Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Sea of Thieves

Sea of Thieves: The Legend of Monkey Island

Vi vender tilbage til Monkey Island - men denne gang i Sea of Thieves-universet.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Jeg elsker Monkey Island. Jeg har spillet alle spil i serien med stort behag, fraregnet Escape from Monkey Island, som var ret middelmådigt. Det originale The Secret of Monkey Island er et af de mest populære point and click-eventyrspil, der nogen sinde har eksisteret, og at der stadig årtier efter det første spil udkommer nye historier om den småtumpede Guybrush Threepwood, er overraskende, men bestemt ikke noget at beklage sig over. Så sent som sidste år udkom Return to Monkey Island, som jeg var ganske begejstret for, og nu kommer der af alle ting, en udvidelse til Sea of Thieves, der hedder The Legend of Monkey Island. Umiddelbart passer stemningen og humoren i de to piratuniverser perfekt sammen, så det må jo næsten være et "match made in heaven," som englænderne så flot siger. Eller er det det? Lad os se på sagerne. Man kan spille The Legend of Monkey Island på Xbox og PC fra d. 20 juli, og jeg spillede på PC.

Sea of Thieves
Sea of ThievesSea of Thieves

Sea of Thieves: The Legend of Monkey Island, foregår ikke indenfor den normale spilverden som nogle af jer sikkert allerede har sejlet tynd. Legend of Monkey Island fungerer nemlig som sit egent spil, hvor man kun kan sejle til Meleé Island. Man starter på stranden foran Kaptajn Kate Capsize, som gerne vil have hævn over den legendariske pirat wannabe, Guybrush Threepwood, som flere gange har været en torn i øjet på den kvindelige kaptajn. Man får derfor til opgave at sejle igennem en stor og faretruende grøn portal, som befinder sig få minutters sejlads fra kajen.

Dette er en annonce:

Derudover får man at vide, at alt ikke er, som det skal være med Threepwood. Den version af Meleé, man sejler til, er nemlig kun et figment af Threepwoods fantasi, som Zombiepiraten Le'chuck har fanget sin ærkefjende i. Man sejler hovedkulds afsted, og efter en kort tur igennem den ildevarslende portal, hører man Threepwood fortælle om, at han lige er kommet hjem fra hans hvedebrødsdage med sit livs kærlighed, Elaine Marle. Ud det skib man ser dem sejle med, foregår Legend of Monkey Island efter begivenhederne i Monkey Island 3, The Curse of Monkey Island, da skibet er identisk med det, man ser i afslutningen af det spil.

Efter at Threepwood har fortalt lidt mere om, hvordan tingenes tilstand er på Meleé Island, ender man foran den flotte og imponerende silhuet af den stemningsfulde ø, som har haft hovedrollen i så mange episoder af Guybrush Threewoods liv. Man lægger an ved kajen, og ankommer et meget velkendt sted, nemlig ved molen tæt på den legendariske Scumm Bar, hvor man som i de tidligere spil, stikker hovedet ind for at finde ud af, hvad der foregår. Her begynder det at vise sig, at det her et klassisk Monkey Island-spil, da de karakterer man møder, er de samme, som første gang man ankom til baren i The Secret of Monkey Island. Der er endda ham piraten, der prøver at reklamere for Loom, som var et spil der udkom i 1990, og som ikke fik den store succes. Så det er ganske sjovt, at han stadig sidder der og prøver at få spilleren til at købe Loom, her treogtredive år senere. Dette sætter standardarten for spillet, og tonen er lige præcis, som den skal være i et Monkey Island spil.

På Scumm Bar lærer man, at Guybrush Threepwood har låst sig inde i Guvernørens palæ, hvor han efter sigende arbejder på sine memoirer. Alt er dog ikke som det skal være, for der står tre skeletpirater i vejen for at man besøger den legendarisk pirat. Legendarisk selvfølgelig, fordi det hele foregår i Threepwoods hoved. Spørger man andre pirater i den virkelige verden, ser de ham nok ikke som værende legendarisk. Jeg vil ikke spoile mere af historien her, men er man fan af Monkey Island-serien, vil man føle sig hjemme i denne udvidelse til Sea of Thieves. Historien, som foregår i tre afsnit, kunne sagtens have udspillet sig i sit eget spil, og det er fedt være tilbage.

Sea of ThievesSea of ThievesSea of Thieves
Dette er en annonce:

Man skal lige som i de enkeltstående spil samle ting op og kombinere dem for at løse gåder, så man kan komme videre i den morsomme historie. Gåderne bruger dog i denne omgang førstepersonsperspektivet til sin fordel, så der er opgaver hvor man skal manipulere genstande i verdenen, så som kraner og lignende, så man kan få fat i nødvendige genstande. Her mødte jeg dog store forhindringer, da spillets interface ikke gad at blive opdateret, med de ting jeg gjorde og fandt. Derfor slutter jeg af med et afsnit om det meget frustrerende proces, jeg måtte igennem for at anmelde The Legend of Monkey Island.

Legend of Monkey Island foregår i førsteperson, og man kan for første gang, udforske alt det man før kun har set i 2D, i 3D, hvilket er fantastisk. Meleé Island, som man kommer til først, er fantastisk genskabt, og selv om man ser det hele fra en ny vinkel, er man aldrig i tvivl om, hvor man er. Derudover kan man udforske hvert et lille hjørne, som man ikke kunne før, og jeg brugte meget tid på bare at vimse rundt og se, hvad der var i de mørke hjørner, som man kun så afstand i de andre spil i serien. Karaktererne er også godt lavede og ligner dem, man så i 2D for tredive år siden. Rare, har tydeligvis haft stor kærlighed og respekt for universet, da man kan mærke, at stemningen og følelsen sidder lige i skabet. Murray er der også, og hvem elsker ikke det talende kranie, som man først mødte i Curse of Monkey Island?

Musikken er også ligesom den skal være, fra Monkey Islands Ikoniske intro musik, som alle der har prøvet spillet sikker har nynnet med til, til Le'Chucks tema. Stemmerne er de velkendte fra Curse of Monkey Island og fremad. Så alt der har med stemning og præsentation at gøre, er som det skal være, og det elsker jeg. Hvad jeg ikke elskede, var de fejl jeg oplevede undervejs i spillet.

Sea of Thieves

Der var mange fejl og mangler, som jeg skulle leve med. Den værste var, at spillet ikke gemte mit fremskridt i Legend of Monkey Island-udvidelsen, hvilket betød, at jeg måtte starte helt forfra, hver gang jeg spillede, hvilket selvsalgt var meget frustrerende. Derudover blev logbogen ikke opdateret, når jeg gjorde fremskridt i spillet, og jeg kunne ikke se, hvor mange penge jeg havde fundet og indsamlet. Det gjorde jeg skulle spille mine sessioner i mange timer af gangen, for ikke at skulle starte forfra. Er de ting ikke i orden, inden udvidelsen udkommer den tyvende juli, så vil jeg foreslå man venter indtil spillet er patchet.

Langt hen af vejen var min oplevelse af Legend of Monkey Island fantastisk, men jeg håber godt nok ikke, at spillet er i den tilstand, jeg oplevede, for det ødelagde meget af glæde ved at være tilbage i Monkey Islands ellers fantastisk univers.

Sea of ThievesSea of ThievesSea of Thieves
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Sjov historie. Godt stemmeskuespil. Autentisk stemning. Sjovt at udforske klassiske lokationer i første person.
-
Uacceptable tekniske fejl. Fejl i underteksterne.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Sea of ThievesScore

Sea of Thieves

ANMELDELSE. Skrevet af Magnus Laursen

Microsofts seneste flagskib skorter ikke på charmen, men der er lig i lasten. Laursen er gået planken ud og står klar med en vurdering.



Indlæser mere indhold