Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Scorpion King: Rise of the Akkadian

Scorpion King: Rise of the Akkadian

Jeg så ikke filmen, ikke mindst fordi jeg synes The Rock er en gevaldig flødebolle - jeg burde nok heller ikke have set nærmere på spillet.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Jeg så ikke filmen, ikke mindst fordi jeg synes The Rock er en gevaldig flødebolle. Da Game Boy Advance-udgaven af Scorpion King kom, blev jeg til gengæld glædeligt overrasket. Som platform-action fungerede figuren og universet ganske udmærket på den lille håndholdte. Senere fik jeg øje på Scorpion King til PlayStation 2, og spørgsmålet er så, om der stadig er noget at glæde sig over.

HQ

Lidt mere under hjelmen?
Med større processorkapacititet, mere plads på skiven - og en grafikchip, der er betydeligt bedre end Game Boy Advance har Universal haft alle tænkelige tekniske muligheder for at præsentere Scorpion King-universet i almindelighed og figuren Mathayus i særdeleshed ordentligt. Allerede i den indledende tutorial tager knaster i styringen alt for meget af opmærksomheden. Dertil kommer, at man træner ét slag, spark eller kast ad gangen, og der er samtidig ikke adgang til at bruge nogen som helst andre moves end dét. Øvelsesserien afsluttes dog med et slagsmål med 2 modstandere, hvor Mathayus selvfølgelig skal vinde for at få foretræde for Kongen - og dermed blive sendt ud på den egentlige mission i spillet. Ét af Mathayus’ moves - kast af modstanderen - er desuden udført ufrivilligt komisk. Mathayus kan gribe fat, løfte og kaste ham - men bevægelsen er så langsom og forsigtig, så man skulle tro han er ved at flytte en kostbar porcelænsvase.

Gameplayet er simpelt og lettilgængeligt. Mathayus skal uskadeliggøre sine modstandere for at nå frem til den næste dør, forhindring eller save point. Det altafgørende problem er bare, at modstanderne er mere end almindeligt dumme. Hvis man ellers ender med at mestre den flakkende styring, kan man hurtigt få et slag eller kast ind, så modstanderen ligger på jorden, og så gælder det ellers om at blive ved med at sparke til ham, til hans energi løber ud. Nuvel, der er også nogle simple puzzles undervejs, men de er sjældent særligt indviklede. Men det er netop uforholdsmæssigt svært at ’sigte’ rigtigt på sin modstander, ligesom der er alt for dårlig kontrol over kameravinklen, hvilket ikke mindst gør kamp i snævre omgivelser unødigt vanskelig.

Et pinligt udtryk
The Rock er gengivet rimeligt - som Mathayus. Men uagtet, at figurens fysiske fremtoning er voldsom, så er det afgørende, at man samler skjolde, sværd og andre opgraderinger af sit arsenal, for alene antallet af modstandere - hvor dumme de end måtte være - er nok til, at man har mere end nok at gøre med at styre sin figur og sætte de rigtige modforholdsregler ind.

Grafikken bidrager pinligt ofte til at ødelægge stemningen. Man kan gå igennem forhindringer, modstandere, der er uskadeliggjort på en trappe eller et hustag, kan ende med at ligge i den blå luft og så videre. Dertil kommer en ’flad’ farvelægning og så beskedne detaljer i øvrigt i baggrunde og omgivelser, at man føler sig hensat til den forrige generation af Playstation. Lydsiden er fornuftig, om end der er yderst beskeden variation over de effekter, der ledsager slag og spark. Stemmerne til mellemscenerne bliver leveret af ikke mindst The Rock selv, og der er også mulighed for igen at høre Mark Hamill. Den ’rigtige’ Luke Skywalker havde dog fortjent et bedre underlag for sin indsats.

Dette er en annonce:

Der er ingen tvivl om, at Scorpion King vil have et publikum, specielt hos yngre spillere, der endnu ikke stiller så voldsomme krav til variation og stigende sværhedsgrad igennem et spil. Jeg synes så bare ikke, at man skal lade være med at stille krav om, at tingene skal være lavet ordentligt, bare fordi målgruppen er børn. Det samme gælder f.eks. de fornærmende ringe tegnefilm på TV søndag morgen. Scorpion King er i hvert fald endt med at være et alt for hastigt produceret - og alt dårligt gennemtænkt spil, og jeg får stadig ikke lyst til at se filmen.

06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Lettilgængelig slå-på-tæven-action.
-
Alt for ensformigt gameplay, alt for få moves – alt for at let at uskadeliggøre en modstander … når først han ligger ned.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold