gode banedesign, men selv god styring kan ikke redde et kedeligt, forvirrende eller ugennemtænkt banedesign og uden variation bliver selv det mest tight platformspil med godt banedesign en smule ensformigt i længden. Tænk bare på hvordan Nintendo allerede i første omgang havde den klassiske ildblomst med for bryde den ellers nærmest uendelige mængde hop op.
Overordnet set klarer Sackboy: A Big Adventure sig heldigvis godt på alle tre parametre. I modsætning til LittleBigPlanet-spillene har Sackboy en god tyngde og føles forbundet med verdenen. Det fastlåste kamera kan til tider gøre det svært at afstandsbedømme, men det er uhyre sjældent, at det føles som spillets skyld, når man møder sit endeligt. For at navigere banernes mange forhindringer har den lille stofdreng et bredt sortiment af evner - nogle er væsentlige, andre mere til lir. I den første kategori hører for eksempel hoppe, slå, rulle, hive og svæve, mens evner som et uppercut eller et snurreangreb måske nok kan give en ekstra fordel, men absolut nødvendige er de ikke at lære. Karakterprogression er der intet af, så alle evnerne er til rådighed fra starten af. Det betyder dog ikke, at Sackboys evner er helt statiske spillet igennem. Visse baner byder på power ups, som den boomerangagtige whirltool eller den allestedsnærværende grappling hook. Min personlige favorit er dog plasma pumps, som er hover boots og plasmavåben i en og samme pakke. De forskellige power ups incentiverer en spillestil, der adskiller sig fra hop og slå-formlen og banernes design reflekterer naturligvis de muligheder et par hover boots for eksempel bringer med sig. Her er kløfterne mellem platforme større og antallet af fjender ligeså. Det gør dem oftest til velkomne afbræk, men spillets grappling hook blev aldrig min kop te. Måske fordi rækkevidden på den føles for kort. På den positive side er netop den power ups brug af adaptive triggers ret fremragende. Man kan praktisk talt mærke kæden bevæge sig ud ad åbningen og fæstne sig til en overflade.
Sumo Sheffield falder dog ikke kun tilbage på power ups for at skabe variation. Nogle baner leger med perspektiv, så spillet forvandles til en side-scroller eller top-down platformspil, lange glidesekvenser eller klassiske flugtbaner skruer tempoet op og der er selvfølgelig også en række bosskampe, som dog i sig selv mangler variation og udfordring. Der er også baner, hvor Sackboy fra taget af et tog som base skal nedkæmpe invaderende fjender og undersøge nærliggende områder alt imens toget roligt futter afsted. Bedst er en bane i spillets fremtidsverden, hvor man med fødderne skal indtaste koder og mønstre på et tryksensitivt gulv for at få en elevator til toppen af bygningen. Oftest er banerne lineært bygget op i stil med Super Mario 3D World, men Sumo Sheffield disker også op med mere åbne baner, hvor eksempelvis fem nøgler skal findes for at komme videre.
Visuelt kommer Sackboy: A Big Adventure også vidt omkring. Hver verden har sit eget tema og Sackboy besøger både frodige jungler, fremtidsbyer og snedækkede tinder. De er forbundet visuelt af den særlige håndlavede stil, som også LittleBigPlanet gjorde brug af. Det hele ligner noget, et kreativt barn med lidt snilde og rigelige materialer til rådighed kunne have konstrueret på sit værelse komplet med brug af husholdningsobjekter som dåseærter og ketchup samt masser af udklippede papfigurer. På PlayStation 5 står spillet skarpt med utrolig indbydende farver og særligt stofobjekterne som garn eller puder kan man praktisk talt stikke hånden ud og røre ved.
Med undtagelse af nogle grafiske eksemplificeringer af hvad konsekvenserne ved at blive kidnappet til et liv som slavearbejder indebærer er Sackboy: A Big Adventure et oplagt valg til de lidt yngre gamere. Spillets sværhedsgrad er generelt ganske overkommelig og selv når udfordringerne bliver større, er det med funktioner som uendelige liv eller muligheden for altid at blive ført frem til ens coop-makkers position muligt at få alle med. Mere hærdede gamere vil nok finde spillet en anelse for let, selvom der særligt i sidste verden skrues godt op for udfordringen. En undtagelse er dog Knitted Knight Trials, som på bedste time trial-manér skal klares i ét hug og gerne hurtigt, hvis ellers guldmedaljen skal i hus.
Jeg må tilstå, at jeg fandt Sackboy: A Big Adventures halvbagte britiske humor og (med visse undtagelser) brug af popnumre for en kende anstrengende. Det afholder mig dog ikke for at holde af spillet som helhed. Visuelt er det indbydende, Sackboy styrer klart bedre end i moderserien og selvom det til tider kæmper lidt med at holde dampen oppe, er banedesignet mestendels godt og varieret. Det er svært ikke at holde Sumo Sheffields titel op mod den anden 3D platformer, som Sony udgiver ved lanceringen og her blegner Sackboy: A Big Adventure en smule. Grundlaget er godt, men man savner det ekstra stjernestøv, der er forskellen mellem kompetent håndværk og de uimodståelige og vanvittigt underholdende oplevelser, de bedste platformspil er. Men er du færdig med Astro's Playroom og har blod på tanden efter mere, er Sackboy: A Big Adventure ikke noget dårligt bud.