Second Sight

Da konsol-udgaverne af Second Sight udkom i 2004, fokuserede mange på spillets ligheder med Midways nyligt udgivne Psi-Ops. Begge titler bød på hovedrolle-indehavere med overnaturlige mentale kræfter, men Psi-Ops kom altså først til mølle og var vel også en anelse bedre. Nu er Second Sight imidlertid klar i en spritny PC-udgave, og her er spillet alene på banen og dermed også mere unikt. Til gengæld plages det stadig af tekniske skønhedsfejl - og Free Radicals’ konvertering fremstår en anelse sløset.

Second Sights hovedperson er John Vattic, en begavet psykolog med en naturlig skepsis overfor alt overnaturligt. I spillets begyndelse vågner han forvirret og forkrøblet op i et forsøgslaboratorium, som han hurtigt beslutter sig for at flygte fra. Men undervejs opdager han, at han er blevet udstyret med vældige mentale kræfter - og samtidig løfter hans omtågede erindring flig for flig sløret for beretningen om, hvordan han egentlig fik dem.

Det fascinerende ved Second Sights handling er plottet: Hvordan historien fortælles. Nutids-beretningen om Vattics flugt fra laboratoriet og videre færd veksler med flashbacks til de hændelser, der gav ham hans bizarre kræfter. Centrale oplysninger serveres i bidder, og Vattics jagt på svar bliver dermed også spillerens. Resultatet er et usædvanligt spændingsfyldt spil-plot - man tager sig ofte i at spille videre udelukkende for at blive klogere på, hvordan det hele egentlig hænger sammen.

Nok så vigtigt kaster handlingen også et dejligt varieret gameplay af sig. Efterhånden som nutidens Vattic opdager flere og flere af sine overnaturlige kræfter, åbner der sig nye og interessante spil-muligheder, både når der skal løses gåder og i kampe. Og når vores hovedperson får flashbacks, udspiller de sig i separate baner - med spilleren som styrmand bag en fortids-Vattic, hvis mangel på mentale kræfter fint opvejes af et alsidigt arsenal.

Overordnet må Second Sight nok rubriceres som en stealth-baseret actionspil. Men Free Radicals har snusfornuft nok til at give spilleren mulighed for at afveksle de lyssky undvigemanøvrer med uddeling af tørre tæsk - for ikke at nævne listige små gåder. De sidste drejer sig ofte om opfindsomme anvendelser af Vattics kræfter, der rækker lige fra straight telekinese - at flytte objekter ved tankens kraft - til astral-projektion og selv-helbredelse.

Netop kræfterne er selvsagt Second Sights helt store salgsargument, og interessante er de unægteligt. Ikke mindst i kamp, hvor man ikke behøver være klinisk sadist for at værdsætte muligheden for at dunke hjælpeløse ofre ind i vægge eller dræbe dem med en ladning psykisk energi - altsammen uden at røre en finger. Det eneste minus er sådan set, at et par af kræfterne er vanskelige at styre i praksis: Særligt telekinesens ædle kunst kræver det en del øvelse at mestre.

Generelt ligger Second Sights væsentligste problemer i kontrolsystemet og så en gennemgående mangel på finpudsning. Det sidste dækker over alt fra en tvivlsom fysik-motor og betragtelige mængder clipping i forhold til kameraet, der trods for tre forskellige indstillinger er svært at blive helt dus med. Her overlapper den ene problem-kategori dog den anden, for en del af kameraproblemerne udspringer også af en musestyring, der kun giver ringe kontrol over udsynet - især når man gemmer sig bag møbler eller hjørner, hvilket er ofte.

Lægger man dertil auto-aim funktionen, der virker unødigt hæmmende på den frie muse-bevægelighed, så fremstår Second Sight desværre som endnu et eksempel på en lidt uigennemtænkt konsol-konvertering. Det ville have klædt Free Radicals, hvis de havde taget de grundlæggende forskelle på joypads og mus-og-keyboard styring mere seriøst. Og nu vi er ved det, så var grafikken måske nok fin på konsollerne, men i PC-sammenhæng virker den en smule forsimplet - trods de stemningsfulde baner og fine, TimeSplitters-agtige figur-designs.

Alligevel ville undertegnede være en beskidt løgnhals, hvis jeg hævdede at jeg ikke nød at spille Second Sight. For det gjorde jeg absolut. Spillets spændingsladede plot fungerer fremragende, og det i PC-sammenhæng enestående arsenal af mentale kræfter løfter spillets i forvejen basalt velfungerende action-gameplay godt op over det middelmådige. Second Sight er langt fra noget teknisk vidunder og det har sine irritationsmomenter, men generelt er det en bundsolid underholdende fornøjelse.