Secret Weapons Over Normandy

Secret Weapons Over Normandy er en ulv i fåreklæder. Eller måske snarere et får i ulveklæder. På overfladen ligner 2. verdenskrigsspillet nemlig en klassisk flysimulator, men det skal man ikke lade sig narre af. For i virkeligheden er det et helt ukompliceret arkade-spil.

Som James Chase, amerikansk pilot i det engelske luftvåben, får man ganske vist mulighed for at gennemflyve en række pseudo-autentiske missioner i en række autentiske fly. Der er endda kælet for detaljerne og masser af information at hente om flyene - blandt andet i form af små filmklip. Faktum er bare, at hverken missionerne eller flyvningen virker overbevisende.

Selvom der både landes, loopes og stalles i Secret Weapons Over Normandy, så føles styringen aldrig virkelighedstro. Man får ikke fornemmelsen af at slynge rundt med mange ton årgangsfly, når man hiver i controlleren - tværtimod: Flyene skipper rundt som en radiobil med servostyring. Faktisk er der kræset så lidt for realismen i Secret Weapons Over Normandy, at man kan ramle ind i bygninger og andre fly uden at tage den mindste skade. Flyene richotterer fra overflader, som var de indkapslede i gummi.

Tilsvarende er missionerne typisk af Rambo-variationen. Ene pilot kan man mageligt nå at skyde 20-30 modstandere ned, før man skal have repareret sit fly. Og selvom der er mulighed for at give kommandoer til sine ’wingmen’, så bliver samarbejde aldrig en afgørende del af missionerne - især fordi ens kommandoer en stor del af tiden bliver ignorerede fuldstændig. Det meste af spillet går med at flyve rundt mutters alene og udradere hele eskadriller med den højre hånd, mens man bombarderer vigtige militærinstallationer med den venstre. Secret Weapons Over Normandy sigter med andre ord tydeligvis ikke efter troværdighed eller realisme. Og det kunne såmænd også være fint nok, hvis spillet kompenserede tilstrækkeligt med hæsblæsende action og/eller en god historie. Men her kniber det desværre også.

Historien holdes sammen af en række Discovery-agtige indslag, hvor 2. verdenskrigs forskellige brændpunkter - herunder Danmark (!) - og James Chases opgaver i dem skildres. Modsat hvad man kunne forvente på baggrund af titlen, involverer spillets missioner langt fra altid Normandiet eller hemmelige våben. Men værre er det, at hverken de seriøse ’dokumentar-klip’ eller de utallige oplæsninger fra Chases dagbog er særligt medrivende. Det er for nemt og for overfladisk skruet sammen, akkurat som spillets persongalleri af overspillende racestereotyper.

Spillets actionsekvenser er til gengæld forholdsvis hæsblæsende; desværre er de også lidt trivielle, især i længden. Man tilbringer det meste af tiden med at cirkle rundt om sig selv - som en hund der jagter sin hale - i et forsøg på at få ram på hyperaktive nazi-piloter. Spillet har en særlig ’reflex time’-funktion, der som Max Paynes ’bullet time’ sætter spillets hastighed ned og gør det betydeligt nemmere at få ram på modstanderne. Den endte undertegnede med at bruge det meste af tiden - bare for at skære lidt ned på det endeløse cirkleri. Sjovere er det at anvende det væld af ’secondary weapons’, man efterhånden får adgang til i Secret Weapons Over Normandy. Her er både bomber, raketter, kanoner og torpedoer, og at bruge dem på jordbaserede mål kræver ofte mere flyvemæssig snilde og mindre tålmodighed end at skyde andre fly ned.

Grafikken i Secret Weapons Over Normandy slår til uden nogensinde at imponere. Det bedste ved den er, at den praktisk taget aldrig hakker; til gengæld er teksturerne oftest grynede og kedelige. Musikken er omvendt herlig - heroisk og pompøs og leveret af et fuldt symfoniorkester. Den får hele armen i klassisk krigsfilmsstil, og resultatet er fængende og afvekslende nok til at give den samlede oplevelse et mærkbart løft.

Secret Weapons Over Normandy dog en blandet fornøjelse. Spillet efterlader en fornemmelse af, at Totally Games har villet en masse, men også at de har haft svært ved at prioritere. Resultatet er hverken for alvor realistisk eller medrivende eller spændende eller noget som helst andet. Det er slet og ret lidt af det hele, og selvom det sådan set fungerer fint nok - det skal siges - er der intet karakteristisk eller specielt ved Secret Weapons Over Normandy, der kan hæve spillet over det middelmådige.