Skip to main content
Anmeldelser Sega Worldwide Soccer 2000

Sega Worldwide Soccer 2000

Nu er Sega atter tilbage med deres årlige opdatering af Worldwide Soccer serien. Det er igen Segas sports afdeling der står bag, og vi har set nærmere på resultatet.
Henrik Schødt 18 august 2000

They´re back!
Nu er Sega atter tilbage med deres årlige opdatering af Worldwide Soccer serien. Det er Segas sports afdeling der står bag, og i år er alle Europas superligahold inkluderet i pakken. Derfor undertitlen ´Euro edition´.
Sega Worldwide Soccer 2000 indledes med en flot intro, i en meget typisk fodboldstil, hvor man ser en fodboldspiller og hans hold fyre den af. Efter en uhyre lang loadesekvens, kommer man endelig ind i selve spillet. Menuerne er lette at overskue, og efter kort tid er man i gang med en turnering med ens ynglingshold! Spillet indeholder desværre ikke en lige så detaljeret managerdel som i FIFA 2000, så til dem der kan undvære dem, er der bestemt guld at hente i Sega Worldwide Soccer 2000.

Acceptabel grafik!
Efter endnu en lang loadesekvens, kommer man endelig ind i spillet, og man bliver præsenteret for et spil med ganske acceptabel grafik. Spillerne viser sig desværre at have næsten de samme ansigter, og det ser altså lidt kikset ud, hvis man ser en bunke spillere juble over deres sejr med de samme ansigter og ansigtsudtryk. En ting som Sega Worldwide Soccer 2000 endnu en gang kunne have lært af FIFA 2000.
Kontrollen I spillet er ganske udmærket hvis man kan vænne sig, eller allerede har vænnet sig, til den kritisable Dreamcast controller. Man kan lave de sædvanlige finter, spark og hovedstød, og selvfølgelig er der gemt en række specialmoves i de forskellige spillere.

Blandet affære.
Grafikken i Sega Worldwide Soccer 2000 er som før nævnt en blandet affære. Banen virker ret lille ved første øjekast, men så snart man lever sig ind i spillet, lægger man ikke mærke til det. Spillernes bevægelser er flot udført, i den traditionelle motion-capture stil.
Der er mange forskellige stadions at spille sine kampe på, men desværre er de ikke nogen særlig køn affære. Publikummet består at en række udgnidrede figurer og det ser ikke specielt godt ud.
Lyden er ligesom grafikken, og er noget af en blandet landhandel. Kommentatorernes indlæg til kampene er meget varierede, men desværre er samplefrekvensen forholdsvis lav, så der er en mærkelig støj når man hører kommentatorernes stemmer
Sega Worldwide Soccer 2000 mangler noget. Det er ikke grafikken eller lyden der er noget galt med. Spillet mangler det ´feel´ som eksempelvis Virtua Striker har. Kontrollen kræver ekstrem tilvænning, og computeren er ekstremt svær at spille mod. Det er stor udfordring at gennemføre en turnering, men det er muligt.

Fint bud!
Alt i alt er Sega Worldwide Soccer 2000 et fint bud på hvordan et fodboldspil til Dreamcast skal udformes, trods sine mangler. Hvis du er til denne genre, så er spillet bestemt alligevel noget for dig!

Yderligere karakterer

Grafik
6 / 10
Lyd
7 / 10
Spilbarhed
7 / 10
Langtidsholdbarhed
6 / 10
7
God ud af 10 · Gamereactor Danmark
Plusser Hvis du er fan af genren, så kig nærmere her!
Minusser Holdbarheden holder ikke, med mindre man er stædig.
Fuld profil 109 udgivne artikler
7
God Netværkskarakter på tværs af 1 udgaver
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.