Saints Row: The Third (Switch)

Alle Saints Row spil har sin egen unikke identitet. Dette skyldes især, at udvikler Volition skulle bruge nogle spil på at finde ud af, hvilken plads serien skulle fylde i markedet. De hverken havde evnerne eller pengene til at konkurrere med GTA, hvorfor alle sammenligninger med Rockstars serie aldrig faldt til Saints Row's fordel. Derfor skulle der skrues på nogle nye knapper med det tredje kapitel, og de knapper havde alle sammen overskriften "sjov". Hvad end der ville få et smil på læben hos spilleren, skulle implementeres uanset om det gav mening eller ej. Så inden der er gået femten minutter, har du allerede røvet en bank, hoppet ud af et fly for efterfølgende at flyve ind i forruden på selv samme fly og dræbt alle om bord på din vej mod enden af flyet. Det er alt for meget, men det formår at være det med begge ben solidt plantet i jorden. Denne jordforbindelse forsvandt i Saints Row IV, hvor man pludselig kunne hoppe fra bygning til bygning, hvilket gjorde bilerne på jorden overflødige, og hele galskaben blev en kende for mærkeligt. Så man forstår godt, hvorfor de valgte at overføre det tredje spil til Switch. Desværre kunne overførslen være bedre.

Problemerne viste sig hurtigt i min tid med spillet. Jeg valgte at starte ud på den håndholdte version, da det ofte er sådan, jeg bedst kan lide at tilbringe min tid med Switch. Saints Row: the Third har aldrig været et direkte grimt spil - men en skønhed er det heller ikke, og det er stadig tilfældet på Switch. Det har dog aldrig været målet, hvorfor jeg gerne tilgiver et lidt forældet udseende. Det er dog lidt sværere at tilgive lydsiden, som fra starten var 1 sekund efter handlingen på skærmen hver gang der var en cutscene.

De tekniske problemer tog kun til, hver gang jeg fik billedet op på fjernsynet. Her kunne lyden både være bagud og frameraten kunne hakke ned til kravlende hastigheder. Det er en frustrerende oplevelse, især fordi det ikke ligner, at spillet kræver meget af konsollen. Hvis du ønsker at spille Saints Row: the Third på fjernsynet, så er du bedre tjent med at støve din gamle konsol af og finde spillet derigennem. På trods af enkelte problemer, så kører det trods alt bedre håndholdt på Switch, hvor frameraten forbliver på de 30 fps hele tiden.

Derudover er spillet som man husker det. Humoren er plat og enkelte steder forældet. Da din makker spørger "hvornår ankommer helikopteren?" og man svarer: "efter omkring 2 bølger af fjender", var måske sjovere tilbage i 2011, men efter fantastiske spil som South Park: The Stick of Truth, så føles det bare dovent. Dermed ikke sagt, at der ikke er grund til at vende tilbage til Saints Row: the Third, men det føles mere som en sjov rejse i tidsmaskinen. Tilbage til en anden tid, hvor et spil som netop Saints Row havde held med at finde en større målgruppe, og dermed indse, hvor langt spilindustrien har flyttet sig siden dengang.

Saints Row: the Third er tomme kalorier. Der er sjældent en dybere mening med det man laver, andet end at tage byen tilbage fra en ond organisation. Dette er ikke nødvendigvis et problem - historien kan være ikke-eksisterende, hvis man bare er underholdt undervejs. Desværre så opfylder Saints Row: the Third på Switch ikke helt den regel. Tekniske problemer holder denne version et stykke under udgivelsen på Playstation 3/Xbox 360, hvilket er et solidt rids i lakken. Spillet kan spilles på den håndholdte version, men ønsker du har få billedet op på storskærmen, så vil jeg anbefale at holde sig til de gamle konsoller.