Sidste år fik vi den længe ventede hjemkomst fra Crash Bandicoot med N'Sane Trilogy-pakken, der indeholdte de tre første spil. Det var en pakke, som for alvor demonstrerede, hvordan en gammel titel kunne blive restaureret til den helt store guldmedalje, og introducere et nyt publikum til et elsket univers. Nu spørger du sikkert, hvorfor i alverden en anmeldelse til JRPG-spillet Secret of Mana starter med en paragraf dedikeret til remaket - eller remaster+ som udvikleren Vicarious Visions kaldte det - af et amerikansk platformspil, men dette skyldes, at spillene repræsenterer to søjler af remake-kvalitet: Nemlig det ypperste fra Crash Bandicoot på den ene side og det mest ringe med Secret of Mana på den anden.
Det oprindelige Secret of Mana ramte SNES i 1993, og var sammen med Final Fantasy og Chrono Trigger en af de store japanske titler, som forsøgte sig med store historier og fantastiske verdener. Ja, Secret of Mana fandt sågar vej til Gamereactors ambitiøse top 100 liste sammensat i 2016. Desværre har Square-Enix ikke løftet remake-opgaven, hvorfor Secret of Mana: Remake hverken tiltrækker nye fans eller henter gamle hjem.
Ligesom i 1993, begynder eventyret i Secret of Mana med, at helten Randi farer vild i en skov og falder over det mystiske mana sværd, som passende sidder fast i en sten. Ved hjælp af en mystisk stemme bliver Randi bedt om at frarøve sværdet sit hvilested og bruger det til at kæmpe vej tilbage til sin landsby. Før vi har set os om, er alle de klassiske JRPG-traditioner på spil med et ondt imperium, den udvalgte, tilbagevenden af uddød magi og dit skæve side-kick med et spøjst navn. Der, hvor spil som Chrono Trigger og Final Fantasy VI i eftertiden har formået at holde sig originale grundet deres historie, halter Secret of Mana en smule. 25 år senere føles Randis færd simpelthen ikke ligeså spændende.
På gameplay-siden er Secret of Mana heller ikke ældet med ynde, hvorfor det hele er alt for simpelt og upræcist. I modsætning til de tidligere nævnte klassiske JRPG'er, er Secret of Mana ikke turbaseret og i stedet en tidlig pioner for action-rpg genren. I kampene er der for alvor mangel på en ordentlig lock-on-funktion og det kan, grundet den meget gammeldags styring, ofte være svært at ramme modstanderen. Spillerens muligheder er også yderst begrænsede og kampene kan meget hurtigt blive anstrengende forårsaget af en mangel på reél variation. Et kerneelement i Secret of Mana er ydermere timing. Angriber spilleren sin modstander bare en anelse for tidligt eller sent, vil man næsten ikke gøre nogen skade, og bare at hamre løs på tasterne er derfor aldrig den rette løsning. Denne nøjagtighed tilføjer et strategisk element til et ellers tyndt kampsystem. Skifter man dog i stedet til co-op og får en ven med på løjerne, bliver spillet heldigvis væsentligt mere underholdende.
<newpage>
Et af de vigtigste elementer ved et remaster er uden tvivl det visuelle udtryk, hvilket specielt gør sig gældende med et spil fra 1993. På den grafiske front er Secret of Mana desværre langt fra et kønt syn, selvom det selvfølgelig er værd at anerkende det arbejde Square Enix har lagt i at restaurere et spil elsket af så mange fans, men når kvaliteten er så ringe, er det svært ikke at ryste en smule på hovedet i undren over, hvorfor de overhovedet valgte at lavet et remake. Chrono Trigger, Secret of Mana og Final Fantasy VI delte samme æstetiske udtryk tilbage på SNES og er nærmest blevet udødeliggjort i efterkant med en bølge af indie-titler, der har kopieret/gjort homage til den. Remaket har dog ikke denne charme. Det ligner derimod et sent PlayStation One-æra tidlig PlayStation 2-spil, dog med undtagelse fra vand effekterne, der er væsentligt pænere end resten af elementerne i spillet.
Bedre bliver det ikke af, at de forskellige områder Randi og co. besøger i det lange eventyr mere føles som simple re-skins end nye områder. Den episke rejse er derfor mere en tur til diverse versioner af den samme skov eller landsby og ikke en skare af flotte og varierede områder. Samme kritik kan selvfølgelig også rettes mod det oprindelige Secret of Mana, men med den moderne teknologi fra PlayStation 4, Vita og PC taget i betragtning samt beskrivelsen som remake, er det ingen undskyldning af skabe så generisk en visuel oplevelse. Tilbagevendende fans vil med sikkerhed nok synes det er fedt at se gamle områder genskabt, men når det ikke er mere imponerende end PlayStation One-grafik, er det svært virkeligt at få armene i vejret.
Et af de mere positive aspekter i den nye version er musikken, som har fået en hel lydmæssig overhaling. Alle de gamle melodier har fået et sprøjt velfortjent væske og er væsentligt bedre implementeret end den nye grafiske præsentation. Til gamle fans har Square Enix alligevel inkluderet muligheden for at bruge det oprindelige lydspor i stedet, hvis SNES-lydeffekter er mere i din boldgade. Selvom de har fået en flot overhaling ændrer det dog ikke, at de til tider kan virke en anelse for simple og de samme gentagne mønstre kan blive til irritation efter et stykke tid.
Stemmeskuespillet er ligesom i mange andre JRPG-spil, der udkommer i vesten, venstrehåndsarbejde af værste skuffe. Især hovedpersonen Randi, som er historiens knudepunkt, lyder mere som en irriterende teenager fra et dårligt Disney Channel-program end en modig kriger på vej til at redde verden. Det er efterhånden trættende, at Square Enix ikke dedikerer ordentlig tid og investering til denne del af deres spil - udover nummerede Final Fantasy og Kingdom Hearts-titler vel at mærke - og det er bedre bare at skifte til japansk eller fuldstændig fjerne stemmerne totalt.
Secret of Mana vil altid forblive en klassiker og en pioner indenfor sin genre, som har skabt et tidligt fundament for rigtig mange spil siden. Desværre står Secret of Mana ikke lige så stærkt længere som mange af spillene fra samme tid, da det mangler dybde og variation samt enengagerende historie til at anbefale nye spillere at tage på rejse med Randi. Bedre bliver det ikke af den tidlige PlayStation æra-grafik og forfærdelige stemmeskuespil. Originalen vil altid have en stor plads på gamer-himmelen, remaket vil dog slet ikke.