Sega Bass Fishing

Ah...! Kan livet blive meget bedre? En dejlig sø lige foran mig, solen lige begyndt at kigge op over horisonten og masser af woblere i kassen med fiskegrej. Jeg kaster et blik ud over søen og spejder ivrigt rundt efter det bedste sted at kaste linen ud. Når jeg klemmer øjnene sammen, kan jeg gennem solbrillerne fornemme, at der står et par aborrer ovre under stenbroen. Den ene lille og den anden noget større. Men det her er en konkurrence, og jeg er bogstaveligt talt ude efter større fisk.

Jeg lader blikket glide rundt langs søbredden, men udover en søvnig and, som stadig ikke har sagt godmorgen til solen, ser det ud til, at fiskene stadig gemmer sig i vandsengen. Molen er sidste chance. Jeg vender mig forsigtigt rundt i båden og skuer ind mod stensætningen, og så ser jeg den. Den præcise størrelse kan jeg kun gætte på, men hvis jeg får hevet den krabat i land, vil jeg skyde på, at båden bliver 15 pund tungere. Jeg vælger min trofaste spinner og kaster så snøren ud. Det er dagens første kast, og jeg er ikke skudt helt ind endnu, men med et lille ryk i fiskestangen, får jeg trukket min gul-grønne lokkemad lige hen foran kæmpen. Jeg begynder at dreje fiskehjulet rundt, men krabaten må stadig have søvn i øjnene, for min lille, falske flue gør ikke det fjerneste indtryk på ham.

Jeg forsøger at vække ham med et kvikt ryk i fiskestangen, og så sker der noget. Han spærrer øjnene op og slår et par dovne slag med halen for at se nærmere på min spinner. Jeg pirrer hans nysgerrighed yderligere ved at hive snøren hurtigere ind, og da spinneren takket være endnu et kvikt hiv i fiskestangen igen accelererer kvikt op igennem vandet, er biddet så godt som sikker. Aborren spærrer munden op på vid gab og fortrænger sultent vandmasserne foran sig i jagten på min spinner. Da han endelig smækker de massive kæber omkring krogen, ved jeg præcis, hvad jeg skal gøre. Med et kraftigt ryk i fiskestangen kroger jeg ham hårdt, så han ikke bare kan spytte krogen ud igen, og så begynder jeg at følge hans bevægelser i vandet. Når han svømmer til venstre, kopierer jeg bevægelsen med stangen, så linen ikke knækker. Han spræller og skyder hurtigt mod overfladen.

Da han bryder vandoverfladen, følger jeg stadig hans bevægelser nøje. Hvis linen knækker, er han væk for altid. Da han rammer vandet igen, holder han en kort pause - det er min chance. Jeg skynder mig at hive linen ind, mens han samler kræfter. Jeg får ham hevet halvt ind mod båden, inden han begynder at kæmpe igen, men nu ved jeg, at jeg ikke kan undgå at vinde kampen. Jeg har styr på ham - følger hans mindste haleslag og hiver linen længere og længere ind, når han sunder sig. Og da hans sølvblanke krop endelig basker i overfladen lige foran mig, er kampen slut. Han er så tung, at båden vipper, da jeg hiver ham indenbords. Kampen har været en konge værdig, og da jeg vejer ham, svinger vægten op på 16 pund. Det er en krabat på otte kilo, og den bringer mig suverænt i spidsen for konkurrencen, og der er stadig tre timer tilbage af konkurrencen. Kan livet blive meget bedre?

Nogle af mine tidligste minder går tilbage til min barndoms fisketure i selskab med min far og søster - kære minder, som i den grad blev vakt til live, da jeg så, at det var et fiskespil, der var dumpet ind ad brevsprækken. At trække en gammel sweater på og fiske på Wiien virkede ganske tillokkende, og generelt virker den slags meget håndgribelige sysler oplagt til wiimoten og nunchuken. På samme måde som Trauma Centers nål og tråd også var oplagt og gav en fin indlevelse i livet på en skadestue.

Sega Bass Fishing er den amerikanske udgave af en hyggelig fisketur. Her er ikke noget med solcreme, bøllehat og en gammel jolle - istedet er man iklædt moderigtig fiskevest, solbriller og en cap, og jollen er erstattet af en speedbåd propfyldt med hestekræfter. Men det hele er spil for galleriet, for selv om man fisker fra båden, så skal man slet ikke sejle den og finde de bedste fiskepladser. Man kan kun stå i spidsen af båden og vælge at kaste snøren i en halvcirkel rundt om spidsen. Det vil sige, at fiskeoplevelsen er voldsomt begrænset fra starten. Her er i alt 15 forskellige fiskepladser, og det er det. Og mens det er hyggeligt nok at fiske i mosen, så er det for eksempel ret uinspirerende at fiske i dæmningssøen. Med så relativt få fiskepladser uden mulighed for yderligere variation, burde der være kræset for andre aspekter af oplevelsen, men Sega Bass Fishing er desværre ret middelmådigt over hele linien.

Der er mulighed for at konkurrere i konkurrencer, lige som man kan hyggefiske, og endeligt er der også en arcade-mode, som i alle henseender minder om en rigtig arcademaskine. Her har Sega Bass Fishing nemlig også tidligere slået sine folder efter fødslsen på Segas Dreamcast for snart ti år siden, og konverteringen er komplet med højt tempo og stramme tidsgrænser. Personligt synes jeg, at hastværket fjerner essensen i det at fiske, men omvendt kan man også argumentere for, at arcade-fiskeriet skjuler en del af fejlene med sit høje tempo og samtidig giver spillet lidt mening. Men jeg foretrækker nu stadig hyggefiskning uden tidsgrænser og stress og jag.

Det grafiske udtryk i Sega Bass Fishing er godkendt, men så heller ikke meget mere. Vi taler PS2-niveau for flere år tilbage, og der er ikke rigtig noget, der får en til at spærre øjnene op. Lyden modsvarer grafikniveauet fint og imponerer heller ikke. Den består af ren oppumpet arcadepop og et par enkelte overgearede råb fra fiskermanden, man styrer. Teknisk taler vi metervare i metermål, og man kunne godt have ønsket en hi-tech-opdatering af spillet for at give spillet flere muskler at spille med.

Skærer man helt ind til fiskebenet så er selve spilmekanikken i Sega Bass Fishing uhyre simpel. Men samtidig god. Vælg om du vil fiske med krog, spinner eller wobler, kast snøren ud, og sørg så for at linen ikke knækker, når der er bid. Det gør man som beskrevet i indledningen ved kun at hale fisken ind, når den holder kunstpause, og så er det også vigtigt hele tiden at pege wiimoten i fiskens svømmeretning, så trækket på snøren ikke bliver for stort. Selve indrulningen af snøren er faktisk temmelig vellykket, da man præcis som på en rigtig fiskestang skal rulle nunchuken rundt i cirkelbevægelser ved siden af wiimoten. Forestil dig, at du peger nunchuken mod wiimoten i den anden hånd og rul så rundt med håndleddet, og du har en god fornemmelse for mekanikken. Man kan rulle i præcis den hastighed, man ønsker, og det er meget anvendeligt, når aborrerne skal kroges, og vil bare bare hale snøren ind i en fart og kaste ud påny, kan man med knapperne på wiimoten hive snøren ekstra hurtigt i land.

Det er alt sammen fint og godt, men det er bare ikke nok til at sikre fiskeoplevelsen lang holdbarhed. For mens et spil som Trauma Center i bund og grund var et glimrende spil, som blev hæmmet af en tårnhøj sværhedsgrad, så er Sega Bass Fishing en fremragende ide, der hæmmes af for lave ambitioner. Efter ti minutter har man styr på teknikkerne, og den eneste udfordring består i at forfine dem og vokse lidt med opgaverne, efterhånden som sværhedsgraden stiger. Spillet lykkes med at give en fin og febrilsk oplevelse, når fiskene bider på krogen, men det smager generelt bare for lidt af fisk. Og det er en skam, for der er et kæmpe potentiale i denne type spil, som tager en simpel mekanik fra hverdagen og omsætter den til Nintendos fagre og bevægelsesfølsomme verden. Lidt nytænkning og modernisering ville have gjort underværker for Sega Bass Fishing, og selv om jeg ikke har haft spillet i Wiien for sidste gang, så bliver det fremover i nøje afmålte doser.