Dansk
Gamereactor
previews
Sacred 3

Sacred 3

Loot, loot og mere loot, men også en del fejl kendetegnede Sacred 2. Nu er der en 3'er og et skift for serien på vej. Vi fortæller.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Når det kommer til hack'n'slash, vil ethvert spil uundgåeligt blevet sammenlignet med den målestok, der lystrer navnet Diablo. Det er ikke let at eftergøre bedrifterne fra et spil, der stort set skabte genren. Alligevel forsøgte Sacred tilbage i 2004 at lade sig inspirere af den ekstraordinære saga.

Trods et lille budget var resultatet nydeligt. Spillet udmærkede sig med gameplay, der bestemt ikke var originalt, med den samme opmærksomhed på våben og rustning som i Blizzards serie, men med en dynamisk udforskning der var langt større. Med andre ord var Sacreds verden enorm, og det krævede mange timers spil at udforske hver en krog. Det var en prisværdig succes, især taget i betragtning hvilke ressourcer Ascaran, spillets udvikler, havde til rådighed.

Sacred 3

Det blev fulgt op med en lidt uheldig toer, der udkom i 2009, og blev enden for det oprindelige udviklingsstudie. Men udgiveren Deep Silver havde nok kærlighed til serien til at de købte rettighederne og arbejder på en tredje titel, som vi så i aktion på Gamescom 2012.

Dette er en annonce:

Den første store ændring, der adskiller Sacred 3 fra sine to forgængere, er en reduktion i selve konceptet. Hvor Sacred og Sacred 2 var kendetegnet ved massiv udforskning, vælger det tredje kapitel at dele spillet ind i baner.

Det er en beslutning, som sagaens tilhængere sandsynligvis vil vrænge på næsen af. Efter at have set spillet forstår vi dog øjeblikkeligt hvordan denne beslutning har en positiv indflydelse på miljøerne. I de to baner, vi har set, er sceneriet betagende. I en af banerne, der foregår på platforme hængt op over en klippe, kan vi se baggrunde i det fjerne der nærmest ligner akvarelmalerier.

Sacred 3Sacred 3

Det bringer os til den anden store ændring i spillet: den grafiske stil. Sacred 3 har droppet den realistiske/middelalderlige stil fra de to første spil, et træk der visuelt bringer spillet tættere på Diablo. Figurerne og sceneriet er kreative og farverige, men ikke desto mindre fascinerende. Faktisk gør overgangen til en mere fantasy-præget verden underværker for grafikken, og giver designerne mulighed for at bruge en smule "kunstnerisk frihed" i mange aspekter af spillet, især designet af fjender og i animationerne.

Dette er en annonce:

Hvad angår gameplayet er samarbejde stadig en central del af spillet. Faktisk kan to spillere kombinere deres evner for på den måde at åbne for lange og kraftfulde comboer, der er kritiske når store grupper af fjender skal håndteres. Udviklerne siger, at spillet lavet til at blive spillet i multiplayer, da de computerstyrede medhjælpere aldrig kan garantere samme effektivitet som levende medspillere.

Sacred 3

Endelig er valget af klasse afgørende. Udviklerne har forsøgt at variere oplevelsen ved at inkludere meget forskellige klasser, hvilket påvirker spillet betydeligt. Således giver hver klasse mulighed for vidt forskellige tilgange til banerne, og giver nye muligheder for udforskning. Faktisk kan nogle hemmelige passager kun åbnes af visse klasser - endnu et argument for at spille med vennerne.

Med over 100 timers gameplay er Sacred 3 bestemt det mest imponerende spil i sagaen. Selvom udviklerne har fjernet indtrykket af open world-spil fra forgængerne, er alle ingredienserne til et langt eventyr her stadig. De tekniske aspekter lader til at være fine, og skiftet i grafisk stil får spillet til at virke langt mere moderne. Sacred 3 udkommer i 2013, og lige nu har vi stor tiltro til det.

Se GRTV-interviewet om både Sacred Citadel og Sacred 3 herunder.

HQ
Sacred 3

Relaterede tekster

7
Sacred 3Score

Sacred 3

ANMELDELSE. Skrevet af Magnus Groth-Andersen

Den kendte rollespilsserie med fokus på action er tilbage i nye klæder. Magnus anmelder...

Konkurrence-special: Sacred 3 - Xbox 360

Konkurrence-special: Sacred 3 - Xbox 360

NYHED. Skrevet af Lee West

Loot, loot, loot. Det har altid været Sacred-seriens kendetegn. Men ikke mere. Med det tredje spil i serien blev loot mere eller mindre droppet, hvilket ganske sikkert...

Games to look for - august 2014

Games to look for - august 2014

NYHED. Skrevet af Lee West

Sacred 3 (anmeldelsen kan du læse på sitet nu), Risen 3: Titan Lords, Diablo III: Ultimate Evil Edition er blandt månedens kommende titler, som nok skal interessere...

3
Dungeon crawler-special: Sacred 3

Dungeon crawler-special: Sacred 3

NYHED. Skrevet af Thomas Blichfeldt

Udvikleren er ny og det er stilen også i Sacred 3, for den ekstremt detaljerede tilgang til genren som blev demonstreret med series tidligere kapitler, er i det tredje...

4
Ny trailer og billeder fra Sacred 3

Ny trailer og billeder fra Sacred 3

NYHED. Skrevet af Bengt Lemne

De tidligere Sacred-spil var med til at udfylde hullet efter Diablos fravær, men er der stadig interesse for Sacred 3, nu hvor både Diablo III og Reaper of Souls er ude...

1
Første gameplay fra Sacred 3

Første gameplay fra Sacred 3

NYHED. Skrevet af Lee West

Det er muligt at denne chefredaktør kvitterede med 6/10 for Sacred 2. Til gengæld endte action-rollespillet med efterfølgende at sluge hundredevis af timer fra...



Indlæser mere indhold